Morfem

Et morfem er det mindste sproglige element som kan have en meningsbærende funktion.[1]

Morfemteorien blev udviklet efter teorien om det sproglige tegn af Ferdinand de Saussure.

Eksempel: Ordet biler har to morfemer: 'bil' + 'er'. Basismorfemet er 'bil-', og '-er' betyder, at der mindst er to biler. Det vil sige, at '-er' repræsenterer flertal.

Morfemer er ikke det samme som ord, men ord består af et eller flere morfemer. Morfemer opdeles i rod, derivativ (afledningsmorfem) og fleksiv (bøjningsmorfem). I eksemplet er 'bil-' roden og '-er' et fleksiv.

Typer

Der findes flere slags morfemer:[2]

  • rod (Den vigtigste del af ordet. Den del der indeholder betydningen.): bil, sten, gå, lille
  • bindemorfemer (normalt e og s [sjældent n] ): børnehave, statsminister[3][4]
  • bøjningsmorfem (ændrer ordet form: f.eks.: ental til flertal, ubestemt til bestemt, nutid til datid, 1. grad til 2. grad)
  • afledningsmorfem (derivation): danner nye ord fx ved at ændre ordklasse

Morfemer kan kategoriserer efter hvor de er placeret i forhold til roden:

  • forled (præfiks): uven, gentage, forening
  • efterled (suffiks): forelske => forelskelse, byg => bygning
  • infiks står midt i roden

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Herslund, Michael (2023-05-01). "morfem". Den Store Danske. Hentet 2024-05-04.
  2. ^ Ikke alle regner fugebogstaver (bindebogstaver, interfix) for morfemer.
  3. ^ I mangel af bindemorfem (fugebogstav) taler man om et nulmorfem angivet ved matematikkens tegn for den tomme mængde, Ø.
  4. ^ Eksempler: ølflaske (Ø), mælkeflaske (e), sodavandsflaske (s), øjenlæge (n).


SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side