Mohamed Daramy

Mohamed Daramy
Personlig information
Fulde navnMohamed Daramy
Født7. januar 2002 (22 år)
Hvidovre Kommune, Danmark Rediger på Wikidata
StatsborgerKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Højde180 cm
PositionAngriber
Klubinformation
Nuværende
Stade Reims
Ungdom
Hvidovre Idrætsforening
F.C. København
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2018-2021F.C. København74(12)
2021-2023AFC Ajax16(6)
2022-2023F.C. København (leje)28(8)
2023-Stade Reims3(1)
Landshold
2020Danmark U/191(1)
2020Danmark U/202(0)
2020-Danmark U/2112(1)
2021-Danmark6(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 3. september 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 2. april 2023

Mohamed Daramy (født 7. januar 2002) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den franske Ligue 1 klub Stade Reims. Han har tidligere spillet for F.C. København og AFC Ajax.

Som spiller for F.C. København fik han førsteholdsdebut i en pokalkamp som 16-årig, hvor han scorede og blev den indtil da yngste målscorer i FCK. Han blev solgt til AFC Ajax i sommeren 2021 i det indtil da største salg i klubbens historie.[1].

Opvækst

Mohamed Daramy er født i Danmark og opnåede dansk statsborgerskab i januar 2020[2].

Daramy er vokset op i Hvidovre Kommune, hvor han begyndte at spille fodbold da han var 5 år gammel.

Klubkarriere

FCK

Mohamed Daramy kom fra Hvidovre IF til FC Københavns ungdomsafdeling. I slutningen af oktober 2017 skrev Daramy under på en kontraktforlængelse med FC København[3]. Daramy scorede 18 mål i 26 kampe i U/17 Ligaen 2017-18 og blev nummer fem på sæsonens topscorerliste[4].

I en alder af 16 år og 263 dage debuterede han for FC Københavns førstehold i en pokalkamp mod Viby IF den 27. september 2018, da han blev skiftet ind efter 72 minutter. Han scorede i sin debut og blev derved den yngste scorende spiller i FC Københavns historie[5].

Daramy rykkede til FCK’s U/19-hold i 2018 og skrev den 3. april 2019 kontrakt med FCK gældende til 31. december 2021 og blev dermed formelt indlemmet i klubbens førsteholdstrup[6]. Daramy skrev senere en kontrakt gældende frem til 2023.

Han fik sin debut i Superligaen den 2. december 2018, da han erstattede Dame N'Doye i det 77. minut i en 1-6-sejr ude over AC Horsens[7].

Daramy blev efter succes i Superligaen solgt til AFC Ajax.

Mohamed Daramy opnåede under sin første periode i F.C. København 93 kampe for klubben (74 Superligakampe, 5 pokalkampe og 14 europæiske kampe), hvor han scorede i alt 18 mål (12 superliga, 3 pokal og 3 europæiske) og blev noteret for 9 assists (7 superliga og 2 europæisk).

AFC Ajax

AFC Ajax hentede Mohamed Daramy på en fem-årig kontrakt. Han debuterede for Ajax den 11. september 2021, da han blev indskiftet i en kamp mod PEC Zwolle. Han scorede sit første mål i sin anden kamp for klubben, da han - efter at være blevet skiftet ind med 28 miunutter tilbage af kampen mod SC Cambuur - scorede til 6-0 og lagde op til kampens sidste mål i Ajax' 9-0 sejr[8].

Daramy blev i sommeren 2022 udlejet til FC København på en et-årig kontrakt. Efter lejeaftalens udløb blev han solgt til Stade Reims.

Stade Reims

I august 2023 blev det offentliggjort, at Daramy skiftede til Reims på en femårig aftale. Daramy fik debut for Reims den 20. august 2023 mod Clermont Foot og scorede i debutkampen.

Landsholdskarriere

Efter at have opnået danske statsborgerskab debuterede Mohamed Daramy som 18-årig den 3. september 2020 for det danske U/19-landshold, hvor han scorede i 2-1 sejren over Tyskland i en venskabskamp. Fem dage efter, den 8. september 2020, debuterede han for U/21-landsholdet i en EM-kvalifikationskamp mod Nordirland. Han deltog for U21-landsholdet ved EM-slutrunden i 2021.

I august 2021 blev han udtaget til A-landsholdets bruttotrup.[9] Han fik debut, da han den 1. september 2021 blev indskiftet i Danmarks 2-0 sejr over Skotland i VM-kvalifikationen. Tre dage senere debuterede han i startopstillingen til VM-kvalifikationskampen mod Færøerne.

Referencer

  1. ^ Mohamed Daramy solgt til AFC Ajax, fck.dk
  2. ^ Officielt: FCK-komet får dansk statsborgerskab, bold.dk, 6.1.2020
  3. ^ Zakaria Abdiaziz (22. oktober 2017). "FC København forlænger med ung angriber". tonsser.com. Arkiveret fra originalen 12. februar 2019. Hentet 11. februar 2019.
  4. ^ "Topscorerliste 2017-18". DBU.
  5. ^ Yngste FCK-målscorer nogensinde: Se 16-årige Daramys debutantmål, fck.dk, 27.9.2018
  6. ^ Daramy forlænger: Altid været en drøm for mig, fck.dk, 03.04.19
  7. ^ "AC Horsens 1-6 FC København". transfermarkt.com.
  8. ^ Highlights
  9. ^ Hjulmand roser Daramy – er udtaget for første gang, tv2.dk

Eksterne henvisninger