Mosehornugle

Mosehornugle
Bevaringsstatus
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Kritisk truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Strigiformes (Ugler)
Familie	Strigidae (Egentlige ugler)
Slægt	Asio
Art	A. flammeus
Videnskabeligt artsnavn
Asio flammeus Pontopiddan 1763
Kort
Synonymer
Asio accipitrinus (Pallas, 1771) Strix accipitrina Pallas, 1771 Strix flammea Pontoppidan, 1763
Hjælp til læsning af taksobokse

Mosehornugle (Asio flammeus) har en længde på 34-42 centimeter og et vingefang på 90-105 centimeter.

Den yngler sjældent i Danmark, men er ret almindelig som træk- og vintergæst i september/december – marts/maj. Den er regnet som kritisk truet på den danske rødliste 2019 (ikke truet globalt).^[2]

I træktiden træffes den især på kystnære lokaliteter, ofte strandenge, men også arealer under dyrkning, eller græsmarker. Her jager den i karakteristisk, lav flugt over jorden, med pludselige kast fra side til side, og pludselige dyk ned i græsset. En del individer er ret vokale under jagten, og udstøder korte, lavmælte skrig. I stille vejr kan kaldet, trods lav volumen, høres på lang afstand.

Mosehornuglen jager for det meste i skumringen eller om morgenen og er dermed mere dagaktiv end de andre ugler. Den fanger primært små gnavere, men kan også fange fugle, fugleunger og andre smådyr.

Kilder og henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Mosehornugle
• DOF's beskrivelse af Mosehornuglen.
• Stort billede af jagende Mosehornugle (Webside ikke længere tilgængelig)