Mose

(c) GunnerPoulsen at the Danish language Wikipedia, CC BY-SA 3.0

Mosedannelse:
1. Der ligger en sø.
2. Søen fyldes op af dødt plantemateriale m.m. og bliver en lavmose
3. Lavmosen overtages af sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose.

Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland

Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde. Mange moser er opstået ved tilslemning af søer. Det vil i første omgang føre til dannelsen af en lavmose, som har mange træk fælles med den oprindelige sø. Mange lavmoser er derfor både mineralrige og neutrale eller basiske.

Under specielle forhold fortsætter moseopbygningen ved opvækst af forskellige tørvemosser (Sphagnum), sådan at der dannes en højmose, hvor forholdene er kendetegnet ved mineralfattigdom og sur reaktion.

Spagnum i moser (mest dødt og noget levende tørvemos) i større mængder viser sig at modvirke oversvømmelser, da spagnum kan holde vand op til 20 gange sin tørvægt.^[1]

§ 3-naturtype

Moser er i Danmark som udgangspunkt beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, en såkaldt § 3-naturtype. I 2016 var der 101.773 hektar § 3-beskyttet mose i Danmark, hvoraf 19% ligger i et Natura 2000-område.^[2]

Se også

Naturtyper i Danmark

Kilder/referencer

^ 7 March 2014, BBC News: Restoring bogs 'could cut flooding' Citat: "...Productivity did not increase, but flooding did as water flushed off the moorlands to swell rivers...The sphagnum moss that forms peat holds up to 20 times its dry weight in water..."
^ Arealopgørelse over § 3 natur på Miljøstyrelsens websted