Rådet for Den Europæiske Union

Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller Rådet er de organer, der vedtager love i EU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer så kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.

De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Stemmesystem

Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:

  • 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
  • 74% af de stemmeberettigede vægte
  • 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

LandBefolkningstal
Stemmer
Tyskland Tyskland81.757.59529
Frankrig Frankrig64.709.48029
Italien Italien60.397.35329
Spanien Spanien46.087.17027
Polen Polen38.163.89527
Rumænien Rumænien21.466.17414
Holland Holland16.576.80013
Grækenland Grækenland11.125.17912
Belgien Belgien10.827.51912
Portugal Portugal10.636.88812
Tjekkiet Tjekkiet10.512.39712
Ungarn Ungarn10.013.62812
Sverige Sverige9.347.89910
Østrig Østrig8.372.93010
Bulgarien Bulgarien7.576.75110
Danmark Danmark5.547.0887
Slovakiet Slovakiet5.424.0577
Finland Finland5.350.4757
Irland Irland4.450.8787
Litauen Litauen3.329.2277
Letland Letland2.248.9614
Slovenien Slovenien2.054.1194
Estland Estland1.340.2744
Cypern Cypern801.8514
Luxembourg Luxembourg502.2074
Malta Malta416.3333

Formandskabets rotation

PeriodeTrioFormandHjemmeside
1958Jan–Jun Belgien Belgien 
Jul–DecVesttyskland Vesttyskland
1959Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecItalien Italien
1960Jan–JunLuxembourg Luxembourg
Jul–DecHolland Holland
1961Jan–JunBelgien Belgien
Jul–DecVesttyskland Vesttyskland
1962Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecItalien Italien
1963Jan–JunLuxembourg Luxembourg
Jul–DecHolland Holland
1964Jan–JunBelgien Belgien
Jul–DecVesttyskland Vesttyskland
1965Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecItalien Italien
1966Jan–JunLuxembourg Luxembourg
Jul–DecHolland Holland
1967Jan–JunBelgien Belgien
Jul–DecVesttyskland Vesttyskland
1968Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecItalien Italien
1969Jan–JunLuxembourg Luxembourg
Jul–DecHolland Holland
1970Jan–JunBelgien Belgien
Jul–DecVesttyskland Vesttyskland
1971Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecItalien Italien
1972Jan–JunLuxembourg Luxembourg
Jul–DecHolland Holland
1973Jan–JunBelgien Belgien
Jul–DecDanmark Danmark
1974Jan–JunVesttyskland Vesttyskland
Jul–DecFrankrig Frankrig
1975Jan–JunIrland Irland
Jul–DecItalien Italien
1976Jan–JunLuxembourg Luxembourg
Jul–DecHolland Holland
1977Jan–JunStorbritannien Storbritannien
Jul–DecBelgien Belgien
1978Jan–JunDanmark Danmark
Jul–DecVesttyskland Vesttyskland
1979Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecIrland Irland
1980Jan–JunItalien Italien
Jul–DecLuxembourg Luxembourg
1981Jan–JunHolland Holland
Jul–DecStorbritannien Storbritannien
1982Jan–JunBelgien Belgien
Jul–DecDanmark Danmark
1983Jan–JunVesttyskland Vesttyskland
Jul–DecGrækenland Grækenland
1984Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecIrland Irland
1985Jan–JunItalien Italien
Jul–DecLuxembourg Luxembourg
1986Jan–JunHolland Holland
Jul–DecStorbritannien Storbritannien
1987Jan–JunBelgien Belgien
Jul–DecDanmark Danmark
1988Jan–JunVesttyskland Vesttyskland
Jul–DecGrækenland Grækenland
1989Jan–JunSpanien Spanien
Jul–DecFrankrig Frankrig
1990Jan–JunIrland Irland
Jul–DecItalien Italien
1991Jan–JunLuxembourg Luxembourg
Jul–DecHolland Holland
1992Jan–JunPortugal Portugal
Jul–DecStorbritannien Storbritannien
1993Jan–JunDanmark Danmark
Jul–DecBelgien Belgien
1994Jan–JunGrækenland Grækenland
Jul–DecTyskland Tyskland
1995Jan–JunFrankrig Frankrig
Jul–DecSpanien Spanien
1996Jan–JunItalien Italien
Jul–DecIrland Irland
1997Jan–JunHolland Holland
Jul–DecLuxembourg Luxembourg
1998Jan–JunStorbritannien Storbritannienpresid.fco.gov.uk
Jul–DecØstrig Østrigpresidency.gv.at
1999Jan–JunTyskland Tyskland
Jul–DecFinland Finlandpresidency.finland.fi
2000Jan–JunPortugal Portugal
Jul–DecFrankrig Frankrig
2001Jan–JunSverige Sverigeeu2001.se
Jul–DecBelgien Belgieneu2001.be
2002Jan–JunSpanien Spanienue2002.es
Jul–DecDanmark Danmarkeu2002.dk
2003Jan–JunGrækenland Grækenlandeu2003.gr
Jul–DecItalien Italieneu2003.it
2004Jan–JunIrland Irlandeu2004.ie
Jul–DecHolland Hollandeu2004.nl
2005Jan–JunLuxembourg Luxembourgeu2005.lu
Jul–DecStorbritannien Storbritannieneu2005.gov.uk
2006Jan–JunØstrig Østrigeu2006.at
Jul–DecFinland Finland1eu2006.fi Arkiveret 25. januar 2010 hos Wayback Machine
2007Jan–JunT1Tyskland Tysklandeu2007.de
Jul–DecPortugal Portugaleu2007.pt
2008Jan–JunSlovenien Slovenieneu2008.si
Jul–DecT2Frankrig Frankrigue2008.fr
2009Jan–JunTjekkiet Tjekkieteu2009.cz Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine
Jul–DecSverige Sverigese2009.eu Arkiveret 8. august 2010 hos Wayback Machine
2010Jan–JunT3Spanien Spanieneu2010.es Arkiveret 18. december 2012 hos Wayback Machine
eutrio.es
Jul–DecBelgien Belgieneutrio.be Arkiveret 7. august 2015 hos Wayback Machine
2011Jan–JunUngarn Ungarneu2011.hu Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine
Jul–DecT4Polen Polenpl2011.eu Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine
2012Jan–JunDanmark Danmarkeu2012.dk Arkiveret 2. december 2011 hos Wayback Machine
Jul–DecCypern Cyperncy2012.eu
2013Jan–JunT5Irland Irlandeu2013.ie Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine[1]
Jul–DecLitauen Litaueneu2013.lt
2014Jan–JunGrækenland Grækenlandgr2014.eu
Jul–DecT6Italien Italienitalia2014.eu Arkiveret 23. juni 2014 hos Wayback Machine
2015Jan–JunLetland Letlandeu2015.lv Arkiveret 10. januar 2014 hos Wayback Machine
Jul–DecLuxembourg Luxembourgeu2015lu.eu
2016Jan–JunT7Holland Hollandeu2016.nl Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine
Jul–DecSlovakiet Slovakieteu2016.sk Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine
2017Jan–JunMalta Maltaeu2017.mt Arkiveret 18. juli 2020 hos Wayback Machine
Jul–DecT8Estland Estland [Note 1]eesistumine.ee
2018Jan–JunBulgarien Bulgarieneu2018bg.bg Arkiveret 19. januar 2017 hos Wayback Machine
Jul–DecØstrig Østrigeu2018.at
2019Jan–JunT9Rumænien Rumænienromania2019.eu
Jul–DecFinland Finlandeu2019.fi
2020Jan–JunKroatien Kroatieneu2020.hr
Jul-DecT10Tyskland Tysklandeu2020.de
2021Jan–JunPortugal Portugal2021portugal.eu Arkiveret 21. februar 2022 hos Wayback Machine
Jul-DecSlovenien Sloveniensi2021.eu
2022Jan–JunT11Frankrig Frankrigeurope2022.fr
Jul-DecTjekkiet Tjekkietkendes ikke endnu
2023Jan–JunSverige Sverigekendes ikke endnu
Jul-DecT12Spanien Spanienkendes ikke endnu
2024Jan–JunBelgien Belgienkendes ikke endnu
Jul-DecUngarn Ungarnkendes ikke endnu
2025Jan–JunT13Polen Polenkendes ikke endnu
Jul-DecDanmark Danmarkkendes ikke endnu
2026Jan–JunCypern Cypernkendes ikke endnu
Jul-DecT14Irland Irlandkendes ikke endnu
2027Jan–JunLitauen Litauenkendes ikke endnu
Jul-DecGrækenland Grækenlandkendes ikke endnu
2028Jan–JunT15Italien Italienkendes ikke endnu
Jul-DecLetland Letlandkendes ikke endnu
2029Jan–JunLuxembourg Luxembourgkendes ikke endnu
Jul-DecT16Holland Hollandkendes ikke endnu
2030Jan–JunSlovakiet Slovakietkendes ikke endnu
Jul-DecMalta Maltakendes ikke endnu

NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.

En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.

Generalsekretærer for EU's ministerråd

Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:

Kilder

  1. ^ ".ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs". Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 27. oktober 2011.

Noter

  1. ^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.

Eksterne henvisninger

  • v
  • d
  • r
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
European stars.svg
The twelve golden European Union stars.