Miltbrandangrebet i USA 2001
Miltbrandangrebet i USA 2001 foregik over flere uger efter den 18. september 2001 (en uge efter 11. september-angrebet). Flere breve med miltbrandssporer blev sendt til nyhedsredaktioner og medlemmer af USA's senat. Fem mennesker døde af miltbrandsinfektioner.
Sammenfatning
Den 18. september 2001 sendtes fem breve som indeholdt et brunt pulver. Brevene blev stemplet i et postcenter i Trenton i staten New Jersey og var adresseret til tre nyhedsstationer og to dagblade. Fire af disse var adresser i New York City.
Den 9. oktober 2001 stempledes yderligere to breve i Trentons postcenter. Denne gang indeholdt brevene en mere potent form for miltbrand. De var adresseret til to US-senatorer, demokraten Tom Daschle (senator for South Dakota) og demokraten Patrick Leahy (senator for Vermont).
Ingen er blevet dømt for angrebet. Bruce Edwards Ivins, som forskede i biologisk krigsførelse ved et af den amerikanske hærs forskningsinstitutioner, begik selvmord den 29. juli 2008, kort inden han ellers ville blive anklaget for at stå bag angrebet. [1]
Referencer
- ^ "Associated Press, Anthrax scientist commits suicide as FBI closes in". Arkiveret fra originalen 5. august 2008. Hentet 27. april 2011.
Medier brugt på denne side
2001 anthrax reward poster