Mollerup (Viborg Kommune)
Mollerup | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Forsamlingshuset | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Viborg Kommune | ||||
Sogn | Ørum Sogn | ||||
Postnr. | 8830 Tjele | ||||
Demografi | |||||
Kommunen | 97.731 indbyggere (2023)[1] | ||||
- Areal | 1474,05 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Mollerup. (Se også artikler, som begynder med Mollerup)
Mollerup er en landsby i Midtjylland med ca. 160 indbyggere, beliggende 6 km sydvest for Hammershøj, 25 km vest for Randers, 3 km øst for Ørum Sønderlyng og 19 km øst for Viborg. Landsbyen hører til Viborg Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 hørte Mollerup til Tjele Kommune.
Mollerup hører til Ørum Sogn. Ørum Kirke ligger i Ørum.
Faciliteter
- Mollerup-Hulbæk Kultur- og Forsamlingshus blev opført i 1888. Det har plads til 120 personer i den store sal og 30 i den lille. Huset har service til 120 personer.
- På ”Det grønne Område” i udkanten af byen på Overgårdsvej er der krolf- og petanque-baner. Her afholdes også Sct. Hans Aften.
- Midttrafiks busrute 62 betjener Mollerup med 11 afgange til både Viborg og Randers på hverdage, 6 på lørdage og 4 på søn- og helligdage.[2] Der går også skolebus til skolen i Ørum.
Historie
I 1901 beskrives Mollerup således: "Mollerup, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus og Andelsmejeri;"[3]
Mejeriet
Mollerup Andelsmejeri startede i 1888 med 147 leverandører og ca. 600 køer. Ved 25-års jubilæet i 1913 var antallet 281 leverandører med 1775 køer.
Foran det gamle mejeri på Østergade 105 står en sten, der blev afsløret 2. oktober 1920 til minde om Genforeningen i 1920.[4]
Jernbanen
Mollerup fik trinbræt med sidespor på Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (1927-65). Det lå ½ km nordøst for landsbyen, og der kom ingen bebyggelse omkring trinbrættet. På banens tracé er der anlagt en 7½ km lang asfalteret sti mellem Hyldemosevej i Hammershøj og Vingevej i Ørum.
Noter
- ^ Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ "Midttrafik: Køreplaner" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. marts 2020. Hentet 29. marts 2020.
- ^ Ørum Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 4. bind 1901), s. 706
- ^ Danmarks genforeningssten: Mollerup
Eksterne kilder/henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Central Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 181 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.10° N
- S: 55.60° N
- W: 8.00° E
- E: 11.70° E
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Mollerup gamle skole
Forfatter/Opretter: Finn Årup Nielsen (Fnielsen), Licens: CC BY-SA 4.0
Ørum Sønderlyng, kirken fra sydvest (the church from south-west)
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Mollerup Forsamlingshus