Momo og tidstyvene (opera)

"Voldsomt, spændende og flot", var nogle af de umiddelbare tillægsord, børnene på min stolerække hæftede på deres oplevelse. Men mere end at bedømme var de egentlig optaget af mere præcist at forstå, hvad det var, de havde oplevet i lyd, ord og billeder.

For ’Momo og tidstyvene’ i Operaen er noget helt andet end det, de fleste børn eller voksne er vant til. Den nye børneopera er en vild satsning på den økonomisk plagede nationalscene. Det er den upåagtede hollandske komponist Svitlana Azarovas første opera, opsætningen er kæmpestor med enormt mange medvirkende, og forlægget er en filosofisk og højtragende historie om det vigtige i livet. Og så er det som sagt for børn.

Det lykkes smukt! På trods af (eller måske på grund af) et fremmedartet musikalsk univers bygget af skæve udbrud, tætte klange og store mængder slagtøj var der ingen børn i min synsvidde, der stemplede mentalt ud undervejs.

Jeg havde fire medanmeldere i alderen 5-10 år, og de var decideret begejstrede efter to timers intenst drama. Vi taler om youtubeforbrugende skærmglade børn indfanget af kompleks, indholdsmættet moderne opera med et solidt stænk filosofi. Azarova og librettisten Anna Bro holder sig tæt til Michael Endes bestseller fra 1973 med samme titel. Henrik Friis

Voksne vil også værdsætte musikken af ukrainske Svitlana Azarova. Det er modernistisk musik med masser af udfordringer. Meget modsat mange voksenoperaer efterhånden! Og barnlige sjæle vil elske forestillingen for dens visuelle effekter. Nogle af virkningerne er rene tryllerier. Folk forsvinder midt på scenen!

Hele stemningen kan rigtignok være et nummer for »feel good« og antikapitalistisk som i de glade 1970eres kollektiver. Men bare rolig. Alt løfter sig allerede midt i første akt og bliver decideret vedkommende i anden akt.

Salens børn springer op af stolene og er klar med stående ovationer. De to timer er ikke taget fra os, men føles­ som en sød og sjov gave. Søren Schauser

Operaen kaster tankerne hen på opsætninger så store og gennemførte som dem på Broadway i New York. Det hele er visuelt og musikalsk storslået og med en stor præcision og håndværksmæssig snilde. Det er måske derfor, vi har statsstøttet kultur. Alle københavnere har mulighed for at tage ind og opleve det her – endda uden at blive prakket glitrende merchandise og mersalgsfiduser på ærmet. Linea Christensen

Och operan i regi av Elisabeth Linton med dirigenten Anna-Maria Helsing och knivskarp koreografi av Sara Ekman har blivit riktigt bra. Trots att det är en familjeföreställning med chockerande svår, ultra-expressionistisk musik med ytterst få döda punkter, och ungefär en enda vacker melodi under loppet av två timmar.

Låter det jobbigt?

Inte när det klär den dystopiska storyn så väl och stagar upp dess mindfulness-iga, puttinuttiga inslag så att den samtidigt blir intressant samtidskommentar. Azarova jobbar i sin första opera gärna med riffiga talkörer, klocktickande orkester och gör i stora ensemblescener Momos fattiga men glada by till ett slags ljus spegelbild av det inskränkta fiskesamhället The Burrough i Benjamin Brittens ”Peter Grimes”. Med kärva, musikaliska dissonanser som ett mullrande hot vid horisonten och slaviskt folklig flair. Hanna Höglund

LIBRETTOEN er skrevet af dramatikeren Anna Bro som præcis koncentrat af bogens originale tekster. Smukke og tankevækkende, mange af dem. Ikke uvæsentlige at fange undervejs.