Moses Malone

Moses Malone
Moses Malone cropped portrait.jpg
Malone i 2005
Personlige data
Fulde navnMoses Eugene Malone
KælenavneChairman of the Boards, Big Mo, Mumbles Malone Rediger på Wikidata
Fødsels­dato23. marts, 1955
FødestedPetersburg, Virginia, USA
Dødsdato13. september 2015 (60 år)
DødsstedNorfolk, Virginia, USA
StatsborgerUSA
BopælVirginia, Petersburg Rediger på Wikidata
Klub information
Højde208 cm
PositionerCenter
Trøjenummer22, 13, 20, 21, 24, 2, 4, 8
Seniorhold 1)
Årrække
1974–1975
1975–1976
1976
1976–1982
1982–1986
1986–1988
1988–1991
1991–1993
1993–1994
1994–1995
Klub
Utah Stars
Spirits of St. Louis
Buffalo Braves
Houston Rockets
Philadelphia 76ers
Washington Bullets
Atlanta Hawks
Milwaukee Bucks
Philadelphia 76ers
San Antonio Spurs
Kampe

Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.

Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Moses Eugene Malone (født d. 23. marts 1955, død d. 13. september 2015) var en amerikansk professionel basketballspiller. Han anses som en af de bedste center nogensinde, og blev i sin karriere kåret som NBA Most Valuable Player 3 gange, og blev valgt til All-Star holdet 12 gange.

ABA-karriere

Malone blev i 1974 draftet af Utah Stars, et hold spillede i den professionelle række American Basketball Association, som eksisterede mellem 1967 og 1976. Den kun 19-årige Malone, som kun havde færdiggjort high school, valgte at blive professionel her, i stedet for at gå i college, hvilke var et krav hvis han skulle kunne blive draftet i NBA.[1]

Utah Stars gik konkurs efter Moses' debutsæson, og han blev sammen med nogle af sine holdkammerater solgt til Spirits of St. Louis, et andet ABA-hold.[2]

NBA-karriere

Buffalo Braves

Efter 1975-76 sæsonen valgte ABA og NBA-ligaerne at fusionere under NBA-navnet. St. Louis var ikke valgt blandt de hold, som ville blive overført fra ABA til NBA, og Malone blev som resultat del af et 'dispersal draft', hvor at NBA holdene kunne drafte de nu klubløse spillere. Ved dispersal draften blev Malone draftet af Portland Trail Blazers, men Portland, som allerede havde en stjerne center i Bill Walton, valgte at trade ham videre til Buffalo Braves.[3] Malone endte dog kun med at spille to kampe for Buffalo, da ikke kunne blive enige med Malone omkring spilletid.[4]

Houston Rockets

Malone blev herefter traded til Houston Rockets.[4] Malone faldt endelig på plads et sted, og han havde en god debutsæson i Houston. I 1977-78 sæsonen blev han for første gang valgt til All-Star kampen, og ledte ligaen i rebounds.[5]

1978-79 sæsonen ville dog være speciel for Malone. Malone så en stort fremskridt i sin scoring, og scorede i sæsonen 24,8 point per kamp, imens han greb 17,6 rebounds per kamp. Som resultat af disse imponerende statistiker, blev Malone for første gang i sin karriere valgt til ligaens Most Valuable Player.[5]

Malone var over de næste sæsoner fortsat blandt de bedste spillere i ligaen, og blev valgt til både All-Star og All-NBA hold. Malone havde sin bedste scoringsmæssige sæson i 1981-82, hvor han scorede 31,1 point per kamp. Han blev i sæsonen kåret som MVP for anden gang i hans tid med Houston.[5]

Philadelphia 76ers

Malone havde kontraktudløb efter 1981-82 sæsonen, og i søgen om en ny center, så tilbød Philadelphia 76ers ham en stor kontrakt. Houston havde muligheden for at matche denne kontrakt, og det gjorde de, men de ønskede egentlig ikke at betale hans nye kontrakt, og tradede ham derfor til 76ers for et draft pick.[6]

Moses viste, at han stadig var ligaens bedste i sin debutsæson hos 76ers, da han blev kåret som MVP for andet år i streg og tredje gang i sin karriere.[5] 76ers var ligaens bedste hold, og det kunne ses i slutspillet, hvor at de kun tabte en enkelt kamp i 3 runder, og slog Los Angeles Lakers i finalen, hvor de vandt alle 4 kampe. Moses vandt hermed sit første, og eneste mesterskab, i hans karriere.[7]

Malone spillede over de næste år fortsat en vigtig rolle for Sixers, men døjede dog løbende med flere og flere skader.[5] Efter Charles Barkley kom til holdet i 1984 blev Malone en mentor for den unge Barkley, og Barkley har senere sagt, at han ikke ville have blevet den spiller han blev uden Malones hjælp.[8]

Washington Bullets

Malone blev efter 1985-86 sæsonen traded til Washington Bullets.[9] Malone imponerede efter hans tilbagevending fra skade, og blev igen valgt til All-Star holdet, som gjorde at han hermed var blevet udtaget til 10 All-Star hold i streg.[5] Han blev igen i 1987-88 udtaget til All-Star holdet.[5]

Atlanta Hawks

Malone forlod Bullets efter kontraktudløb, og skiftede til Atlanta Hawks.[10] Hans første sæson med Atlanta var en succes, da han igen var en All-Star. Hans 12. All-Star udtagelse ville dog blive den sidste i hans karriere.[5]

Malone begyndte dog fra 1989-91 sæsonen at spille mindre, og blev i hans to sidste sæsoner i Atlanta brugt hovedsageligt som rotationsspiller.[5]

Milwaukee Bucks

Malone skiftede i 1991 til Milwaukee Bucks efter kontraktudløb med Hawks.[11] Malones tid hos Bucks var dog ikke mærkværdig, da Milwaukee ikke var et særligt godt hold, og Moses var særlig skadesplaget.[5]

Philadelphia 76ers retur

Malone blev i 1993 hentet tilbage til Philadelphia, hvor han i stor grad blev brugt som mentor for den unge Shawn Bradley.[12] Hans egen spille tid var meget begrænset.[5]

San Antonio Spurs

Malone skiftede i 1994 til San Antonio Spurs for at være back-up til David Robinson. Han spillede i alt 17 kampe for Spurs.[5] Han gik på pension efter 1994-95 sæsonen.[13]

Eftermæle

Både Houston Rockets og Philadelphia 76ers har pensioneret hans nummer.[14] Han blev i 2001 indsat i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.[13]

Død

Malone døde af hjerte-kar-sygdom den 13. september 2015 i en alder af 60 år. Han var på tidspunktet på et hotel i Norfolk, Virginia, da han skulle deltage i en golftunering for velgørendehed. [7]

Referencer

  1. ^ Pattison, Dan. (29. august 1974) "Moses ends drama, sings with Stars" Deseret News. Hentet 8. juni 2022.
  2. ^ Montgomery, Paul L. (3. december 1975) "Spirits Get Stars Of Stars" New York Times. Hentet 8. juni 2022.
  3. ^ "Moses Malone traded to Buffalo" Daytona Beach Morning Journal. 20. oktober 1976. Hentet 8. juni 2022.
  4. ^ a b "His 5th trade Malone travels" The Morning Record. 26. oktober 1976. Hentet 8. juni 2022.
  5. ^ a b c d e f g h i j k l "Moses Malone Stats" Arkiveret 12. maj 2013 hos Wayback Machine Basketball Reference. Hentet 8. juni 2022.
  6. ^ "Moses Malone and two of the most lopsided trades in Sixers history" NBC Sports. 14. september 2015. Hentet 8. juni 2022.
  7. ^ a b "Three-time NBA MVP Moses Malone dies at age 60" ESPN. 13. september 2015. Hentet 8. juni 2022.
  8. ^ MacMullan, Jackie. (14. september 2015) "How Moses Malone mentored a young Charles Barkley" ESPN. Hentet 8. juni 2022.
  9. ^ "Philadelphia trades Malone, first draft choice" The Telegraph. 17. juni 1986. Hentet 8. juni 2022.
  10. ^ "Malone signs 3-year contract with Atlanta" Ocala Star-Banner. 17. august 1988. Hentet 8. juni 2022.
  11. ^ "Milwaukee's bucks lure Moses Malone" The Tuscaloona News. 11. juli 1991. Hentet 8. juni 2022.
  12. ^ "Sixers' Bradley gets top tutoring from old pros" Moscow-Pullman Daily News. 17. august 1993. Hentet 8. juni 2022.
  13. ^ a b "Moses Malone" Naismith Memorial Basketball Hall of Fame. Hentet 8. juni 2022.
  14. ^ "The 76ers retired Moses Malone’s jersey with each of his teammates’ names stitched onto the banner" Bogage, Jacob. The Washington Post. 8. februar 2019. Hentet 8. juni 2022.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Moses Malone cropped portrait.jpg
(From top left to right) NBA legends Julius "Dr. J" Erving, Clyde Drexler, George Gervin, Dave Cowens, Walt "Clyde" Frazier, Earl Monroe, (Bottom left to right) Bill Russell, Robert Parish, Moses Malone, and Kareem Abdul-Jabbar pose with the Larry O'Brien NBA Championship Trophy for the 2005 NBA Legends Tour: Destination Finals kick off held at the NBA store. The Tour will visit various cities and United Service Organizations (USO) supported military installations as part of the NBA's on going effort to support service members during the upcoming playoff season.