Morten Skjoldager

Morten Skjoldager
Født1981 Rediger på Wikidata
NationalitetDansker
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist
Forfatter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Morten Skjoldager er en dansk journalist og forfatter.

Skjoldager er uddannet fra Roskilde Universitetscenter, og har arbejdet gennem en årrække som journalist ved Politiken, hvor han har skrevet om organiseret kriminalitet og terrorisme. Han har desuden været Christiansborg-journalist og kort arbejdet med undersøgende journalistik i Ekstra Bladets gravergruppe.[1]

Som forfatter udgav Skjoldager bogen Truslen Indefra - de danske terrorister i 2009.[2] I bogen afslørede Skjoldager at politiets tekniker havde lavet en fejl ved prøvetagning af sprængstoffer under ransagningen af en af de mistænktes lejlighed i den såkaldte Terrorsag fra Glostrup.[3] Bogen var i 2010 indstillet til både Cavlingprisen og FUJ-prisen. Han holder foredrag med baggrund i bogens emne.[1]

I efteråret 2016 blev Skjoldagers bog Syv år for PET - Jakob Scharfs tid ramt af to fogedforbud en uges tid før den planlagte udgivelse.[4][5] Det retslige efterspil for Skjoldagers kilde Jakob Scharf varede helt frem til den 13. marts 2020, hvor Rigspolitiet undlod af anke Østre Landsrets afgørelse,[6] mens Rigspolitiet droppede sigtelsen mod Skjoldager i begyndelsen af 2021.[7] Bogen blev genoptrykt med et enkelt citat fjernet.[6]

Udover egne bøger har Skjoldager bidraget med et kapitel til den engelsk-sprogede bog Understanding Terrorism Innovation and Learning: Al-Qaeda and Beyond.[8]

Bibliografi

  • Morten Skjoldager (2009), Truslen indefra, Lindhardt og Ringhof, ISBN 978-87-11-43356-0Wikidata Q21119230
  • Morten Skjoldager (2021), Syv år for PET. Jakob Scharfs tid, København: People'sPress, ISBN 978-87-7036-355-6Wikidata Q107695396

Henvisninger

  1. ^ a b mortenskjoldager.dk
  2. ^ Truslen Indefra - de danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. 2009. ISBN 9788711433560.
  3. ^ Elisabeth Arnsdorf Haslund (11. oktober 2009). "Nye procedurer efter politifejl i terrorsag". Berlingske.
  4. ^ Lyndard, Esther Margrethe; Sørensen, Kaare (7. oktober 2016). "PET stopper tidligere chefs bog: - Det er et brud på ytringsfriheden". tv2.dk. Hentet 8. oktober 2016.
  5. ^ Jensen, Thomas Klose (8. oktober 2016). "Fogedforbud mod PET-bog rammer Ekstra Bladet, Radio24Syv og boghandlere". dr.dk. Hentet 8. oktober 2016.
  6. ^ a b Morten Skjoldager (2021), Syv år for PET. Jakob Scharfs tid, København: People'sPress, s. 8, ISBN 978-87-7036-355-6Wikidata Q107695396
  7. ^ "DJ jubler over droppet sigtelse: "En sejr for os alle"". Journalisten. 15. januar 2021.
  8. ^ Magnus Ranstorp; Magnus Normark, red. (24. april 2015), Understanding Terrorism Innovation and Learning, ISBN 978-1-138-84743-9, OL 27451055MWikidata Q107695530