Mona Juul

Mona Juul
Politisk leder af Det Konservative Folkeparti
Nuværende
Overtaget embede
13. marts 2024
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
5. juni 2019
ValgkredsØstjyllands Storkreds
Personlige detaljer
Født20. september 1967 (56 år)
Aarhus, Danmark
Politisk partiDet Konservative Folkeparti
Uddannelses­stedHorsens Gymnasium
Sydjysk Universitetscenter
Den Danske Reklameskole
Links
Mona Juuls hjemmeside
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Mona Juul (født 20. september 1967 i Aarhus) er en dansk politiker, der siden 2024 har været politisk leder af Det Konservative Folkeparti. Hun har siden 2019 været medlem af Folketinget for partiet.[1]

Mona Juul blev næstformand for den konservative folketingsgruppe i 2023[2] og gruppeformand i februar 2024 efter Mai Mercado.[3]

Inden Mona Juul gik ind i dansk politik, havde hun en lang erhvervskarriere. 2007-2018 var hun adm. direktør og partner hos reklamebureauet Envision.

Erhvervskarriere

Mona Juul er uddannet civiløkonom fra Syddansk Universitet i 1993[4].

Fra 1991 var hun ansat hos Arla Foods med ansvarsområder inden for blandt andet salg og marketing. 1999-2018 var hun administrerende direktør og 2018-2022 partner og bestyrelsesmedlem i reklamefirmaet Envision.

Juul har siddet i bestyrelsen for bl. a. First Chair Group A/S, Orchestra, Dansk Erhverv, Bocuse d'Or, FOF Aarhus og WWF's præsidium.

Mona Juul var i en periode fast deltager i Netværket på P1 og News&Co. på TV2 News.

Mona Juul udgav i 2013 bogen Glad Juul sammen med Anne Glad.

Politisk karriere

I oktober 2018 blev Juul kandidat til Folketinget for Det Konservative Folkeparti i Aarhus-Østkredsen.

I 2019 blev Mona Juul for første gang valgt ind i Folketinget og genvalgt i november 2022.

I 2023 blev hun næstformand for den konservative folketingsgruppe og i februar 2024 gruppeformand. Efter Søren Pape Poulsens dødsfald oplyste Det Konservative Folkeparti den 13. marts 2024, at Mona Juul var udpeget som politisk leder af partiet, og at hun ville blive indstillet som partiets formand.[5]

Beskæftigelse og tillidshverv

Beskæftigelse

  • Bestyrelsesmedlem og partner, Envision A/S, 2018-2022.
  • Adm. direktør og partner, Envision A/S, 2007-2018.
  • Strategisk direktør og partner, Envision A/S, 2003-2007.
  • Kontaktchef og teamchef, Envision A/S, 1999-2003.
  • Account manager, Gynther & Company, 1998-1999.
  • Forskellige job inden for salg og marketing, MD Foods (Arla), 1991-1998.

Tillidshverv

  • Medlem af bestyrelsen for Bocuse d’Or Danmark fra 2022.
  • Medlem af bestyrelsen for FOF Aarhus fra 2020.
  • Medlem af Sponsorkomité Aarhus Festuge, 2019-2020.
  • Medlem af advisory board for Musikhuset Aarhus, 2019-2020.
  • Formand for bestyrelsen for Anew, 2018-2020.
  • Medlem af bestyrelsen for FCG - First Chair Group fra 2018-2022.
  • Medlem af bestyrelsen for Aarhus Academy for Global Education AAGE, 2018-2019.
  • Medlem af Vækstteam for kreative erhverv, 2018.
  • Medlem af bestyrelsen for Contigo Print Group A/S, 2017-2018.
  • Medlem af bestyrelsen for Fonden Fængslet fra 2017-2023.
  • Formand for bestyrelsen for Donaid, 2016-2017.
  • Medlem af bestyrelsen for Erhverv Aarhus (næstformand 2018-2019), 2016-2019.
  • Medlem af bestyrelsen for NORD Gourmet, 2016-2019.
  • Kommitteret bestyrelsesmedlem for Energimuseet, 2015-2017.
  • Medlem af bestyrelsen for Eniig Fiber, 2015-2019.
  • Medlem af bestyrelsen for Fonden Voxhall (næstformand 2019-2020), 2015-2020.
  • Medlem af Ceste Træ, 2014-2016.
  • Formand for bestyrelsen for Klap Film, 2014-2015.
  • Medlem af bestyrelsen og 2. næstformand for Væksthus Midtjylland, 2014-2018.
  • Medlem af bestyrelsen for Barndrømmen, 2013-2015.
  • Medlem af bestyrelsen for Orchestra fra 2013-2022.
  • Medlem af WWF's præsidium fra 2013.
  • Medlem af bestyrelsen for WWF, 2013-2018.
  • Medlem af bestyrelsen for Danmark Medie- og Journalisthøjskole, 2012-2015.
  • Medlem af advisory board for Den Kreative og Kulturelle Ungdomsuddannelse KKX, 2012-2015.
  • Medlem af bestyrelsen i Nörd, 2012-2015.
  • Medlem af Aftagerpanel ved Aarhus Universitet, 2011-2015.
  • Medlem af bestyrelsen i Dansk Erhverv (medlem af forretningsudvalget 2013-2019), 2011-2019.
  • Medlem af Styregruppen for Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og Forbrug, 2011-2015.
  • Medlem af Vækstforum Midtjylland, 2011-2013.
  • Medlem af bestyrelsen i Kreativitet & Kommunikation (formand for bestyrelsen 2011-2016), 2009-2019.
  • Medlem af bestyrelsen, Envision A/S, 2003-2022.

Personligt

Privat er Mona Juul bosat i Horsens.

Referencer

  1. ^ https://stiften.dk/oestjylland/Juhuu-jeg-er-valgt-Mona-Juul-fejrede-mandat-med-cocktails-i-Aarhus/artikel/582633
  2. ^ Mona Juul (KF), Folketinget, 8. februar 2024
  3. ^ Ida Meesenburg (9. januar 2024), Konservative har valgt ny gruppeformand, DR
  4. ^ https://monajuul.dk/
  5. ^ Mona Juul afløser Pape som Konservatives frontfigur, dr.dk, 13 marts 2024

Eksterne henvisninger

Artiklen om politikeren Mona Juul kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png
Forfatter/Opretter: Det Konservative Folkeparti, Licens: CC BY-SA 4.0
Det Konservative Folkeparti - Bomærke
Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpg
Portrait of George Washington (1732–99)