Muhammad Ali Pasha

Muhammad `Alī

Muhammad Ali Pasha (ar.: محمد علي باشا) (stavningen varierer, således ses også det tyrkiske Mehmet Ali (Kavalalı Mehmet Ali Paşa)) (ca. 17692. august 1849), var vicekonge af Egypten og betragtes ofte som grundlægger af det moderne Egypten. Muhammad Ali, der var albaner, blev født i Kavala i det Osmanniske Rige (i dag i Grækenland) og arbejdede i sin ungdom som tobakshandler inden han søgte ind i den osmanniske hær.

I 1811 erobrede han Egypten fra mamelukkerne, og de følgende år gennemførte han adskillige militæroperationer mod Arabien og Sudan. I 1824 sendte han en egyptisk styrke for at hjælpe den osmanske sultan med at undertrykke den græske frihedskrig, men den egyptiske og den osmanniske flåde ødelagdes i slaget ved Navarino. Da sultanen afslog Muhammad Alis krav om Syrien som betaling, erobrede han Syrien og styrede det i syv år. Endelig slog Muhammad Ali den osmanske sultan i 1841, hvorefter denne var tvunget til at acceptere Muhammad Ali som enevældig regent over Egypten. Under hans styre gennemførtes flere reformprogrammer, som lagde grunden til det moderne Egypten.

Muhammad Alis Efterkommere

Muhammad Alis familie regerede Egypten indtil 1953 under forskelige titler: khedive, sultan og konge.

  • Ibrahim (1848)
  • Abbas 1. (1848-54)
  • Said (1854-63)
  • Ismail (1863-79)
  • Tewfik (1879-92)
  • Abbas 2. (1892-1914)
  • Hussein Kemal (1914-17)
  • Fuad 1. (1917-36)
  • Farouk (1936-52)
  • Fuad 2. (1952-53)
AlbanienSpire
Denne biografi om en albaner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side