Missil

BGM-109 Tomahawk krydsermissil

Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem. Dog er torpedoer ikke missiler, da de er undervandsvåben. Overordnet set styres missiler på tre måder:

  • Autostyring: (følger målets varmeudstråling eller radiosignaler, aktiv radar). Luftværns- og antiradarmissiler.
  • Kommandostyring: (radio- eller trådstyret, laser- eller radarbelysning). Panser- og luftværnsmissiler, taktiske flymissiler.
  • Programstyring: (forudprogrammering; radarreproduktion af flyveruten, astronavigation, hyperbelnet- eller inertistyring). ICBM, sømåls- og krydsermissiler.

I flere tilfælde styres missilet af en kombination af ovennævnte. Man inddeler missiler efter affyringsplatforme og mål[1]:

Luft til luft-missiler

AIM-9 Sidewinder

Luft til luft-missiler anvendes primært af jagerfly, men kamphelikoptere kan også udstyres med disse. Amerikanske luft til luft-missiler klassificeres AIM- (Air-launched Interception Missile). Svenske missiler af alle typer hedder RBS (RoBotSystem), både svenskdesignede og licensbyggede. Sovjetiske luft til luft-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med A, f.eks. Atoll og Pentagons kode for samme missil var AA-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet K-13).

  • AIM-9 Sidewinder, infrarødt.
  • AIM-54 Phoenix, langtrækkende til US Navys F-14 Tomcats.
  • AIM-120 AMRAAM, nyeste til Flyvevåbnets F-16 jagere.
  • Matra R.530, fransk radarstyret.
  • Matra R.550 Magic, fransk infrarødt.
  • Rafael Shafrir, israelsk infrarødt.

Luft til jord-missiler

AGM-65 Maverick

Luft til jord-missiler kan være små og taktiske såsom AGM-65 Maverick mod broer og kampvogne. De kan også være store og strategiske, såsom AGM-28 Hound Dog, på størrelse med jagerfly. Luft til jord-missiler anvendes også til nedkæmpning af luftforsvarets radarer. Franske luft til jord-missiler benævnes f.eks. AM.39 Exocet (Air-Mer – mod skibe) og AS.12 (Air-Sol) til helikopteraffyrede panserværnsmissiler. Sovjetiske luft til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med K, f.eks. Kennel og Pentagons kode for samme missil var AS-1 (Sovjetunionen benævnte selv missilet KS-1 Kometa – komet).

  • Hs 293, nazitysk taktisk missil.
  • Fritz X, nazitysk sømålsmissil.
  • Yokosuka Ohka, bemandet sømålsmissil – 1945.
  • AGM-12 Bullpup, tidligere anvendt af Flyvevåbnet.
  • AGM-45 Shrike, anti-radarmissil med begrænset succes i Vietnamkrigen.
  • AGM-88 HARM (High-speed AntiRadiation Missile).
  • ALARM, britisk anti-radarmissil.
  • AS.37 MARTEL (Missile Anti-Radar and TELevision), fransk-britisk antiradarmissil.
  • AGM-84 Harpoon sømålsmissil.
  • Sea Skua, brugt af Royal Navys Lynxhelikoptere i Falklandskrigen.
  • Sea Eagle, britisk sømålsmissil.
  • RBS 15, svensk sømålsmissil.

Jord til luft-missiler

RIM-7 Sea Sparrow

Luftværnsmissiler benævnes også SAM (Surface to Air Missiles) og bruges mod fly (herunder helikoptere) og missiler. Amerikanske luftværnsmissiler klassificeres efter deres affyringsplatform;

  • CIM-10 Bomarc affyres fra forseglet container.
  • FIM-43 Redeye affyres fra skulderen.
  • MIM-104 Patriot affyres fra mobile ramper.
  • RIM-7 Sea Sparrow affyres fra skibe.
  • LIM-49 Nike Zeus affyres fra nedgravede raketsiloer.

Sovjetiske luftværnsmissiler fik NATO-kodenavne begyndende med G, f.eks. Guideline. Pentagons kode for samme missil var SA-2 og den maritime udgave hed SA-N-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet S-75 Dvina).

  • Rheinmetall Rheintochter Ferngelenkte Flakrakete, opgivet nazitysk optisk, radiostyret.
  • Hs 117 Schmetterling, opgivet nazitysk optisk, radiostyret.
  • Blowpipe, skulderaffyret fra Falklandskrigen.
  • Rapier, brugt af Royal Artillery i Falklandskrigen.
  • Sea Dart, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen.
  • Sea Wolf, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen.
  • (MIM-115) fransk-vesttysk Roland, nedskød et Sea Harrierfly i Falklandskrigen.
  • MIM-3 Nike-Ajax tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod bombefly i op til 20 km højde.
  • MIM-14 Nike-Hercules tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod ballistiske missiler i op til 45 km højde.
  • MIM-23 HAWK tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod lavtgående fly i højst 25–35 km afstand.
  • FIM-92 Stinger
  • RBS 70 laserstyret, svensk mandbåret
  • RIM-162 Evolved Sea Sparrow (ESSM) brugt af Søværnet.
  • Buk M1 et sovjetisk/russisk luftværnsmissilsystem

Jord til jord-missiler

BGM-71 TOW

Jord til jord-missiler kan være fra små, mand-bårne panserværnsmissiler til store, nedgravede interkontinentale dommedagsmissiler. Køretøjer, skibe, ubåde og evt. helikoptere kan også være platforme for jord til jord-missiler. Alle overflademål af en vis størrelse, herunder fly på jorden og uddykkede ubåde, kan være mål for jord til jord-missiler.
Amerikanske jord til jord-missiler klassificeres efter deres affyringsplatform:

  • BGM-71 TOW ATGW affyres fra forskellige platforme.
  • FGM-148 Javelin ATGW affyres fra skulderen.
  • HGM-16 Atlas ICBM affyres udenfor deres raketsiloer.
  • MGM-31 Pershing MRBM affyres fra mobile ramper.
  • PGM-11 Redstone SRBM affyres fra stationære ramper.
  • RGM-84 Harpoon affyres fra skibe.
  • LGM-30 Minuteman ICBM affyres fra nedgravede raketsiloer.
  • UGM-73 Poseidon SLBM affyres fra neddykkede ubåde.

Franske jord til jord-missiler benævnes:

  • SS.11 (Sol-Sol) trådstyret panserværnsmissil.
  • MM.38 Exocet (Mer-Mer) skib til skib.
  • SM.39 Exocet (Sous-Mer) ubåd til skib.

Sovjetiske jord til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med S, f.eks. Satan (R-36 Dnepr) og Pentagons kode for samme missil var SS-18. Sømålsmissiler, som f.eks. Styx (P-15 Termit) fik Pentagonkoden SS-N-2. Deciderede panserværnsmissiler som Sagger (Maljutka – lille bitte) fik Pentagonkoden AT-3 (Anti-Tank).

  • V1-missil nazitysk krydsermissil, videreudviklet af USA til MGM-1 Matador.
  • V2-raket nazitysk SRBM, kopieret af sejrherrerne som Bumper og R-1.
  • SS-1 Scud missil (R-11 Elbrus) SRBM.
  • Cobra, schweizisk/vesttysk panserværnsmissil.
  • MILAN (Missile d´Infanterie Léger ANtichar), fransk/vesttysk panserværnsmissil.
  • RBS 56 BILL (Bofors Infantry Light and Lethal anti-tank missile).
  • BGM-109 Tomahawk krydsermissil
  • (AGM-119) Penguin, norsk sømålsmissil, også brugt af US Navys helikoptere.
  • Gabriel, israelsk sømålsmissil fra Oktoberkrigen, 1973.
  • UGM-84 Harpoon ubåd til skib.

Diverse

Forskellige våben der er klassificeret som værende i missilgruppen i USA.

  • MGR-1 Honest John artilleriraket med en rækkevidde på 24 km med 20 kt sprænghoved.
  • AIR-2 Genie 1,25 kiloton sprænghoved detoneres tæt på bombeflyformationer.
  • RUR-5 ASROC (Anti-Submarine ROCket) 10 kt sprænghoved eller målsøgende torpedo mod ubåde.
  • FGR-17 Viper bazooka-lignende panserværnsraket.
  • ADM-20 Quail B-52 bombefly havde fire af disse lokkedroner til at forvirre luftforsvaret (fejlklassificeret som missil).
  • UUM-44 SUBROC (SUBmarine ROCket) affyres fra et torpedorør, 5 kt sprænghoved mod ubåde.
  • AGM-62 Walleye tv-styret fritfaldsbombe (fejlklassificeret som missil).
  • ASM-135 ASAT (Anti-SATellite) affyret fra F-15 Eagle-jagerfly mod satellitter i højst 1.000 km højde.

Se også

Kilder

MGR-1 Honest John-artilleriraket
  • Bill Gunston: Rockets & Missiles of World War III, 1989, Exeter Books, ISBN 0-671-06004-X
  1. ^ http://www.globalsecurity.org/military/systems/munitions/desig-missile.htm amerikansk missilnøgle
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

F-16 Fighting Falcon launching AGM-65D Maverick during Combat Hammer 2002.jpg
F-16CJ of the USAF firing an AGM-65D over the Utah Test and Training Range during Exercise Combat Hammer.
F-16C Fighting Falcon fires an AIM-9 Sidewinder.jpg
OVER TYNDALL AIR FORCE BASE, Fla. -- Capt. Nai Koh fires an AIM-9 Sidewinder heat-seeking missile from an F-16C Fighting Falcon, at an MQM-107E Streaker sub-scale aerial target drone April 20 during a Combat Archer mission. Captain Koh is an F-16 pilot with the Republic of Singapore air force and is assigned to the 428th Fighter Squadron at Cannon Air Force Base, N.M. (U.S. Air Force photo by Master Sgt. Michael Ammons)
Tomahawk Block IV cruise missile.jpg
021110-N-0000X-003 China Lake, Calif. (Nov. 10, 2002) -- A Tactical "Tomahawk" Block IV cruise missile, conducts a controlled flight test over the Naval Air Systems Command (NAVAIR) western test range complex in southern California. During the second such test flight, the missile successfully completed a vertical underwater launch, flew a fully guided 780-mile course, and impacted a designated target structure as planned. The Tactical Tomahawk, the next generation of Tomahawk cruise missile, adds the capability to reprogram the missile while in-flight to strike any of 15 preprogrammed alternate targets, or redirect the missile to any Global Positioning System (GPS) target coordinates. It also will be able to loiter over a target area for some hours, and with its on-board TV camera, will allow the war fighting commanders to assess battle damage of the target, and, if necessary redirect the missile to any other target. Launched from the Navy's forward-deployed ships and submarines, Tactical Tomahawk will provide a greater flexibility to the on-scene commander. Tactical Tomahawk is scheduled to join the fleet in 2004. U.S. Navy photo. (RELEASED)
MGR-1 Honest John 05.jpg
MGR-1 Honest John