Mont Blanc-tunnelen


Mont Blanc-tunnelen er en vejtunnel under Mont Blanc, som går mellem byen Chamonix i Arve-dalen i Frankrig og byen Courmayeur i Valle d'Aosta i Italien. Tunnelen blev påbegyndt i 1957 og blev indviet 16. juli 1965.[2] Den 19. juli begyndte offentlig biltrafik i tunnelen.[2]
Den er 11,6 km lang og 8,6 m bred.[3] Der er et tunnelrør med en vejbane i hver retning, hvor Europavej E25 er ført igennem. På tunnelens midterste sted er der næsten 3 kilometer klippe over det borede tunnelrør.[1] Landegrænsen er 7,6 kilometer inde i tunnelrøret, når man kører i retning mod Italien.[1]
Tunnelen var den længste vejtunnel i verden ved åbningen i 1965.[2][4][5] I 2018 benyttede mere end 1,9 mio. køretøjer tunnelen.[6][7] Sammen med vejtunnelen ved Frejustunnelen udgør Mont Blanc-tunnelen en meget vigtig alpin passage for vejtrafik mellem Frankrig og Italien.[8][9]
Infrastruktur
På den franske side er indkørslen til tunnelen et stykke over niveauet for dalen. Det skyldes, at Arve-dalen er lavere liggende end det sted i Valle d'Aosta, hvor tunnelen har adgangsvej. Indkørslen på den franske side ligger i 1.274 m.o.h.[1] og indkørslen på den italienske side ligger i 1.381 m.o.h.[1] Chamonix på den franske side ligger ca. 1.037 m.o.h.[10] På den italienske side ligger byen Courmayeur i ca. 1.226 m.o.h.[11]
Tunnelen var verdens længste vejtunnel fra juli 1965 til december 1978, hvor Arlbergtunnelen under Arlbergpasset i Østrig åbnede med en længde på 13,97 kilometer.
Mont Blanc-ulykken
Den 24. marts 1999 brød en belgisk lastbil i brand i tunnelen, hvorved 39 mennesker omkom.[12] Efter branden var tunnelen lukket for reparation og ombygning i tre år, inden den igen kunne åbnes for trafik. I tunnelen var sket omfattende skader efter branden, der varede mere end to døgn.[13]
Galleri
- Indkørsel til tunnel på den italienske side
- Indkørsel til tunnel på den franske side
- (c) AndrewvdBK, CC BY-SA 3.0Mindesmærke på den fanske side for omkomne ved brandkatastrofen i 1999
- Tunnelrør med en vejbane i hver retning
Andre store vejtunneler i Alperne
Referencer
- ^ a b c d e f "chamonet.com, Mont-Blanc-Tunnel". Hentet 5. august 2019.
- ^ a b c "tunnelmb.net, history". Hentet 4. august 2019.
- ^ "structurae.net, mont-blanc-tunnel". Hentet 5. august 2019.
- ^ "Gerd Illeris: Mont Blanc-tunnelen i Den Store Danske, Gyldendal". Hentet 4. august 2019.
- ^ "britannica.com, Mont-Blanc-Tunnel". Hentet 5. august 2019.
- ^ "tunnelmb.net, traffico-annuale-1965-2018" (PDF). Hentet 5. august 2019.
- ^ "tunnelmb.net, a-cultural-crossroad". Hentet 4. august 2019.
- ^ "news.bbc.co.uk". Hentet 5. august 2019.
- ^ "europa.eu". Hentet 5. august 2019.
- ^ "geoportail.gouv.fr, Chamonix". Hentet 9. august 2019.
- ^ "geoportail.gouv.fr, Courmayear". Hentet 9. august 2019.
- ^ "dr.dk, nyheder, udland, faengselsstraf-brand-i-mont-blanc-tunnelen". Hentet 5. august 2019.
- ^ "ing.dk, dodstunnel-var-en-pengemaskine". Hentet 5. august 2019.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Marc Mongenet, Licens: CC BY-SA 4.0
Approche d'un emplacement d'arrêt dans le tunnel du Mont-Blanc.
Forfatter/Opretter: Photo prise par François Trazzi, Licens: CC BY-SA 3.0
Entrata del tunnel del Monte Bianco, lato italiano
Entrance of Mont-Blanc tunnel from the Brévent in Chamonix (Haute-Savoie, France).
Forfatter/Opretter: Jesper Bøtker Mortensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Mont Blanc tunnel in Chamonix France. Picture from july 2018
Forfatter/Opretter: Jesper Bøtker Mortensen, Licens: CC BY-SA 3.0
Entrance to road tunnel in Italy, Courmayeur
(c) AndrewvdBK, CC BY-SA 3.0
A commemorative plaque on the French side of the Mont Blanc Tunnel following the 1999 fire