Ming (musling)

For alternative betydninger, se Ming. (Se også artikler, som begynder med Ming)

Ming (ca. 1498/1499-2006), også kendt som Hafrún, var en molboøsters (Arctica islandica, familie: Arcticidae), der har rekorden som verdens længstlevende kendte dyr. Den var 507 år gammel, da den blev trukket op af havet med vod ud for Islands kyst i 2006.[1]

Mings alder blev beregnet ved at tælle årringe (årlige vækstlinjer) i skallen. Ming er det ældste kendte individuelle (ikke-koloniale) dyr nogensinde, hvis alder har kunnet bestemmes præcist.[2][3][4]

Man troede først, at den var 405 år, men kom senere frem til alderen 507 år, selvom muslingen blev dræbt i forsøget på at fastslå dens alder. Mings størrelse var 87 × 73 mm.

Navne

Muslingen blev oprindeligt navngivet Ming af journalister fra Sunday Times med henvisning til Ming-dynastiet i Kina, hvor den blev født.[2] Senere kaldte de islandske forskere på skibet, der opdagede muslingen, den for Hafrún, et pigenavn, som kan oversættes som "havets mysterium", da det er taget fra haf, "havet" og rún, "mysterium".[5] Muslingens faktiske køn er imidlertid ukendt, da dens kønsorganer blev registreret som "udtjente".

Oprindelig opdagelse

Muslingen blev fanget ud for Islands nordkyst i 2006. I 2007 kom man ved at tælle de årlige vækstbånd på skallens inderside ved hængselområdet frem til, at den var 405 år gammel.[6] Undersøgelsen blev udført af forskere fra Bangor Universitet i Wales. Muslingen døde imidlertid under processen,[3][7][8] da forskerne - uden at være opmærksomme på dyrets ekstraordinært høje alder - frøs muslingen ned og derved dræbte den.[9]

Professor Richardson sagde, at eksistensen af sådanne langtlevende arter kunne hjælpe forskere med at opdage, hvordan nogle dyr når sådan en avanceret alder.[8]

Revision af aldersskøn

Dyret skal dræbes for at fastslå dets alder. En tværsnit skæres gennem skallen, og de på denne måde afslørede bånd kan tælles ved hjælp af en række teknikker.

I 2013 blev en anden vurdering af muslingens alder foretaget ved at tælle årringene, der nu blev målt på skallens overflade,[10] og dette blev verificeret ved at sammenligne båndenes mønstre med tilsvarende på andre skaldyr, der levede på samme tid; dette bekræftede, at muslingen var 507 år gammel, da den blev fanget.[4] Det reviderede[9] aldersskøn er også blevet bekræftet af kulstof 14-datering; marinebiolog Rob Witbaard, der har forsket i molboøsters i over 30 år,[1] har udtalt, at han anser denne anden vurdering for nøjagtig inden for et interval på 1-2 år.

Kilder

  1. ^ a b Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år. Artikel på videnskab.dk 6. november 2013.
  2. ^ a b Farrar, Steve (2007-10-28). "Ming the mollusc holds secret to long life". The Sunday Times. London. Hentet 2013-09-01.
  3. ^ a b Alleyne, Richard (2007-10-28). "Clam, 405, is oldest animal ever". The Daily Telegraph. London. Arkiveret fra originalen 2008-05-03. Hentet 2008-07-26.
  4. ^ a b "Variability of marine climate on the North Icelandic Shelf in a 1357-year proxy archive based on growth increments in the bivalve Arctica islandica". Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology.
  5. ^ "Kúskelin Hafrún var orðin 507 ára" [Molboøstersen Hafrún var 507 år gammel]. Morgunblaðið (islandsk). Reykjavik. 2013-11-16. Hentet 7. april 2021.
  6. ^ "Very Long-Lived Mollusks Confirm 17th Century AD Tephra-Based Radiocarbon Reservoir Ages for North Icelandic Shelf Waters". Radiocarbon.
  7. ^ "405-yr-old clam dredged from the deep". ABC News. 2007-10-29. Hentet 2007-10-29.
  8. ^ a b "Ming the clam is oldest mollusc". BBC News. 2007-10-28. Hentet 2010-05-12.
  9. ^ a b Lise Brix (2013-11-06). "New record: World's oldest animal is 507 years old". Sciencenordic. Arkiveret fra originalen 2013-11-15. Hentet 2013-11-14.
  10. ^ "First cross-matched floating chronology from the marine fossil record: Data from growth lines of the long-lived bivalve mollusc Arctica islandica". The Holocene.

Medier brugt på denne side

Ming clam shell WG061294R.jpg
Forfatter/Opretter:

Alan D Wanamaker Jr1, Jan Heinemeier • James D Scourse • Christopher A Richardson1 •

Paul G Butler • Jón Eiríksson • Karen Luise Knudsen, Licens: CC BY 3.0
Left valve of Arctica islandica shell WG061294R collected from the north Icelandic shelf. (Ming)
Paleoclim-rec shells 51 hg.jpg
Forfatter/Opretter: Hannes Grobe/AWI, Licens: CC BY 3.0

Tools and shell samples for palaeoclimate reconstructions

Arctica islandica from the North Sea, prepared for investigation of growth bands