Rådet for Den Europæiske Union
Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.
Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juni 2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (april 2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller bare Rådet er ét af de to lovgivende organer i EU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.
I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.
Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.
Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.
Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.
EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer så kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.
Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.
De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.
Stemmesystem
Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.
For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:
- 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
- 74% af de stemmeberettigede vægte
- 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)
Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).
Dette afsnit er forældet
Land Befolkningstal Stemmer 
Tyskland81.757.595 29 
Frankrig64.709.480 29 
Italien60.397.353 29 
Spanien46.087.170 27 
Polen38.163.895 27 
Rumænien21.466.174 14 
Holland16.576.800 13 
Grækenland11.125.179 12 
Belgien10.827.519 12 
Portugal10.636.888 12 
Tjekkiet10.512.397 12 
Ungarn10.013.628 12 
Sverige9.347.899 10 
Østrig8.372.930 10 
Bulgarien7.576.751 10 
Danmark5.547.088 7 
Slovakiet5.424.057 7 
Finland5.350.475 7 
Irland4.450.878 7 
Litauen3.329.227 7 
Letland2.248.961 4 
Slovenien2.054.119 4 
Estland1.340.274 4 
Cypern801.851 4 
Luxembourg502.207 4 
Malta416.333 3 Formandskabets rotation
Periode Trio Formand Hjemmeside 1958 Jan–Jun BelgienJul–Dec Vesttyskland1959 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Italien1960 Jan–Jun LuxembourgJul–Dec Holland1961 Jan–Jun BelgienJul–Dec Vesttyskland1962 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Italien1963 Jan–Jun LuxembourgJul–Dec Holland1964 Jan–Jun BelgienJul–Dec Vesttyskland1965 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Italien1966 Jan–Jun LuxembourgJul–Dec Holland1967 Jan–Jun BelgienJul–Dec Vesttyskland1968 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Italien1969 Jan–Jun LuxembourgJul–Dec Holland1970 Jan–Jun BelgienJul–Dec Vesttyskland1971 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Italien1972 Jan–Jun LuxembourgJul–Dec Holland1973 Jan–Jun BelgienJul–Dec Danmark1974 Jan–Jun VesttysklandJul–Dec Frankrig1975 Jan–Jun IrlandJul–Dec Italien1976 Jan–Jun LuxembourgJul–Dec Holland1977 Jan–Jun 
StorbritannienJul–Dec Belgien1978 Jan–Jun DanmarkJul–Dec Vesttyskland1979 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Irland1980 Jan–Jun ItalienJul–Dec Luxembourg1981 Jan–Jun HollandJul–Dec Storbritannien1982 Jan–Jun BelgienJul–Dec Danmark1983 Jan–Jun VesttysklandJul–Dec Grækenland1984 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Irland1985 Jan–Jun ItalienJul–Dec Luxembourg1986 Jan–Jun HollandJul–Dec Storbritannien1987 Jan–Jun BelgienJul–Dec Danmark1988 Jan–Jun VesttysklandJul–Dec Grækenland1989 Jan–Jun SpanienJul–Dec Frankrig1990 Jan–Jun IrlandJul–Dec Italien1991 Jan–Jun LuxembourgJul–Dec Holland1992 Jan–Jun PortugalJul–Dec Storbritannien1993 Jan–Jun DanmarkJul–Dec Belgien1994 Jan–Jun GrækenlandJul–Dec Tyskland1995 Jan–Jun FrankrigJul–Dec Spanien1996 Jan–Jun ItalienJul–Dec Irland1997 Jan–Jun HollandJul–Dec Luxembourg1998 Jan–Jun Storbritannienpresid.fco.gov.uk Jul–Dec Østrigpresidency.gv.at 1999 Jan–Jun TysklandJul–Dec Finlandpresidency.finland.fi 2000 Jan–Jun PortugalJul–Dec Frankrig2001 Jan–Jun Sverigeeu2001.se Jul–Dec Belgieneu2001.be 2002 Jan–Jun Spanienue2002.es Jul–Dec Danmarkeu2002.dk 2003 Jan–Jun Grækenlandeu2003.gr Jul–Dec Italieneu2003.it 2004 Jan–Jun Irlandeu2004.ie Jul–Dec Hollandeu2004.nl 2005 Jan–Jun Luxembourgeu2005.lu Jul–Dec Storbritannieneu2005.gov.uk 2006 Jan–Jun Østrigeu2006.at Jul–Dec Finland1eu2006.fi Arkiveret 25. januar 2010 hos Wayback Machine 2007 Jan–Jun T1 Tysklandeu2007.de Jul–Dec Portugaleu2007.pt 2008 Jan–Jun Slovenieneu2008.si Jul–Dec T2 Frankrigue2008.fr 2009 Jan–Jun Tjekkieteu2009.cz Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine Jul–Dec Sverigese2009.eu Arkiveret 8. august 2010 hos Wayback Machine 2010 Jan–Jun T3 Spanieneu2010.es Arkiveret 18. december 2012 hos Wayback Machine
eutrio.esJul–Dec Belgieneutrio.be Arkiveret 7. august 2015 hos Wayback Machine 2011 Jan–Jun Ungarneu2011.hu Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine Jul–Dec T4 Polenpl2011.eu Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine 2012 Jan–Jun Danmarkeu2012.dk Arkiveret 2. december 2011 hos Wayback Machine Jul–Dec Cyperncy2012.eu 2013 Jan–Jun T5 Irlandeu2013.ie Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine[1] Jul–Dec Litaueneu2013.lt 2014 Jan–Jun Grækenlandgr2014.eu Jul–Dec T6 Italienitalia2014.eu Arkiveret 23. juni 2014 hos Wayback Machine 2015 Jan–Jun Letlandeu2015.lv Arkiveret 10. januar 2014 hos Wayback Machine Jul–Dec Luxembourgeu2015lu.eu 2016 Jan–Jun T7 Hollandeu2016.nl Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine Jul–Dec Slovakieteu2016.sk Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine 2017 Jan–Jun Maltaeu2017.mt Arkiveret 18. juli 2020 hos Wayback Machine Jul–Dec T8 Estland [Note 1]eesistumine.ee 2018 Jan–Jun Bulgarieneu2018bg.bg Arkiveret 19. januar 2017 hos Wayback Machine Jul–Dec Østrigeu2018.at 2019 Jan–Jun T9 Rumænienromania2019.eu Jul–Dec Finlandeu2019.fi 2020 Jan–Jun 
Kroatieneu2020.hr Jul-Dec T10 Tysklandeu2020.de 2021 Jan–Jun Portugal2021portugal.eu Arkiveret 21. februar 2022 hos Wayback Machine Jul-Dec Sloveniensi2021.eu 2022 Jan–Jun T11 Frankrigeurope2022.fr Jul-Dec Tjekkietkendes ikke endnu 2023 Jan–Jun Sverigekendes ikke endnu Jul-Dec T12 Spanienkendes ikke endnu 2024 Jan–Jun Belgienkendes ikke endnu Jul-Dec Ungarnkendes ikke endnu 2025 Jan–Jun T13 Polenkendes ikke endnu Jul-Dec Danmarkkendes ikke endnu 2026 Jan–Jun Cypernkendes ikke endnu Jul-Dec T14 Irlandkendes ikke endnu 2027 Jan–Jun Litauenkendes ikke endnu Jul-Dec Grækenlandkendes ikke endnu 2028 Jan–Jun T15 Italienkendes ikke endnu Jul-Dec Letlandkendes ikke endnu 2029 Jan–Jun Luxembourgkendes ikke endnu Jul-Dec T16 Hollandkendes ikke endnu 2030 Jan–Jun Slovakietkendes ikke endnu Jul-Dec Maltakendes ikke endnu NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.
En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.
Generalsekretærer for EU's ministerråd
Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.
Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:
- 1952 – 1973: Christian Calmes (1913 – 1995) fra Luxembourg
- 1973 – 1980: Nicolas Hommel fra Luxembourg
- 1980 – 1994: Niels Ersbøll (født 1926) fra Danmark
- 1994 – 1999: Jürgen Trumpf (født 1931) fra Tyskland
- 1999 – 2009: Javier Solana (født 1942) fra Spanien, også EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
- 2009 – 2011: Pierre de Boissieu (født 1945) fra Frankrig
- 2011 – 2015: Uwe Corsepius (født 1960) fra Tyskland
- 2015 – nu: Jeppe Tranholm-Mikkelsen (født 1962) fra Danmark
Kilder
- ^ ".ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs". Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 27. oktober 2011.
Noter
- ^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.
Eksterne henvisninger
- Rådet for Den Europæiske Union – beskrivelse på den fælles hjemmeside for Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union
Medier brugt på denne side
Exclamation mark for ambox use
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Forfatter/Opretter:
The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.
Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPLThis image is combined from the following two images.
.svg)
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Finlands flag
The flag of Slovenia.
- "The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
- is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
- as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
.svg)
Det er let at give dette billede en kant
The twelve golden European Union stars.