Mino da Fiesole

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Mino da Fiesole
Personlig information
Født	1429 Poppi
Død	11. juli 1484 Firenze
Gravsted	Sant'Ambrogio
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Billedhugger
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Mino di Giovanni da Fiesole (født 1431 i Poppi i Casentino, død 11. juli 1484 i Firenze) var en italiensk billedhugger.

Mino da Fiesole blev uddannet som stenhugger i Fiesole og kom dernæst i lære hos den 3 år ældre Desiderio da Settignano i Firenze.

Hans buster var banebrydende inden for Renæssancens portrætkunst og eksemplificerer fint det 15. århundredes naturalistiske portræt^[1], bl.a. med busten af Niccolo Strozzi (1454, i Bodemuseum) og busten af Piero de' Medici (1453, i Museo nazionale del Bargello).

Arbejder

Han arbejdede en kort tid i Rom 1462 (tilkaldt af Paven til en prædikestol i Peterskirken), herefter atter 1471—80, men i øvrigt ellers mest i og ved Firenze (i Perugia 1473, et tabernakel; i Volterra 1471). Til hans yngre aArbejder hører et hovedværk som det pragtfulde gravmæle over biskop Salutati i Fiesoles domkirke og et vægalter, (med lette og graciøse fremstillinger af Madonna med Barnet, Tiggeren) sammesteds begge fra 1466. Nogle år efter påbegyndte han det skønne gravmæle i Desiderios smag — over grev Hugo von Anderslung i Badia (Firenze, først fuldendt 1481). Under det lange Rom-ophold var han stærkt sysselsat: Gravmælet over Pave Paul II (nu kun i rester i Vatikanets grotter), Hieronymus-alter for Santa Maria Maggiore, Tornabuoni-gravmælet i Santa Maria Minerva og så fremdeles. Mino da Fiesole udfoldede i det hele en mægtig virksomhed, til tider særlig i de senere År lidt rutinefabrikmæssigt. Mino da Fiesole var virtuosen i marmoret, som han sjældnere behandlede dybtgående, men gerne i en let og elegant overfladevirkning; stenhuggeren — sådan som Desiderio havde fundet ham, da han førte ham over i Kunstens rige — sad stadig i ham. Gennem sine masser af altre, tabernakler og gravmæler bidrog han væsentlig sit til at gøre den ny renæssancestil populær.

Den Kongelige Afstøbningssamling har otte værker af Fiesole.

Kilder

• Mino da Fiesole i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Mino da Fiesole