Molekylærbiologi
Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten. Disse molekyler er bl.a. proteiner, nukleinsyrer og kulhydrater. Molekylærbiologien har traditionelt beskæftiget sig med processerne hvor cellen aflæser sine gener, syntetiserer RNA og danner proteiner (proteinsyntese). I dag er grænserne mellem f.eks. molekylærbiolgi, biokemi, genetik og cellebiologi meget flydende og har ikke tidligere tiders skarpe adskillelse. I de senere år efter molekylærbiologien fået en stor indflydelse i medicinsk diagnostik, f.eks. undersøges mange patienter med tyktarmskræft for mutationer i et gen (KRAS) hvilket bruges til at bestemme den optimale behandling. Molekylærbiologien opstod i 1930'erne da flere forskere opdagede fordelen ved at undersøge biologiske problemer med fysisk-kemisk øjne og teknikker. Molekylærbiologien kan på mange måder takke Rockerfeller Foundation som gav stor støtte til den nye, dengang stadig, unavngivne disciplin. Betegnelsen molekylærbiologi blev først brugt i 1938 i Rockerfeller Foundations årsrapport.[1]
Berømte molekylærbiologer og personer med stor betydning for molekylærbiologien
- James D. Watson og Francis Crick: beskrev i 1953 DNA-strukturen. De modtog nobelprisen i 1962.
- Linus Pauling: Anses af mange som grundlæggeren af molekylærbiologien.
- Kjeld Marcker: Dansk molekylærbiolog
- Frederick Sanger: Britisk molekylærbiolog
- Hans Klenow: Dansk molekylærbiolog
- Michael Levitt: Amerikansk molekylærbiolog
Referencer
- ^ Andersen, Hanne; Emmeche, Claus; Michael, Sandøe. Videnskabsteori for de biologiske fag.
{{cite book}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp)
 | Spire Denne molekylærbiologiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Structure of the water molecule (H2O)
DNA damage, due to environmental factors and normal metabolic processes inside the cell, occurs at a rate of 1,000 to 1,000,000 molecular lesions per cell per day. A special enzyme, DNA ligase (shown here in color), encircles the double helix to repair a broken strand of DNA. DNA ligase is responsible for repairing the millions of DNA breaks generated during the normal course of a cell's life. Without molecules that can mend such breaks, cells can malfunction, die, or become cancerous. DNA ligases catalyse the crucial step of joining breaks in duplex DNA during DNA repair, replication and recombination, and require either Adenosine triphosphate (ATP) or Nicotinamide adenine dinucleotide (NAD+) as a cofactor.
Shown here is DNA ligase I repairing chromosomal damage. The three visable protein structures are:
- The DNA binding domain (DBD) which is bound to the DNA minor groove both upstream and downstream of the damaged area.
- The OB-fold domain (OBD) unwinds the DNA slightly over a span of six base pairs and is generally involved in nucleic acid binding.
- The Adenylation domain (AdD) contains enzymatically active residues that join the broken nucleotides together by catalyzing the formation of a phosphodiester bond between a phosphate and hydroxyl group.