Morten Frendrup

Morten Frendrup
Personlig information
Fulde navnMorten Wetche Frendrup
Født7. april 2001 (23 år)
Tuse, Holbæk, Danmark
PositionMidtbane
Klubinformation
Nuværende
Genoa
Nummer32
Ungdom
Tuse IF Fodbold
Holbæk B&I
0000–2018Brøndby IF
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2018–2022Brøndby IF78(2)
2022–Genoa47(2)
Landshold
2017Danmark U/163(1)
2017–2018Danmark U/1715(0)
2018Danmark U/185(0)
2018–2021Danmark U/1913(0)
2021–Danmark U/215(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13:30, 30. januar 2021 (UTC).

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 30. januar 2021

Morten Wetche Frendrup (født 7. april 2001) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den italienske Serie A klub Genoa.

Klubkarriere

Frendrup startede sin karriere i Tuse IF Fodbold, inden han skiftede til Holbæk B&I.[1] Som U/14-spiller skiftede han til Brøndby IF.[2]

Brøndby IF

Frendrup startede først på klubbens U/14-hold.[2] Han var med til at vinde pokalturneringne i U/15-rækken over FC Nordsjælland den 11. maj 2016 med en 1-0-sejr, hvor han startede inde.[3][2] Da han blev U/17-spiller, var han anfører for klubbens hold i U/17 Ligaen. I 2016-17-sæsonen blev Brøndby IF nummer to i rækken, som blev vundet af AGF.[4]

Han var i sommeren 2017 med førsteholdstruppen på træningslejr til Østrig sammen med Masterclass-talenterne Christian Enemark og Andreas Bruus i en alder af 16 år.[5] Han skrev i december 2017 under på en forlængelse af sin kontrakt frem til sommeren 2020.[6][7]

Han fik sin debut i Superligaen den 11. februar 2018 i en alder af 16 år og 310 dage, da han blev skiftet ind i det 85. minut i stedet for Hany Mukhtar i en 1-3-sejr ude over Lyngby Boldklub.[8][9] Han blev dermed den yngste debutant i Superligaen nogensinde for Brøndby IF, 37 dage yngre end den næstyngste debutant Magnus Warming.[10] To runder senere, den 25. februar 2018, blev han skiftet ind i det 66. minut i stedet for Simon Tibbling i en kamp, som Brøndby IF vandt 6-1 hjemme over FC Helsingør.[11]

Den 15. marts 2018 skrev Frendrup under på sin første fuldtidsprofessionelle seniorkontrakt. Det bevirkede, at parterne havde papir på hinanden frem til 2021, samt at han blev fast indlemmet i klubbens førsteholdstrup fra sommeren 2018.[12][13]

Frendrups spillersang, som synges af Brøndby IF's fans er skrevet på melodien til "Speedy Gonzales" originalt udgivet med David Dante, som sanger. [14]

Titler

Superligaen 2020-21 med Brøndby IF.

Referencer

  1. ^ Anders Vestergaard (19. maj 2017). "Morten fra Tuse udtaget til landsholdet". sn.dk.
  2. ^ a b c Steen Sørensen (13. oktober 2017). "Frendrup: Største oplevelse at være med Superliga-truppen i Østrig". 3point.dk. Arkiveret fra originalen 27. juli 2018. Hentet 26. juli 2018.
  3. ^ "Brøndbyernes IF (øst 1) 1-0 Farum BK (øst 1)". DBU.
  4. ^ "U17 DRENGE LIGAEN 2016/17 (2017)". DBU.
  5. ^ Nanna Møller Karlsen (1. juli 2017). "Superliga-truppen, tre Masterclass-talenter og Kliment drager til Østrig". 3point.dk. Arkiveret fra originalen 27. juli 2018. Hentet 26. juli 2018.
  6. ^ Nanna Møller Karlsen (21. december 2017). "Morten Frendrup forlænger med Brøndby IF". 3point.dk. Arkiveret fra originalen 27. juli 2018. Hentet 26. juli 2018.
  7. ^ Anders Degn (21. december 2017). "U-landsholdsspiller i Brøndby: Stolt over at forlænge med klubben over alle". Tipsbladet.
  8. ^ "Lyngby Boldklub 1-3 Brøndby IF". superstats.dk.
  9. ^ Gohr, Simon (11. februar 2018). "Fantastiske billeder: Se brøndbys fans hylde den 16-årige debutant, Morten Frendrup". TV3 Sport. Hentet 24. april 2018.
  10. ^ "Top 10: Yngste Superliga-debutanter i Brøndbys historie". 3point.dk. 12. februar 2018. Arkiveret fra originalen 24. april 2018. Hentet 24. april 2018.
  11. ^ "Brøndby IF 6-1". superstats.dk.
  12. ^ "Morten Frendrup rykkes op i Superliga-truppen fra sommer". Brøndby IF. 15. marts 2018. Hentet 24. april 2018.
  13. ^ "Purung Brøndby-komet får prof-kontrakt". bold.dk. 15. marts 2018.
  14. ^ Spillersang: Morten Frendrup - Youtube

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side