Mohammad Najibullah
Mohammad Najibullah | |
---|---|
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Dr.Najib |
Født | 6. august 1947 Gardiz, Afghanistan |
Død | 27. september 1996 (49 år) Kabul, Afghanistan |
Dødsårsag | Hængning |
Gravsted | Gardiz |
Nationalitet | Afghansk |
Politisk parti | Afghanistans folkedemokratiske parti |
Ægtefælle | Fatana Najib (1974-1996) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Kabul, Habibia Gymnasium, St Joseph’s Higher Secondary School, (Baramulla) |
Beskæftigelse | Diplomat, gynækolog, læge, politiker |
Arbejdsgiver | KHAD |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | José Marti-ordenen, Venskabsorden mellem folk, Tapperhedsmedalje, Frihedssolens orden, Det røde banners orden med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mohammad Najibullah (født 6. august 1947, død 27. september 1996) var den fjerde præsident i Afghanistan under Den demokratiske republik Afghanistan.
Liv og karriere
Najibullah blev født i Kabul.[1] Han uddannede sig indenfor medicin ved universitetet i Kabul og tog eksamen i 1975.
Han tilsluttede sig Parcham-fraktionen i det afghanske kommunistparti i 1965. Tiltrods for at han blev regnet som en intelligent mand, gik han under kaldenavnet Najib-e Gaw (oksen) af sine modstandere på grund hans fysiske ydre. Kommunistpartiet gennemførte et vellykket kup i 1978, men Khalq-fraktion fik overtaget og efter et kort ophold som ambassadør i Teheran blev Najibullah fjernet fra politiske hverv og rejste i eksil i Europa.
Han vendte tilbage til Kabul efter den sovjetiske invasion i 1979. I 1980 blev han udnævnt til leder af KHAD, den afghanske udgave af det russiske KGB.[2] Det er hævdet at KHAD under Najibullah arresterede, torturerede og henrettede titusindvis af afghanere. Najibullah erstattede Babrak Karmal som præsident i 1986.
Efter at Sovjetunionen trak sig ud af Afghanistan i 1989, slog han et kup ned som blev ledet af hans forsvarsminister Shahnawaz Tanai i 1990, samtidigt dæmpede han på sin egen personlige politiske kontrol for at få mere støtte. Men i 1992 gik Najibullah med på at trække sig. Han prøvede at flygte fra Kabul, men hans afrejse blev forhindret af Abdul Rashid Dostum. Najibullah søgte asyl hos FN i Kabul.
Najibullah blev i Kabul til september 1996 da Taliban erobrede Kabul. Efter Taliban arrestrede Najibullah kastrerede de ham,[3] før de slæbte ham til døde efter en truck i Kabuls gader.[4] Også broderen Shahpur Ahmadzai blev dræbt af Taliban på samme måde.[5]
Referencer
- ^ Tucker, Spencer (2010). The Encyclopedia of Middle East Wars: The United States in the Persian Gulf, Afghanistan, and Iraq Conflicts. Vol. 1. ABC-CLIO. s. 874. ISBN 978-1-85109-947-4.
- ^ Dorronsoro, Gilles (2005). Revolution Unending: Afghanistan, 1979 to the Present. C. Hurst & Co Publishers. s. 178. ISBN 978-1-85065-703-3.
- ^ Naughton, Philippe; Costello, Miles (29. juni 2003). "President of hell: Hamid Karzai's battle to govern post-war, post-Taliban Afghanistan". The Sunday Times. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 15. juni 2015.
- ^ White, Terence (15. oktober 2001). "Flashback: When the Taleban took Kabul". BBC. Hentet 15. juni 2015.
- ^ Rashid, Ahmed (2002). Taliban: Islam, Oil and the New Great Game in Central Asia. I.B. Tauris & Company. s. 49. ISBN 978-1845117887.
Spire Denne biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
|
Medier brugt på denne side
Flag of Afghanistan, used from 1992 to 2001.
(c) RIA Novosti archive, image #12070 / Alexandr Graschenkov / CC-BY-SA 3.0
“Najibullah giving decorations”. Najibullah (left), general secretary of the People's Democratic Party of Afghanistan, giving decoration to a Soviet serviceman