Mode

Model i designerkjole ved haute couture modeshow i Paris i 2011.
(c) Biswarup Ganguly, CC BY 3.0
Model på catwalk foran publikum og fotografer.

Mode (fra latin: modus, "måde")[1] er det fænomen, at retningslinjerne for, hvordan man viser sig selv frem for andre, vha. tøj, sko, frisure, makeup, accessoires, samt i bredere forstand omgangsformer og livsstil, hele tiden ændrer sig.[2][3] Mode er alt det der er "in" i en bestemt kultur i et bestemt tidsrum, som fastlagt af modebranchen og medierne.

Begrebet mode benyttes ofte synonymt med tøjmode. De mange ændringer i klædedragten gennem de seneste århundreder i den vestlige verden afspejler de kønslige, sociale, økonomiske og kulturelle forandringer, disse samfund har gennemgået.[3]

I de senere år har det stigende forbrug af modeartikler, til stadigt lavere priser og med stadigt større udbredelse, medført en øget opmærksomhed blandt politikere, producenter og forbrugere på bæredygtighed inden for modeverdenen.[4][5]

Oversigt

Begrebet mode bruges mest inden for tøjmoden, men kan også bruges på andre områder, som f.eks. madlavning, litteratur, kunst og arkitektur.

Den moderne tøjmode antages at være startet omkring 1800-tallet,[6] men der ses eksempler på mode helt tilbage fra arkæologiske udgravninger fra vikingetiden.

Paris, London og Milano er tre europæiske byer hvor modebranche og strømninger har stor indflydelse på især vestlig mode.

Tøjmode bliver ofte modstillet tøjstil. I den sammenhæng er stil en særlig måde at klæde sig på, der stort set er uafhængig af den gældende mode, men bliver ved med at være acceptabel. En konservativ udgave af mandens jakkesæt er et eksempel på en beklædningsgenstand, der kan kategoriseres som en tøjstil. Tøjstile ændrer sig også, men langsomt. Eksempelvis sys de fleste konservative jakkesæt i dag af væsentligt lettere materialer end for 50 år siden.[kilde mangler]

Inspiration er en stor del af mode. Den er med til at holde de kreative hoveder kørende. Så opstår der hele tiden nye ideer til designs. Det kan også forekomme at "gamle" trends bliver nytænkt eller bare kommer på banen igen.[kilde mangler]

Definitioner og begreber

Genskabt romersk kvindedragt fra Firenze.

Det er fremført, at mode udspringer af, at enhver er tvunget til, direkte og utilsløret, at vise sig frem for andre.[7] Man bedømmes på sin påklædning, hvilket indbefatter ens valg af farver, stoffer, omrids og hvordan tøjet sidder på kroppen. To stykker tøj lavet i samme stil og af samme stof kan tage sig forskelligt ud, afhængig af bærerens kropsform og hvorvidt og hvordan tøjet er vasket og lagt sammen, og om det er gammelt eller repareret eller nyt.

Begrebet mode kan både defineres og anvendes på forskellig vis. Selvom det antyder en forskel, som i "dette års efterårsmode", kan det også betegne noget alment ensartet, som i "tressermoden". Mode kan altså både betegne det sidste nye og noget fra gamle dage, i tråd med tendensen til, at tidligere tiders mode igen kan komme på mode. Og mens tidens mode gerne defineres af en ret selvtilstrækkelig, respekteret, skønhedsbevidst og ofte rig elite, som det kommer til udtryk hos modehuse og haute couture, så hentes inspirationen til et sådant 'look' ofte i subkulturer og socialgrupper uden for eliten, grupper af mennesker som derfor selv er udelukket fra at dyrke moden på samme måde som eliten.[kilde mangler]

• Mode går af mode, men aldrig stil
• Er en kvinde dårligt klædt, lægger man mærke til hendes tøj, er hun ulasteligt klædt, lægger man mærke til kvinden

– sagt af Coco Chanel[8]

Hvor en trend ofte betegner et særligt visuelt æstetisk udtryk, ofte af kortere varighed, er mode karakteriseret ved at være båret af en modeindustri og være forbundet med sæsoner og kollektioner.[9] Den franske sociolog Pierre Bourdieu har defineret mode som "den seneste forskel".[10] Stil er noget som strækker sig over mange sæsoner og gerne er forbundet med kulturelle strømninger og sociale markører, symboler, klasse og kultur, som fx barok og rokoko.

Selvom begreberne mode, tøj og kostume ofte bruges sammen, adskiller mode sig fra de to andre. Med tøj betegnes klæde og de heraf fremstillede beklædningsgenstande, uden hensyn til social betydning og tilknytning, mens kostume bruges om beklædning til særlige lejligheder, såsom scenekunst, maskeballer eller de fra den angelsaksiske verden kendte fancy dress parties. Heroverfor beskriver mode de sociale og tidslige faktorer, som styrer hvordan vi vælger vores påklædning, så den passer til tid og situation. Filosoffen Giorgio Agamben har forbundet mode med det kvalitative gamle græske begreb kairos, med betydningen det rigtige, kritiske eller gunstige øjeblik, og tøj med det kvantitative begreb chronos, personificering af tiden.[11]

Selv om visse eksklusive mærker kalder deres produkter for haute couture, er denne betegnelse egentlig forbeholdt medlemmer af Chambre Syndicale de la Haute Couture[12] i Paris.[9] Inden for haute couture sættes høje mål, inspireret af kunst og kultur, og dette eksklusive tøj er som oftest forbeholdt den købestærke kundekreds.

Modedesignere finder gerne inspiration til deres arbejde uden for modeverdenen. I september 2020 sendte Gucci under en del medieopmærksomhed jeans med græsgrønne pletter på markedet,[13] som for nogle kan se ud som jeans med græs på, mens de for andre signalerer noget rent og frisk, og sommer.[2] Moden kan omvendt godt være til inspiration for kunstnere, som i tøjet kan aflæse bærerens særlige smag og stil.[14]

Mode udtrykker noget unikt og selvopfyldende, som kan være en central del af en persons selvfølelse. På linje med en kunstners kunstværk har en persons valg af mode ikke nødvendigvis til formål at gøre vedkommende vellidt, men nærmere at udtrykke vedkommendes personlige smag.[14] Valg af mode kan opfattes som en måde at navigere i fællesskabet på, en måde som altid kombinerer to modsatrettede principper: på socialt acceptabel og risikofri måde skiller man sig ud fra de andre, mens man samtidig tilfredsstiller sit behov for social tilpasning og efterligning.[15]

Mens filosoffen Immanuel Kant mente, at mode "intet har at gøre med god smag og dømmekraft", men i stedet var "en form for uoverlagt og blind efterligning",[15] anså sociologen Georg Simmel[16] mode for at være med til at "hjælpe med at mindske afstanden mellem et individ og dets samfund".[15]

Mode og ligestilling

Beklædning har altid haft to vigtige formål, dels at beskytte bæreren mod vind og vejr og kulde, dels at skjule vedkommendes kønsorganer. Paradoksalt nok har sidstnævnte formål i den vestlige verden bevirket, at beklædning er kommet til at fremhæve kønsforskellene. Såvel kvinder som mænd har historisk set oftest valgt tøj, der fremhæver deres kropsform, hos kvinder taljen, brysterne og kroppens kurver, hos mænd deres højde og bredskuldrethed. Tidligere var mænds tøj lige så overdådigt og udtryksfuldt som damemoden, men siden 1700-tallet har herremoden foreskrevet et mere afdæmpet og farveløst look.[17] Endnu i 1600-tallet signalerede mænd fra overklassen elegance ved at gå i smukt og farverigt tøj, men siden begyndelsen af 1800-tallet har moden dikteret, at mænd signalerer seriøsitet ved ikke at gå op i deres tøj. Dette har så helt til vore dage medført, at i den mandsdominerede vestlige verden er det sådan, at jo mere magt man har, jo kedeligere klæder man sig.[18]

Forfængelighed handler ikke længere om at se ud på den samme måde. Forfængelighed handler om at kunne lide den udgave af sig selv, som man er, uden hele tiden at skulle hade sin krop.

– livsstilsekspert Julia Lahme[18]

I løbet af 2010-erne har der, bl.a. som følge af MeToo-bevægelsen og fjerdebølgefeminismen, bredt sig et ændret syn på (dame-) modens rolle, idet det nu „er blevet mere tilladt at gå i lige det tøj, man vil, og […] samtidig er blevet dårlig stil at kommentere, hvordan andre ser ud“. Mange kvinder har hermed ønsket at frigøre sig fra modens diktater og kropsidealer, og det traditionelle mandsdominerede syn på, hvordan den ideelle kvindekrop skal se ud. Tilsvarende har der inden for herremoden bredt sig en tendens mod mere farverigt og æstetisk tøj.[18]

Unisex mode

Selvom man allerede i 1920-erne en sjælden gang imellem kunne se kvinder bære bukser, var det først omkring 40 år senere, at mænd og kvinder for alvor begyndte at klæde sig ens, især i jeans og t-shirt, og for mændenes vedkommende med langt hår. Denne unisex-mode, som var tæt knyttet til hippie-bevægelsen, førte dog aldrig til, at mænd begyndte at klæde sig i traditionelt kvindetøj, men langt overvejende, at kvinder klædte sig i traditionelt mandetøj.[17]

Senere har unisex-mode delt sig i to fortolkninger, den kønsneutrale og den kønsladede. Den kønsneutrale mode ses som et opgør med sociale stereotyper inden for beklædning, hvor man bliver rubriceret som rig, fattig, elegant, vulgær, boheme, gammel, ung, mand eller kvinde udfra sin påklædning. Omvendt søger man inden for den kønsladede fortolkning at lade tøjet understrege kønsforskellene, men gerne på tværs af det traditionelle kønsbegreb, fx ved at stille spørgsmålet: Hvorfor kan en mand ikke gå med nederdel? Og hertil svare, at man skal ikke længere lade sig styre af, hvad en nederdel tidligere har symboliseret, men i stedet føle sig fri til at bære det tøj, man synes passer bedst til én.[17]

Bæredygtig mode

Forbrugerne har opdaget, at madspild er alvorligt, men [har] ikke rigtig fanget, hvor meget tøjspild betyder for både klima og miljø.

Af europæernes samlede klimaaftryk udgør produktion af tekstiler og sko ifølge en rapport fra EU-Parlamentet ca 10%. Bag dette tal gemmer sig, at forbrugerne ofte køber tøj og sko, som de sjældent bruger, idet en undersøgelse fra 2022 viste, at danskere i gennemsnit kun bruger 60% af det tøj de ejer „ofte eller af og til“, for kvinders og unges vedkommende endda under 50%. Medvirkende til klimaaftryk fra tekstiler og sko er desuden, at modeindustrien arbejder efter en fast fashion-model, hvor der nu efterhånden mange gange om året sendes nyt tøj på markedet, og ikke blot de to årlige kollektioner, som det tidligere var kutyme. Ifølge samme undersøgelse er kun hvert tiende tøjkøb styret af, om tøjet er moderigtigt, idet pasform, personlig smag og pris er vigtigere for forbrugeren. Men på trods af, at forbrugerne ønsker at købe mindre mængder tøj, som så til gengæld skal være af bedre kvalitet, så det kan genanvendes eller sælges videre, får de ikke megen hjælp af modeindustrien, som stadig foretrækker at overproducere og sælge tøj af ringe kvalitet.[19]

Eksempler på vestlig mode

Damemode gennem tiden

Herremode

Se også

Referencer

  1. ^ mode, i Den danske Ordbog
  2. ^ a b Kaiser, Susan B. (2019). Fashion and Cultural Studies. Bloomsbury Visual Arts. ISBN 978-1350109605. OCLC 1057778310.
  3. ^ a b Thomsen, Bodil Marie: mode i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 19. juni 2022 fra https://denstoredanske.lex.dk/mode
  4. ^ "Fixing fashion: clothing consumption and sustainability". UK Parliament. 2019.
  5. ^ Fletcher, Kate (2012). Fashion & sustainability : design for change. Laurence King Pub. ISBN 978-1-78067-196-3. OCLC 866622248.
  6. ^ Ooolio | Hvad er mode? En gennemgang af mode gennem tiden | Dine favoritbrands, samlet ét sted
  7. ^ Kaiser, Susan (2012). Fashion and Cultural Studies. London: Berg.
  8. ^ Ten legendary quotes from Coco Chanel
  9. ^ a b Kawamura, Yuniija. (2005). Fashion-ology: an introduction to fashion studies. Berg. ISBN 978-1859738146. OCLC 796077256.
  10. ^ Bourdieu, Pierre (1993). 'Haute couture and haute culture,' in Sociology in Question. Sage.
  11. ^ Agamben, Georgio (2009). 'What is an apparatus?' and other essays. Stanford University Press.
  12. ^ "Fédération de la Haute Couture et de la Mode". Fédération de la Haute Couture et de la Mode (britisk engelsk). Hentet 2020-09-19.
  13. ^ Dear, Alice (september 2020). "Gucci is selling 'grass-stained' jeans for £600, and people have a lot to say". Heart.
  14. ^ a b Benton, Angelique (marts 2012). "Angelique Benton Fashion as Art/ Art as Fashion: Is Fashion, Art?" (PDF). The Ohio State University Journal – via Ohio.
  15. ^ a b c Gronow, Jukka (1993). "Taste and Fashion: The Social Function of Fashion and Style". Acta Sociologica. 36 (2): 89-90. doi:10.1177/000169939303600201. JSTOR 4200841. S2CID 56514246. Hentet 10. april 2021.
  16. ^ "Georg Simmel | German sociologist | Britannica".
  17. ^ a b c Fashion and gender struggle, artikel fra 2016 af Beatriz López Miguel på neo2.com
  18. ^ a b c Se mig! artikel af Kirsten Nilsson 16. juli 2022 i Politiken
  19. ^ a b Klimabekymrede forbrugere shopper løs og har et enormt stort tøjspild, artikel af Mette Guldagger i Politiken, 9. august 2022

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

14th G7 summit.jpg
G-7 Economic Summit leaders at the University of Toronto in Canada (left to right) Jacques Delors, Ciriaco De Mita, Margaret Thatcher, Ronald Reagan, Brian Mulroney, Francois Mitterrand, Helmut Kohl, Noboru Takeshita. 6/20/88.
Reconstructed Roman women's fashion from Florence. Exhibition - Taipei 2013.jpg
Forfatter/Opretter: John Hill, Licens: CC BY-SA 4.0
Reconstructed Roman women's fashion from Florence. Exhibition - Taipei 2013
JBK In Ft Worth (11-22-63).jpg
Jacqueline Kennedy in Fort Worth, Texas, on Friday morning, November 22, 1963
Bicycle suit punch 1895.jpg

"The Bicycle Suit", cartoon from the Punch magazine (1895).

Transcription: Gertrude. "My dear Jessie, what on earth is that Bicycle Suit for?" Jessie. "Why, to wear, of course." Gertrude. "But you haven't got a Bicycle!" Jessie. "No: but I've got a Sewing Machine!"
Chanel jersey casual wear 1917,.jpg
Illustration showing three women in day outfits by "Gabrielle Channel" (sic) consisting of belted tunic jackets and full jersey skirts for March, 1917
StateLibQld 1 199923 Young woman modelling a pair of denim jeans and a checked shirt, 1952.jpg
Young woman modelling a pair of denim jeans and a checked shirt, 1952 Woman modelling a pair of denim jeans with the cuffs turned up (or a contrasting trim on the cuffs?) and a short-sleeved, checked shirt, for an advertisement for T. C. Beirne's department store. The model is barefoot and poses with a rake in the garden. Her hair is short, and styled with a few soft curls.
Damkängor från 1870- till 1920-talet - Nordiska Museet - NMA.0027946.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY 3.0 no
Damkängor från 1870- till 1920-talet.
Christophe Dubois Rubio 19ème Président des saisons de la Volga, à Samara en 2019.jpg
Forfatter/Opretter: Fondation Alexandre Vassiliev / Archives, Licens: CC0
Christophe Dubois Rubio 19ème Président des saisons de la Volga, à Samara en 2019
20201128 STRIKE Wardrobe Shooting Vintage Fashion.jpg
Forfatter/Opretter: Rogi Lensing , Licens: CC BY 3.0 de
Models Lilly Stadler and Lioba Schencking (from left to right) in vintage fashion by STRIKE Wardrobe. Lilly wears a green Tommy Hilfiger pollunder and Lioba a light blue Hugo Boss pullover.
Bundesarchiv Bild 102-10027, Pariser Modell.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 102-10027 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme. Info non-talk.svg
Neueste Pariser Modelle am Lido / Italien! Eine grosse Modenschau am Lido / Italien zeigte die neuesten Pariser Modelle. Strandanzug mit Sommerpelz.
ADRIEN SAUVAGE Himself.jpg
Forfatter/Opretter: Adrien Sauvage, Licens: CC BY-SA 4.0
Creative Director, Adrien Sauvage, 2019
Gotsiy3edit2.jpg
Forfatter/Opretter: Peter Duhon from New York City, USA. This edit (downsample, sharpen, crop) by mixpix 11:55, 24 January 2008 (UTC), Licens: CC BY 2.0
Nataliya Gotsiy modeling in Cynthia Rowley spring 2007 show, New York Fashion Week.
Grace Jones at Carriageworks (Vivid) - 1st June 2015 08.jpg
Forfatter/Opretter: Bruce Baker, Licens: CC BY 2.0
Grace Jones - Carriageworks (Vivid) - 1st June 2015
NMA.0068112, Fashion Photo by Erik Holmén 1947.jpg
(c) Erik Holmén, Nordiska museet, CC BY 4.0
Två män i bar överkropp och badbyxor. Den ena badbyxan med mönster av surfande figurer och höga vågor. Nordiska Kompaniet. Från Nordiska Kompaniets kampanj med Californiakläder i maj 1947. Ämnesord: Bad, Fritidssysselsättning, Kläder : Herrkläder, Mode.
Fashion Shooting - Photo Video Expo - Image Craft - Netaji Indoor Stadium - Kolkata 2014-08-25 7554.JPG
(c) Biswarup Ganguly, CC BY 3.0
Photographed during the fashion photo shoot session that took place at the Photo-video Exhibition with Broadcasting and Filming materials that organised by the 'Image Craft' at the Netaji Indoor Stadium, kolkata from 24th to 26th August, 2014.
Fashion-man-person-shorts (23697629074).jpg
Forfatter/Opretter: www.Pixel.la Free Stock Photos, Licens: CC0
fashion-man-person-shorts
Bolaji Abdullahi.jpg
Forfatter/Opretter: Mrfixnigeria, Licens: CC BY-SA 4.0
Mallam Bolaji Abdullahi, National Publicity Secretary, All Progressives Congress (APC), Nigeria
Anneke Grönloh 1964 Eurovision dress.jpg
Forfatter/Opretter: M.N.A. van den Bogaart, Licens: CC BY-SA 3.0 nl
Anneke Grönloh's 1964 Eurovision Song Contest dress at the "May we have your dress, please?!" exposition for benefit of the Sandra Reemer Foundation
2016191191313 2016-07-09 La Ola Mannheim - Sven - 1D X II - 1073 - AK8I4716 mod.jpg
Forfatter/Opretter: Sven Mandel, Licens: CC BY-SA 4.0

Sabrina Klüber

during La Ola Mannheim at Maimarktgelände, Mannheim, Baden Württemberg, Germany on 2016-07-09, Photo: Sven Mandel
Angela Merkel, Juli 2010.jpg
(c) Armin Linnartz, CC BY-SA 3.0 de
Dr. Angela Merkel

Bundeskanzlerin der Bundesrepublik Deutschland

Vorsitzende der CDU Deutschlands
1958 Coco Chanel strapless evening dress, black lace with velvet sash.jpg
Forfatter/Opretter: Staff photographer, Rhode Island School of Design Museum of Art, Licens: CC0
1958 Coco Chanel strapless evening dress, black lace with velvet sash
Christian Dior (Moscow exhibition, 2011) 26.jpg
Forfatter/Opretter: shakko, Licens: CC BY-SA 3.0
Выставка ("Bar suit" from 1947, Dior's "New Look" (Corolle collection, Spring/Summer 1947))
Zeichnung Mantelmodell Verona Bräuning & Co.jpg
Forfatter/Opretter: Gabriele Teutloff;Rechteinhaberin;schickt Einverständniserklärung (permission-commons), Licens: CC BY-SA 4.0
Zeichnung Mantelmodell Verona
Hat, sunshades, fashion, women, corset, lady Fortepan 25845.jpg
  • Tags: hat, sunshades, fashion, women, corset, lady
Woman's Corset LACMA M.2007.211.367 (1 of 3).jpg

England, circa 1900
Costumes; underwear (upper body)
Leather and metal
Purchased with funds provided by Suzanne A. Saperstein and Michael and Ellen Michelson, with additional funding from the Costume Council, the Edgerton Foundation, Gail and Gerald Oppenheimer, Maureen H. Shapiro, Grace Tsao, and Lenore and Richard Wayne (M.2007.211.367)
Costume and Textiles
David Bowie Ron Frazier 1977.jpg
Forfatter/Opretter: Ron Frazier, Licens: CC BY 2.0
David Bowie changed my life when first saw him on Bing Crosby's 1977 Christmas special. I was 17. The special premiered the video 'Heroes' ( they didn't call them 'videos' yet) from his new Lp of the same name. My creative senses were rewired after that.
Well dressed couple, Michigan Avenue, Chicago, July 1975.jpg
Well dressed couple, Michigan Avenue, Chicago, July 1975.