Mogens Otto Reholt

Mogens Otto Reholt (1916-1945) var et medlem af DNSAP og overløjtnant i HIPO, der kort før befrielsen blev likvideret af modstandsgruppen Holger Danske.

Familieforhold, opholdssteder, erhverv

Han blev født den 6. maj 1916 i Hellerup sogn som søn af inspektør Jens Peder Reholt og hustru Rigmor Elisabeth, født Larsen, på Kathrinevej 16 i Hellerup.^[1] En yngre bror, Erik Peder Reholt, blev født 24. august 1921.^[2]

Faderen, der var forhenværende inspektør ved Bernstorrf Slot, døde i 1930 af cancer 46 år gammel. Familiens bopæl var en villa på Solbakkevej 1 nær ved Bernstorffsparken i Gentofte. ^{[3] [4]}

Reholt kom fra et nationalkonservativt hjem^[5], og han var i 1930’erne medlem af lokalafdelingen af Konservativ Ungdom (KU) i Gentofte. ^[5]

Han blev gift i Gentofte sogn den 26. september 1939 med Mimi Christensen og boede på Holmevej 36 i Holte.^[6]

I 1941 boede han på Strandvejen 373 A i Skovshoved med stillingsangivelse som assistent, i 1944 på Ibstrupvænget 10 i Jægersborg med stillingsangivelse bogholder og i 1945 Hellerupvej 52 med stillingsbetegnelsen kontorchef.^[7]

Medlemskab af DNSAP

Han var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti fra november 1940,^{[5] [8] [9]} hvor han kom til at lede propagandaarbejdet i 10. distrikt^[10] i partiets Storkøbenhavn Syssel.^[8]

Tjeneste i Schalburgkorpset og HIPO

I efteråret 1943 dannedes Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste (ET) som en kontraefterretningstjeneste med sæde i Frimurerlogen på Blegdamsvej i København, og som blev et autonomt center for den nazistiske kamp mod modstandsbevægelsen. Chefen for ET, juristen Erik Spleth, der havde været medlem af DNSAP siden midten af 1930’erne, valgte som næstkommanderende Erik Victor Pedersen, og de to rekrutterede som én af de første den velklædte 27-årige kontoruddannede prokurist hos bryggeriet Tuborg, Mogens Otto Reholt med dæknavnet ”Svend Rasmussen”, der gik i ridestøvler. De tre ET-ledere fik en stadig nærmere tilknytning til og gik i byen med den højere SS- og politifører Günther Pancke, ligesom Reholt fik et venskabsforhold til Panckes adjudant, Hauptmann Otto Mayr. I marts 1944 blev Erik Victor Pedersen chef for ET med rang af kaptajn, og Reholt blev dermed reelt næstkommanderende. ET flyttede kort tid efter fra Frimurerlogen til en dækadresse på 3. sal i Dahlerupsgade 1 under dæknavnet ”fabrikant K. Seidenfaden”^[11] tæt på Shellhuset og Dagmarhus. ET sendte løbende indberetninger til kontoret i Dahlerupsgade, hvor de blev vurderet på daglige parolemøder under forsæde af chefen og hans adjudant Reholt, der havde rang af overløjtnant.^{[5] [8]}

Den 3. marts 1944 pågreb Reholt sammen med to andre i København den 44-årige Schalburg-tropsfører Frits von Eggers på mistanke om spionage. De førte von Eggers, der stod i forhold til Schalburgkorpsets chef, Knud Børge Martinsens hustru, til Dagmarhus, hvor han efter afhøring af Panckes ET-kontakt blev sendt videre til Frimurerlogen til afgørelse hos Martinsen. Hustruen havde fortalt sin mand om sit forhold til von Eggers. Martinsen nedsatte på stedet en krigsret bestående af ham selv, major i Schalburgkorpset Johan Stahr^[12] og Erik Spleth som dommere og Reholt som anklager. Efter en kort rettergang blev von Eggers dødsdømt og likvideret med et nakkeskud af Martinsen i Frimurerlogens kælder.^[8]

Om morgenen den 30. august 1944 blev den 65-årige civilingeniør Jens Emil Snog Christensen pågrebet på Asgårdsvej, Frederiksberg, og bortført. Reholt og med en anden var sigtet for pågribelsen og bortførelsen, der samme aften førte til et clearingmord i Snekkersten af den bortførte.^{[9] [13] [14]}

Dagen efter besættelsesmagtens opløsning af det danske politi 19. september 1944 ændrede Efterretningstjenesten navn til HIPO (Hilfspolizei), og Reholt flyttede til et kontor på 1. sal i Københavns Politigård. Han bragte dagligt alle rapporter fra Politigården til chefen Erik Victor Pedersen, der fortsat residerede i dæklejligheden i Dahlerupsgade, hvor HIPO-staben, der også kom til at omfatte overløjtnant Frederik Mortensen og HIPOs senere og sidste chef, Octavius Norreen, holdt møder – ofte med deltagelse af Panckes adjudant, Otto Mayr, som sad på pengekassen og videregav SS-generalens direktiver.^{[5] [8]}

Overløjtnant Reholt var en markant og frygtet figur i ET. Han fremstod for nogle som Politigårdens ”onde ånd” og den mest tyskorienterede. Han var i realiteten organisationens nummer to.^[8] Hans funktion som ”adjudant” var misvisende, for Reholt var forvaltningschef og i dagligdagen den stærke mand på Politigården, hvor han var leder af forvaltningen og det uniformerede HIPO. Han var nøgleperson ved dannelsen af Svend Staal-gruppen og fungerede som referent i Danmark for organisationen Antikomintern. ^[5]

Likvidering

I modstandskredse blev Reholt anset for at være en modbydelig sadist, og han havde i flere måneder været i søgelyset hos modstandsgruppen Holger Danske, der i længere tid havde prøvet at komme på skudhold af ham, men han var svær at komme ind på livet af; han vidste godt, at han var i fare, og han var god til at dække sig ind, bl.a. ved stadig at flytte og være under skarp bevogtning.^{[5] [8] [15]} Han havde flere gange tidligere været udsat for attentatforsøg.^{[16] [15]}

Da Holger Danskes gruppe Lange med lederen Gudrun Johansen med dæknavnet ”frk. Lange”^[17] i begyndelsen af marts 1945 havde fået bekræftet, at Reholts mor var indlagt på en afdeling på Gentofte Amtssygehus, havde de i nogle dage holdt de øje med de besøgende på afdelingen, og den 7. marts observerede ”frk. Lange”, der havde skaffet sig ansættelse på afdelingen, at Reholt – iført lange sorte støvler – kom på sygebesøg hos sin mor, der havde besøg af hans hustru og lille datter. Da han sammen med kone og datter forlod afdelingen, fulgte ”frk. Lange” lige bag efter i hvid kittel, så de ventende gruppemedlemmer uden for sygehuset kunne identificere ham, hvorefter to af gruppemedlemmerne likviderede ham med maskinpistoler, da han sammen med kone og datter i barnevogn var kommet ud af porten og ud på pladsen foran sygehuset.^{[5] [8] [16] [15]}

Om reaktionen i HIPO beretter Informations nyhedstjeneste, at … Nedskydningen af enkelte Medlemmer af Korpset har gjort dybt Indtryk paa Landsforræderne, og da Løjtnant Mogens Reholt i sin Tid blev likvideret udfor Gentofte Amts Sygehus, blev hans Bror grebet af fuldstændigt Vanvid. Han, der er knyttet til Korpset som almindelig Hipo-Mand, rev under Eder og Forbandelser sine Epauletter af Skuldrene i Vagtstuen, greb sin Maskinpistol og styrtede ud paa Gaden, hvor han affyrede Vaabnet til højre og venstre. Efter en voldsom Kamp med sine Kammerater, der var løbet efter ham, blev han omsider overmandet, belagt med Spændetrøje og anbragt i en Celle. Han er nu løsladt med ”Orlov på ubestemt Tid” … ^[18]

Kilder

Eksterne henvisninger

• Lundtofte, Henrik: ”Håndlangerne – Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945”, Politikens Forlag (2014), ISBN 9788740012248
• Danielsen, Niels-Birger og Petersen, Erland Leth: ”Svend Staal-Gruppen – nazibetjentene der infiltrerede dansk politi”, Nyt DPIF (2017), ISBN 9788771189322
• Knudsen, Peter Øvig: ”Efter drabet”, side 227-230, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag (2001), ISBN 978-87-03-03008-1
• Knudsen, Dino: ”Øjenvidner til besættelsen – Danskere beretter om hverdag og krig 1940-45”, side 730-735, Haase Forlag (2011), ISBN 978-87-559-1302-8

v d r Besættelsen Invasionen Operation Weserübung Invasionen af Danmark i 1940 Danskere som døde eller blev såret i kamp 9. april 1940 Besættelsen OPROP! Deportationen af det danske politi Schalburgtage Folkestrejken (1944) Augustoprøret Bornholms besættelse Shellhusbombardementet Operation Safari Danskere som døde eller blev såret i kamp 29. august 1943 Departementschefstyret Telegramkrisen Samarbejdspolitikken Modstanden Den danske modstandsbevægelse Aagaardgruppen AMPA BOPA Churchill-klubben Holger Danske Hvidstengruppen Frit Danmark Polytekniker Bataljonen Ringen Den Danske Brigade Danmarks Frihedsråd Jørgen Haagen Schmith Bent Faurschou Hviid Gunnar Dyrberg Nazismen i Danmark Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti Frikorps Danmark Sommerkorpset HIPO Schalburgkorpset Schiøler-gruppen Birkedalgruppen Petergruppen Lorenzen-gruppen Max Arildskov Henning Brøndum Lorenz Christensen Frits Clausen Ib Birkedal Hansen Christian Peder Kryssing Jørgen Lorenzen Knud Børge Martinsen Jens Møller Christian Frederik von Schalburg Carl Værnet

v d r Nazisme i Danmark Partier Dansk Antijødisk Liga Dansk Folkefællesskab Dansk Folkeparti (1941-1943) National Studenter Aktion National Socialistisk Arbejder Parti Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti National Socialistisk Parti Dansk National Samling Deutsche Nationalsozialistische Arbeiterpartei Nordschleswig Personer Aage H. Andersen Max Arildskov Helge Bangsted Kristen Madsen Brodersen Lorenz Christensen Frits Clausen Flemming Dahl Wilhelm Deichgräber Olga Eggers Kaj Feilberg Erik Grevenkop-Castenskiold Erling Hallas Olaf Halvorsen Poul Hansen Gudmund Hentze Børge Jacobsen Hans Jensen Christian Junior Ejnar Jørgensen Carl Max Klitgaard Frederik Marcus Knuth Christian Peder Kryssing Cay Lembcke Arent Lemvigh-Müller Erik Lærum Anders Malling Knud Børge Martinsen Jens Møller Knud Nielsen Orla Olsen Wilfred Petersen Eiler Pontoppidan Victor Pürschel Poul C. Rasmussen Helmer Rosting Sven Salicath Christian Frederik von Schalburg Heinrich Carl Schimmelmann Karl Schultz Jørgen Sehested Jack G. Westergaard Svend Kofoed Wodschow Presse Akademisk Aktion Fædrelandet (1939-1945) Kamptegnet Andet Bovrup-Kartoteket Frikorps Danmark Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom C.F. von Schalburg's Mindefond Schalburgkorpset Dansk nynazisme Blood & Honour Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse Esben Kristensen Jonni Hansen Povl Heinrich Riis-Knudsen White Pride Daniel Carlsen Se også Kategori Nazister fra Danmark