Moskegrunden

Grunden set mod øst

Moskegrunden er den populære betegnelse for en grund mellem Islands Brygge, Amagerbro og Ørestad Nord i København. Grunden kaldes moskegrunden, fordi lokalplanen siden 1992 har betinget, at der skulle bygges en moske på grunden. Grunden afgrænses af Njalsgade og Københavns Universitets Søndre Campus mod syd, Amagerfælledvej mod øst, Statens Serum Institut mod nord og Faste Batteri mod vest.

Der er i de seneste år blevet præsenteret to ejendomsprojekter for grunden, som blev købt af finansmanden Anders Bo Bach og Bach Gruppen i 2005.

Firmaet Njalsgade A/S har lanceret projektet Bryggebjergene eller Batteriet,[1] som er tegnet af tegnestuen BIG, med finansiering fra bl.a. Bill Nielsen og Karl Henrik Frederiksen. Kurt Thorsen er en af rådgiverne for projektet.[2] Komplekset vil være op til 86 m højt[1] og omfatter boliger, hotel, butikker, daginstitutioner og en sunni-muslimsk moské med plads til 3000 bedende, som skal drives af Muslimernes Fællesråd og også være islamisk kulturcenter. Byggeriet vil koste 60-100 mio. kroner, men finansieringen var i 2010 endnu ikke afklaret.[3][4] Bach-Gruppens direktør har dog også anslået prisen for hele byggeriet til 2,5 mia. kroner.[5] Bach-Gruppen har i 2011 udtalt at det er tvivlsomt, om der overhovedet kommer en moské.[6]

Københavns Borgerrepræsentation vedtog den 10. februar 2011 lokalplan nr. 456 om projektet.[7]

Det andet projekt, Grand Mosque of Copenhagen, blev lanceret i 2007 af arkitekt Jan Wenzel fra firmaet Wenzel+Tuxen. Projektet skulle koste 427 mio. euro. Bag projektet stod den islamiske The Tabah Foundation med hjemsted i Abu Dhabi.[8][9][10][11]

En anden moskébygning i København, Imam Ali-moskéen (åbnet 2015) på Vibevej i København NV er derimod shia-muslimsk og støttes af den iranske stat via foreningen Ahlul Bait.[12] Dog hidtil har de ikke modtaget nogen form for støtte.[13]

De eneste ældre moskébygninger i Danmark bygget til deres formål er den Ahmadiyya-muslimske Nusrat Djahan-Moské i Hvidovre, opført 1967 og Bin Khalifa Civilisation Center i Rovsingsgade, opført 2014.

Se også

Referencer

  1. ^ a b Batteriet Arkiveret 16. oktober 2011 hos Wayback Machine, projektpræsentation
  2. ^ Kurt Thorsen med i moské-byggeri
  3. ^ Lange udsigter til stor moské i København, Berlingske, 17.2.2010
  4. ^ Plan om moské på Amager genoplives, Berlingske, 24.7.2009
  5. ^ Gigantbyggeriet på moskégrund bliver rigtig dyrt, business.dk, 7.10.2009
  6. ^ Amager-moské er stadig langt fra sikker Arkiveret 13. februar 2011 hos Wayback Machine, Jyllands-Posten, 12.02.2011
  7. ^ Faste Batteri II, lokalplan 456 Arkiveret 29. april 2012 hos Wayback Machine, Københavns Kommune
  8. ^ Making space for Islam Arkiveret 13. december 2010 hos Wayback Machine, Copenhagen Exclusive, 5.8.2007
  9. ^ TV 2 Nyhederne – Muslimer sår tvivl om stormoske
  10. ^ en:Grand Mosque of Copenhagen
  11. ^ Moské rykker nærmere Arkiveret 20. februar 2021 hos Wayback Machine, Jyllands-Posten, 2.5.2007
  12. ^ Moské bygges med penge fra Iran Arkiveret 5. oktober 2009 hos Wayback Machine, Jyllands-Posten, 01.09.09
  13. ^ Ellers er det hovedsageligt det shiamuslimske folk, at pengene skal komme fra, siger arkitekten bag moskéen, Bijan Eskandani og understreger, at Iran ikke har givet nogen penge

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Njalsgadegrund.jpg
Forfatter/Opretter: Casper, Licens: CC BY-SA 3.0
Grunden Njalsgade 101, Amager, København, også kaldet Moskégrunden, da et byggeprojekt med moské er planlagt. Set mod øst. I baggrunden ses fra venstre Amagerfælledvej 41-47, hjørnet af Amagerfælled skole, Bikuben-kollegiet og Københavns Universitet Amagers (KUA) bygning 27 og 22.