Molly Malone (statue)

Molly Malone-statuen på den nuværende placering på Suffolk Street.

Molly Malone er en statue på Suffolk Street i Dublin, Irlands hovedstad. Statuen forestiller den formodentlig fiktive person Molly Malone, der er beskrevet i sangen med samme titel, også kendt som "Cockles and Mussels". Den har tidligere stået på Grafton Street, men har haft den nuværende placering siden 2014.

Den velproportionerede bronze-statue blev afsløret af byens daværende borgmester Ben Briscoe under Dublins 1.000-års fødselsdagsfestligheder i 1988. Afsløringen fandt sted den 13. juni, der sidenhen i Irland er blevet døbt 'Molly Malone Dag'. Statuen er skabt af den irske kunstner Jeanne Rynhart.

Molly

Nærbillede af statuen da den stod på Grafton Street, i baggrunden Trinity College.

Skulpturen portrætterer Molly som en fager ung kvinde med velformet figur, iklædt en 1700-tals klædedragt. Den dybe nedskæring, som afslører et nydeligt brystparti, var et ikke ukendt fænomen i den tids klædedragter, der var tale om daglidags tøj og ikke festtøj.

Sangen fortæller om den smukke pige fra Dublin, som solgte fisk og skaldyr fra sin trækvogn rundt om i byens gader, mens hun om natten var deltidsprostitueret. Men der er dog tale om gisninger og der findes ingen beviser for, at sangen er baseret på historien om en virkelig person, hverken i det 17. århundrede eller på noget andet tidspunkt.

Kælenavne

Statuen er blevet et fantastisk populært islæt i byens gadebillede og er et yndet fotoobjekt for turisterne. Også de lokale har taget statuen til sig, endda i en sådan grad, at man har udstyret den kønne bronze-pige med en række øgenavne/kælenavne, så som "The Tart With The Cart", "The Dish With The Fish", "The Trollop With The Scallop(s)", "The Dolly With the Trolley" og "The Flirt in the Skirt".

Billedgalleri

Links

Koordinater: 53°20′37″N 6°15′40″V / 53.34373°N 6.26099°V / 53.34373; -6.26099

Medier brugt på denne side

Molly Malone face.jpg
Forfatter/Opretter: William Murphy from Dublin, Ireland, Licens: CC BY-SA 2.0
Molly Malone
Molly Malone.jpg
Forfatter/Opretter: Lumijaguaari, Licens: CC BY-SA 3.0
Statue of Molly Malone on Grafton Street (Sráid Grafton), Dublin.
In Dublins fair city 06.JPG
Forfatter/Opretter: BKP, Licens: CC BY-SA 3.0
Molly Malone-statuen for enden af gågaden Grafton Street i Dublin. April 2011. OBS! Statuen er flyttet til Suffolk Road i forbindelse med byggeriet af en bybane i Grafton Road (Juni 2016).
In Dublins fair city 03.JPG
Forfatter/Opretter: BKP, Licens: CC BY-SA 3.0
Molly Malone-statuen for enden af gågaden Grafton Street i Dublin. April 2011. OBS! Statuen er flyttet til Suffolk Road i forbindelse med byggeriet af en bybane i Grafton Road (Juni 2016).
Molmalone.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
In Dublins fair city 05.JPG
Forfatter/Opretter: BKP, Licens: CC BY-SA 3.0
Molly Malone-statuen for enden af gågaden Grafton Street i Dublin. April 2011. OBS! Statuen er flyttet til Suffolk Road i forbindelse med byggeriet af en bybane i Grafton Road (Juni 2016).
Molly malone grafton street-edit.jpg
Forfatter/Opretter: FrancisTyers / Edit: historicair 10:57, 14 October 2007 (UTC), Licens: CC BY-SA 3.0
Molly Malone statue