Moorea

Koordinater: 17°32′S 149°50′V / 17.533°S 149.833°V / -17.533; -149.833

Satellitfoto af Moorea. Nederst til venstre ses en lille del af Tahiti.
Baie de Cook (Cook-bugten).
Akvarel af Baie de Cook, malet af Thomas Bent omkring 1857-1858.

Moorea (fransk île Moorea) er en ø i øgruppen Selskabsøerne i Fransk Polynesien, der ligger i den sydøstlige del af Stillehavet. Øen indgår i Frankrigs oversøiske områder.

Moorea ligger 17 kilometer nordvest for Tahiti, hovedøen i Fransk Polynesien. Øen har et areal på cirka 134 km² og et indbyggertal på cirka 12.000 personer. Moorea er en vulkanø med den nu slukkede vulkan Mont Tohiea (cirka 1200 moh). Den er omgivet af et undersøisk koralrev, og har to store bugter, Baie d'Opunohu og Baie de Cook. Den lille ø Maiao, beliggende cirka 75 kilometer mod sydvest, hører forvaltningsmæssigt under Moorea.

Historie

Moorea menes at være blevet bosat af polynesiere i 900-tallet. Den første europæer som opdagede øen, var Samuel Wallis i 1767. Han navngav den Duke of York Island, dog uden at gå i land på øen. Den engelske opdagelsesrejsende James Cook besøgte Moorea i 1777. Britiske missionærer slog sig senere ned på øen, og byggede en kirke i 1827 i byen Papetoai. Kirken regnes for den ældste europæiske bygning i det sydlige Stillehav. I 1843 blev øen en fransk koloni, og blev indlemmet i Selskabsøerne i det daværende Fransk Oceanien (nu Fransk Polynesien).

Økonomi

Øens økonomi er hovedsagelig baseret på turisme og landbrug. Moorea er den tredjemest besøgte ø i Fransk Polynesien, kun overgået af Tahiti og Bora Bora. I landbruget produceres der blandt andet ananas, ferskener og vanilje.

Transport

Transport til Moorea foregår med enten båd eller fly. Mellem Vaiare på Moorea og hovedstaden Papeete på Tahiti, sejler der hurtigtgående katamaraner; sejltiden er cirka 30 minutter. Moorea har også en lille flyveplads, Aérodrome de Moorea, som anvendes af regionale flyruter, hovedsageligt til Papeete. Air Moorea beflyver ruten til Tahtiti, med en flyvetid på cirka syv minutter.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Medier brugt på denne side

Moorea baie cook.JPG
(c) Rv, CC BY-SA 3.0
Cook Bay, Moorea, Society Islands, French Polynesia
Thomas Bent, Cooks Bay - Eimeo near Otahiti, 1857-1858.jpg
Shows a view of a bay with a small wooded island in it. In the centre is a sailing ship (the Iris) with its sails furled. Beyond the ship are two triangular-sailed boats or a double-hulled sailboat. In the left foreground is a canoe containing about seven rowers. In the immediate left foreground at far left are two palm trees on the shore, and other palms are grouped on a low headland at the right.
NASA-Moorea.jpg
NASA astronaut image of Moorea (French Polynesia) in the Pacific Ocean