Mo i Rana Station

Mo i Rana Station
Rana jernbanestasjon inngang A.JPG
Overblik
LandNorge Rediger på Wikidata
AdresseOle Tobias Olsensgt. 19, 8622 Mo i Rana
KommuneRana Rediger på Wikidata
JernbaneNordlandsbanen Rediger på Wikidata
NabostationerBjerka Station, Skonseng Station Rediger på Wikidata
Afstand497,98 km fra Trondheim S
Meter over havet3,5
Åbningsdato20. marts 1942 Rediger på Wikidata
ArkitektRolf Dalen
Transport
OperatørerVy Rediger på Wikidata
TogforbindelserRegionaltog, fjerntog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Mo i Rana Station (Mo i Rana stasjon) er en jernbanestation på Nordlandsbanen, der ligger ved byen Mo i Rana i Rana kommune i Norge. Selve stationen består af tre spor med to perroner og en ottekantet stationsbygning i mursten med ventesal og toilet. Ved stationsbygningen er der opsat en buste af Ole Tobias Olsen (1830-1924), der planlagde Nordlandsbanen. Busten er udført af billedhuggeren Trygve Thorsen og blev afsløret 18. august 1960. I den nordlige ende af stationen ligger der en remise med drejeskive og en containerterminal.

Stationen åbnede 20. marts 1942, da banen blev forlænget dertil fra Bjerka. Egentlig skulle banen have været åbnet via Bjerka til Finneidfjord 20. februar 1942 og videre til Mo i Rana 15. marts 1942, men det måtte udsættes på grund af et skred. Stationen fungerede som endestation indtil 15. maj 1942, hvor banen blev forlænget til Gullsmedvik og forbundet med den eksisterende Dunderlandsbanen til Storforshei.

Den første stationsbygning blev opført i 1942 efter tegninger af Eivind Gleditsch og Gudmund Hoel. Den toetages bygning blev opført i pudset tegl og rummede oprindeligt ekspedition, restaurant, tjenestebolig og overnatningslokaler. Restauranten og tjenesteboligen bortfaldt ved en ombygning i 1968. Bygningen blev revet ned i 1990 og erstattet af den nuværende stationsbygning, der blev opført efter tegninger af Rolf Dalen. Pakhuset blev opført i pudset tegl i 1942 efter tegninger af Bjarne Friis Baastad. Den firesporede remise blev opført i pudset tegl i 1942 efter tegninger af Gudmund Hoel. I 1956 opførtes en velfærdsbygning med værksted, spiserum og kontorer i letbeton efter tegninger af Arnold Aalberg.

Lidt syd for stationen ved 496,37 var der fra 1955 til 1997 et sidespor til Norsk Jernverk. Sidesporet var 3,5 km langt, heraf 2,1 km gennem Mofjellet tunnel. Sidesporet blev drevet af NJ selv, indtil NSB overtog driften 31. oktober 1988. Containerterminalen nord for stationen åbnede 16. januar 1995.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Koordinater: 66°18′36″N 14°07′58″Ø / 66.3101°N 14.1327°Ø / 66.3101; 14.1327

Medier brugt på denne side

Rana jernbanestasjon inngang A.JPG
Forfatter/Opretter: Sandivas, Licens: CC BY-SA 3.0
Mo i Rana railway station, Rana municipality, county of Nordland, Norway. The entrance side for passengers entering the train. Photo 28 September 2007 with a Nikon Coolpix 5600 5,1 Megapixel camera.