Morten Grunwald

Morten Grunwald
Morten Grunwald (2012)
Personlig information
Fulde navnWalter Morten Grunwald
Født9. december 1934(1934-12-09)
Odense, Danmark
Død14. november 2018 (83 år)
Sankt Lukas Stiftelsen, Hellerup[1]
DødsårsagPulmonis cancer
GravstedVedbæk Kirkegård Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLily Weiding (g. 1980–2018)
PartnerLily Weiding (1965-1980) Rediger på Wikidata
BørnTanja Grunwald
BeskæftigelseTeaterchef, teaterskuespiller, stemmeskuespiller, skuespiller Rediger på Wikidata
Aktive år1960-2018
RollerBenny Frandsen (Olsen-banden)
Kongen (Jul på Slottet)
Nomineringer og priser
UdmærkelserRødekro Kulturpris (1999)
Teaterpokalen (1974)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle (1965)
Bodilprisen for bedste mandlige birolle (2008) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Walter Morten Grunwald (født 9. december 1934 i Odense, død 14. november 2018)[1] var en dansk skuespiller, instruktør og teaterleder. Han slog igennem i filmen Slå først, Frede!, men hans rolle som Benny Frandsen, som han spillede i alle Olsen-bandenfilm er han bedst kendt for. Andre roller inkluderer rollen som kongen i tv-julekalenderen Jul på Slottet. Han var chef for flere teatre, og aktiv fra 1961 til 2018. Blandt de hæderspriser han har modtaget er to Bodilpriser for hhv. bedste mandlige hovedrolle og bedste mandlige birolle.

I 2018 fik Grunwald konstateret lungekræft, men afviste at modtage behandling,[2][3][4] og han døde i november samme år.

Uddannelse

Morten Grunwald taler om Olsen Banden i Thisted.

Grunwald blev student ved Mulernes Legatskole. Han blev uddannet som skuespiller på henholdsvis Odense Teater og Det Kongelige Teaters elevskole og var færdiguddannet i 1960.[5]

Karriere

Han havde sin spillefilmsdebut året efter i Løgn og løvebrøl. I 1964 spillede han med i Fem mand og Rosa, for hvilken han modtog en Bodilpris i kategorien bedste mandlige hovedrolle. Han spillede herefter titelrollen i Slå først, Frede! (1965) og Slap af, Frede! (1966), der blev instrueret af Erik Balling, som også havde skrevet manuskriptet.

Grunwald blev folkeeje som figuren Benny Frandsen i alle 14 Olsen-banden-film, der blev skabt af Erik Balling.[5] Den altid fornøjede Benny gjorde det til en vane med udtryk som "skide" foran hver andet tillægsord, og ikke mindst udtrykket "at tage røven på". Dertil kom Bennys aldrig svigtende evne til at køre alt, hvad der kører på hjul, betjene ethvert apparatur, svindle med enhver maskine eller automat, samt åbne enhver dør – som oftest ved brug af sit specielt tildannede stykke messing.

Han havde også succes som teaterleder: 1971-1980 var han chef for Bristol Music Centers Teater, 1980-1992 for Betty Nansen Teatret og 1989-1998 for Østre Gasværk Teater.[5]

Grunwald var blandt stifterne af tænketanken CEPOS den 11. marts 2004.[5][6]

I 2013 fik Morten Grundwald udgivet en selvbiografi, skrevet med hjælp fra Per Kuskner. I selvbiografien Min tid i gule sokker, beskriver han sine følelser og tanker om sin medvirken i de 14 Olsen-bande-film og medtager blandt andet små anekdoter fra optagelserne. Bogen er dedikeret til Poul Bundgaard, Ove Sprogøe, Erik Balling og Henning Bahs.

Den 15. august 2015 åbnede en udstilling om Olsen-Banden i Kunsthalle Rostock i Tyskland, hvor Morten Grunwald holdt åbningstalen - på tysk. Til stede var også Lotte Dandanell, som var kostumier på Olsen-Banden-filmene.[7]

Grunwalds sidste film blev Stille hjerte fra 2014. Den 10. juni 2017 valgte han at indstille sin karriere i Danmark, men optrådte så sent som juni 2018 i Berlin.[5][8]

Hæder

Privatliv

Morten Grunwald var søn af den tyskfødte billedskærer Karl Frederik Grunwald (1892-1952) og hustru Hildeborg Christiane Andersen (1903-1985). Som teenager var han med i koret og statistOdense Teater, og arbejdede blandt andet på et tandtekniker-værksted, et handels- og engroslager og i en møbelforretning. Som 18-årig arbejdede han i de nordsvenske skove. I 1957 var han 1- års elev på Odense teater og fra 1958 til 1962 elev på Det kgl. Teaters elevskole.

Han levede fra 1965 til sin død sammen med skuespillerinden Lily Weiding, som han blev gift med i 1980, og sammen fik de datteren Tanja Grunwald.

I 1994 købte Grunwald og Weiding et hus på Strandvejen i Skodsborg i Nordsjælland for 2,2 mio. kroner med udsigt over Øresund. I 2012 blev huset sat til salg for 9,9 mio. kroner.[13] Det endte med at blive solgt for 8,2 mio. i 2013.[14]

Den 14. november 2018 døde Morten Grundwald efter længere tids sygdom.[1] Han efterlod fire børnebørn og to oldebørn.

Filmografi

Spillefilm

Morten Grunwald i 1966 sammen med Lily Weiding og Hanne Borchsenius
Morten Grunwald (til venstre) i 1974 sammen med Ove Sprogøe og Poul Bundgaard under filmning af Olsen-bandens sidste bedrifter
ÅrTitelRolleNoter
1961Løgn og løvebrølJournalistDebut
JetpiloterPilot i eskadrille 794
Een blandt mangeLæderjakke
1963Hvad med os?Iwan
1964SelvmordsskolenSøn
Døden kommer til middagStud.jur. Bertel Lindberg
Fem mand og RosaIndbrudstyv 'Smukke'-Arne Herluf JensenBodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1965En ven i bolignødenHarry Olsen
LandmandslivFrits Triddlefitz
Slå først, Frede!Frede Hansen
Een pige og 39 sømandSkibselektriker Peter Eberhardt
1966Dyden går amokNiels
Nu stiger denPetersen
Slap af, Frede!Frede Hansen
1967Det er ikke appelsiner - det er hestekunstmaler Richard Hansen
Smukke-Arne og RosaIndbrudstyv 'Smukke'-Arne Herluf Jensen
Martha3. maskinmester Knud Hansen
Far laver sovsenDigter og lærer Herbert Nielsen
1968I den grønne skovBertram
Dage i min fars husJens, hendes bror
Det var en lørdag aftenHans
Soldaterkammerater på bjørnetjenesteLæge Bjørn Bille
Olsen-bandenBenny Frandsen
1969Der kom en soldatSchæfers håndlanger
Pigen fra EgborgAdvokatens fuldmægtige
Olsen-banden på spandenBenny Frandsen
1970AmourBrandmajor
1971I morgen, min elskedeDavid
Olsen-banden i JyllandBenny Frandsen
1972Olsen-bandens store kup
1973Olsen-banden går amok
1974Olsen-bandens sidste bedrifter
1975Kun sandhedenKriminalassistent Ejnarsen
Olsen-banden på sporetBenny Frandsen
1976Hjerter er trumfMads Bromann
Den dobbelte mandHugo
Kassen stemmerRedaktør Andersen
Olsen-banden ser rødtBenny Frandsen
1977Olsen-banden deruda'
1978Olsen-banden går i krig
1979Olsen-banden overgi'r sig aldrig
1981Olsen-bandens flugt over plankeværket
Olsen-banden over alle bjerge
1986OviriDurand-Ruel
Mord i mørketRedaktør Otzen
Ballerup BoulevardRalf, Pinkys far
1987Hip Hip Hurra!Michael Ancher
1988Mord i ParadisRedaktør Otzen
1998I wonder who's kissing you nowPeter
Olsen-bandens sidste stikBenny Frandsen
2007Den sorte MadonnaKurt, Marias far
En mand kommer hjemManager
Hvid natJacob NymannBodilprisen for bedste mandlige birolle
2010EksperimentetOmann
2014Stille hjertePoul

Serier

ÅrTitelRolleNoter
1972-75Huset på ChristianshavnMand med papegøje/Jesper/konsulent hr. HelmskovAfsnit 28, 65 og 67
1979MatadorKunstmaler Ernst NyborgAfsnit 8
1986Jul på SlottetKongenJulekalender
2002HotelletDortes farAfsnit 56

Stemme til tegnefilm

ÅrTitelRolleNoter
1963Sværdet i stenenKai
1973Robin HoodLille JohnDisney
1999Abernes Økongen
2012ModigLord Dingwall

Bibliografi

Referencer

  1. ^ a b c Roliggard, Simon (15. november 2018). "Skuespilleren Morten Grunwald er død". Politiken.
  2. ^ Morten Grunwald har kræft, men han vil ikke i behandling, nyheder.tv2.dk, 16. oktober 2018
  3. ^ Morten Grunwald lider af uhelbredelig kræft: Her er Charlotte Bøvings bedste råd, bt.dk, 17. oktober 2018
  4. ^ Morten Grunwald afslører: Har måske kun måneder tilbage at leve i, ekstrabladet.dk, 16. oktober 2018
  5. ^ a b c d e NEKROLOG Morten Grunwald var mere end bare 'skidegodt' og badutspring. DR. Hentet 16/11-2018
  6. ^ "Stiftere". CEPOS. Arkiveret fra originalen 5. januar 2011. Hentet 11. august 2010.
  7. ^ (dansk) News ~ Tilbageblik: Benny åbner udstillingen om Olsen-Banden i Rostock Kunsthal :: Olsenbandenfanclub Deutschland ::
  8. ^ Morten Grunwald om karriere-stop: - Det er en befrielse. TV 2. Hentet 24/7-2017
  9. ^ Årets vindere. Bodilprisen. Hentet 16/11-2018
  10. ^ Her er fem roller, vi altid vil huske Morten Grunwald for. TV 2. Hentet 16/11-2018
  11. ^ Prismodtagere Gennem årene. Rødekro Kulturpris. Hentet 16/6-2021
  12. ^ Årets vindere. Bodilprisen. Hentet 16/11-2018
  13. ^ Køb Morten Grunwalds hus. Se og Hør. Hentet 15/11-2018
  14. ^ 5-værelses villa på 146 m². Boliga.dk. Hentet 15/11-2018

Eksterne henvisninger

Priser
Foregående:
Ole Wegener
for Sekstet (film)
Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle
1965
for Fem mand og Rosa
Efterfølgende:
John Price
for Naboerne

Medier brugt på denne side

Morten Grunwald 2006 Thisted.jpg
Forfatter/Opretter: olsenbande-com (User:olsenbande-com, eigenes Foto, Olsenbandenfanclub Deutschland, http://www.olsenbandenfanclub.de/darsteller/morten_grunwald.php), Licens: CC BY-SA 2.0 de
Morten Grunwald hält seine Rede zur Enthüllung der neuen Olsenbanden-Silhouette in Thisted während des Olsenbanden-Events 2006.
Morten-Grunwald2012.JPG
Forfatter/Opretter: JesterWr - Namensnennung bei Weiterverwendung C.Grube als Name angeben., Licens: CC BY 3.0
The danish actor Morten Grunwald. Well known for his role of Benny Frandsen in the "Olsenbande". Photographed on the "Leipziger Buchmesse" 2012
Hanne Borchsenius (left), Morten Grunwald (centre), Lily Weiding (right).jpg
Forfatter/Opretter: AOP, Licens: CC BY-SA 4.0
Danish actors in photo (1966): Morten Grunwald, Lily Weiding and Hanne Borchsenius.