Mogenstrup Ås

Munkebakken i Næstved der er en del af Mogenstrup Ås.

Mogenstrup Ås er en ås, der ligger mellem Mogenstrup og Næstved. Åsen er ca. 10 km lang, 500 bred og er 59 meter på det højeste sted (over omkringliggende terræn). Det er dermed Danmarks største ås.[1][2][3][4] En stor del af åsen er dog blevet gravet væk da der har foregået store mængder grusgravning på den. Den består af seks større bakker, der er mellem 25 og 50 meter højere end det omkringliggende landskab.[4] Bakkerne er: Stenskov (Kirkeskov), Fladså Banker, Løjedsbakker, Fruens Plantage, Vandtårnsbakken (eller Åsen, der er gennemskåret af Primærrute 14) og Munkebakken. Sidstnævnte ligger inde i selve Næstved og fungerer også som bypark.[3]

Sjølundtårnet som står på toppen af Vandtårnsbakken kan skimtes fra Rampen ved Næstved Station.

Hele åsen er fredet.[5]

Neden for Mogenstrup Ås ved Mogenstrup er DSB i gang med at bygge DSB Centralværksted ved Mogenstrup som er et kommende vedligeholdelsesværksted for fremtidens elektriske DSB-tog. Værkstedet forventes at stå færdig i 2026.[6]

Tilblivelse

Åsen er skabt af aflejringer af smeltevand da isen fra sidste istid trak sig tilbage. Den er en del af et større system hvor store mængder vand har flydt som går fra området omkring PræstøSydsjælland mod norvest til Åmosen i Nordvestsjælland.[1][7][4] Den er speciel idet det er en kanalås, som er dannet af smeltevandet i en åben kanal omgivet af dødis.[8]

Ifølge et lokalt sagn blev åsen skabt da en trold i Fladså blev træt af at høre kirkeklokkerne i Næstved. Han fyldt derfor en stor sæk med grus og begav sig mod byen for at begrave kirken med gruset. Der var dog hul i sækken, og trolden tabte derfor alt gruset på vej til Næstved[2]

Historie

Kuperet terræn ved Fruens Plantage.

Åsen har primært fungeret som græsningsområde for lokale bønder, da den stenede jord gjorde den vanskelig at bruge som dyrkningsareal.[3][5]

Det første kort, der tydeligt afbilder åsen, er Videnskabernes Selskabs kort fra 1772.[9]

I 1870 gravede man sig igennem åsen for at anlægge Jernbanegade, og i 1900 blev Teatergade gravet ud.[9][10]

Den 31. juli 1890 foregik en af Danmarks sidste dueller ved Fruens Plantage. Premierløjtnant Freddy Castenschiold ved 4. Dragonregiment i Næstved duellerede mod Oscar baron von Rahden med sabler. Disputten omhandlede forholdet til von Rahdens hustru og endte med at Von Rahden blev såret. I august 1893 blev Freddy Castenschiold skudt og dræbt af von Rahden, da de mødtes i den franske by Clermont-Ferrand.[3]

I mange år har åsen fungeret som grusgrav forskellige steder, da åse har aflejringer af forskellig størrelse grus i forskellige dybde, og det derfor er nemt at grave efter en bestemt type grus.[5] I 1940'erne begyndte man at frede Mogenstrup Ås. Således blev Kirkeskov fredet i 1941. Østre Ringvej blev anlagt i 1938-1941, og her gravede man igen igennem åsen frem for at få en plan lige vej.[9][11]

Vandtårnsbakken har navn efter det vandtårn som fra 1938 til 1974 fungerede som Næstveds vandforsyning. Bygningen er 26 meter høj og havde en tank på 600 m3, og det er tegnet af en lokal arkitekt ved navn Johannes Tidemand-Dal. I dag bliver det brugt som udsigtsstårn. Navnet blev afgjort efter en konkurrence, og faldt på Sjølundtårnet, da det er et poetisk navn for Sjælland.[12] Næstved Lokal Radio har desuden en sender monteret på tårnet.[13]

Helt frem til 1980'erne brugte man dele af åsen som grusgrav. Særligt området ved Stenskoven er gravet væk, og det meste af Løjedsbakken er fjernet.[9] Den sidste del af åsen blev fredet i 2006, og var dele ved Mogenstrup.[7]

Referencer

  1. ^ a b Danmarks største ås - profil i en flettet smeltevandsstrøm Arkiveret 19. september 2016 hos Wayback Machine. Geocenter. Hentet 21/6-2016
  2. ^ a b Sporet ved Fladså Arkiveret 22. juni 2016 hos Wayback Machine. Spor.dk. Hentet 21/6-2016
  3. ^ a b c d Mogenstrup Ås. Fredninger.dk. Hentet 21/6-2016
  4. ^ a b c Istidslandskabet omkring Fladsåen, Mogenstrup Ås, Hammer og Myrup Bakker Arkiveret 6. august 2016 hos Wayback Machine. Næstved.dk. Hentet 21/6-2016
  5. ^ a b c Åsen. Historisk Atlas. Hentet 21/6-2016
  6. ^ Palm, Kim (13. august 2022). "DSB indgår milliardkontrakt om nyt værksted til fremtidens tog". Sjællandske. Hentet 23. februar 2024.
  7. ^ a b Mogenstrup Ås sikret for eftertiden Arkiveret 28. august 2016 hos Wayback Machine. Danmarks Naturfredningsforening. Hentet 21/6-2016
  8. ^ Mogenstrup Ås og tunneldal (Webside ikke længere tilgængelig). Naturstyrelsen. Hentet 21/6-2016
  9. ^ a b c d Mogenstrup Ås. Danskebjerge.dk. hentet 21/6-2016
  10. ^ Næstveds historie og topografi Arkiveret 29. juli 2016 hos Wayback Machine. huse-i-naestved.dk. hentet 21/6-2016
  11. ^ MAN GJORDE ET LANDSKAB FORTRÆD. Danskebjerge.dk. hentet 21/6-2016
  12. ^ Sjølundtårnet. Historisk Atlas. Hentet 21/6-2016
  13. ^ Frekvenser Arkiveret 5. maj 2016 hos Wayback Machine. Hentet 21/6-2016

Eksterne henvisninger

55°11′35″N 11°50′35″Ø / 55.19304°N 11.84300°Ø / 55.19304; 11.84300

Medier brugt på denne side

Munkebakkens tårn.jpg
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Munkestatuer på Munkebakken. Kig op mod udsigtstårnet på toppen.
Fruens Plantage 02-04-2022 (3).jpg
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Fruens Plantage
Sjølundtårnet set fra Rampen.JPG
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Det tidligere vandtårn, nu kaldet Sjølundtårnet, set fra Rampen.