Morten Ryom

Morten Ryom
Formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Embedsperiode
oktober 2012 – september 2014
ForegåendeChristian Treholt
Efterfulgt afMie Hovmark
Næstformand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Embedsperiode
oktober 2011 – oktober 2012
ForegåendeJohanne Stenstrup
Efterfulgt afJohan Sundwall
Personlige detaljer
Født2. januar 1992 (31 år)
Fulde navnMorten Ryom
Politisk partiSocialdemokraterne
BeskæftigelseBygningsstruktør

Morten Ryom (født 2 januar 1992) er en dansk fagforeningsmand og socialdemokrat, samt landsformand for 3F ungdom. Fra 2014 til 2018 var han folketingskandidat for Socialdemokraterne i Aalborg Østkredsen.[1] Han opgav dog sit kandidatur, da partiformand Mette Frederiksen ønskede at opstille her.

Han har tidligere været næstformand (2011-2012) og formand (2012-2014) for Erhvervsskolernes Elev-Organisation. I 2014 vandt han DM i debat,[2] arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Politiken, under FolkemødetBornholm.

Historie

Morten Ryom er søn af elektriker Lars Ryom og socialpædagog Birthe Ryom. Han er opvokset i Bislev, en lille landsby syd for Nibe. I 2013 blev han uddannet bearbejdningssmed fra Metal College Aalborg.

I 2010 blev Ryom valgt til distriktsformand for Nordjylland i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), men overlod senere på året posten til Esben Korsgaard Poulsen, til fordel for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, hvor han både har besiddet posten som næstformand og formand. Som formand var han en aktiv del af debatten om regeringen Helle Thorning-Schmidt I's erhvervsskolereform,

CitatVi føler, at debatten omkring erhvervsskoler har været meget akademiseret. Mange af de stemmer, der har domineret debatten, har aldrig selv gået på en erhvervsskole[3]Citat

I september 2014 meddelte Morten at han fratrådte sin post som formand, idet han havde valgt at blive folketingskandidat for Socialdemokraterne. “Der må aldrig opstå tvivl i offentligheden eller blandt vores aktive om jeg taler som repræsentant for eleverne på landets erhvervsskoler eller et politisk parti. Jeg takker af efter to gode år hvor vi har sat en klar dagsorden for erhvervsuddannelser vi kan være stolte af og som uddanner håndværkere i verdensklasse",[4] udtalte han om årsagen til sin fratrædelse.

Privat

Privat er Morten Ryom bosat i Aalborg.[kilde mangler]

Noter

  1. ^ Socialdemokraterne - Morten Ryom
  2. ^ Hårdtslående elevformand i overalls vinder DM i debat - Politiken.dk
  3. ^ Erhvervsskoleelever: Drop karakterkrav og timeløn på 45 kroner - Politiken.dk
  4. ^ "Mie Hovmark er ny formand for EEO". Arkiveret fra originalen 10. februar 2015. Hentet 10. februar 2015.