Morten Due

Morten Due[1] (ca. 1245-1320), Morten Mortensen fra Ribe, også kaldet Martinus de Dacia eller Dacus,[2] dr. theol fra universitetet i Paris ca. 1280 magister, Rigets kansler, præfekt, hærfører, dommer i Jylland, provst og dekan i Roskilde, abbed i Sorø, vasal, subdelegeret for biskoppen i Ribe og drost, også kaldet 'Mogens Kyndig', med nære relationer til udlandet og ejer af bl.a. Eskemoseholt ved Hillerød, Rykkerup i Toreby Sogn (Fuglsang og Rosenlund) og et hus i Notre Dame kloster i Paris og han blev begravet i katedralen Notre Dame.[3]

Han blev kansler for kong Erik 6. Menved, som i 1290 forgæves forsøgte at få ham gjort til biskop af Roskilde.[2]

Hans videnskabelige hovedværk er en håndbog i sprogvidenskab, Modi significandi (Betegningsmåder), som i et par hundrede år blev brugt ved mange universiteter.[2][3]

Den pavelige legat Isarn meddeler Jens Grand, at den danske konge, Kong Erik 6. Menved, vil lade sagen mellem ham og ærkebispen afgøre i Rom og ikke i Danmark og udsteder fuldmagt for sendebuddene kansleren Morten Due og kanniken Guido om at drage til Rom den 5. maj 1296 i Ribe[4].

Hans bo skiftes den 23. august 1320 i Vordingborg og følgende besiddelser opgøres:

Desuden Middekielle (Mikkels Kirke) og Scrøterth og en række møller der endnu ikke er identificeret. Siden er det gået tilbage for slægten.

Referencer

  1. ^ "1320. 23. august. Vordingborg" hos Tekstnet.dk
  2. ^ a b c Sten Ebbesen (13. marts 2023). "Martinus de Dacia". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. ^ a b Sten Ebbesen (4 marts 2012). "Martinus de Dacia". medieval.wiki.uib.no.
  4. ^ https://tekstnet.dk/books/dipdan/1296/dd_12960505002/

Medier brugt på denne side

Wikitext.svg
wiki written in wikitext, for template use
Ambox warning pn.svg
A warning sign with an exclamation mark