Miljøministeriet
Miljøministeriet blev etableret i 1971 som Ministeriet for Forureningsbekæmpelse, ledet af Jens Kampmann. Det fik først sin nuværende betegnelse i 1973. Energiområdet, som havde sit eget ministerium i perioden 1979 – 1994, har været tæt tilknyttet miljøministeriet. I 1994 kom energien direkte ind under ministeriet, der skiftede navn til Miljø- og Energiministeriet, og ved regeringsskiftet i 2001 blev energien som sagsområde flyttet ud under en række andre ministerier; den måske største andel, energilovgivningen, havnede i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Ved regeringsomdannelsen i 2005 blev energiområdet underlagt Transport- og Energiministeriet. I 2007 blev energiområdet underlagt det nyoprettede Klima- og Energiministerium.
Ved regeringsskiftet i 2015 blev ministeriet lagt sammen med ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri under navnet Miljø- og Fødevareministeriet. Miljø- og fødevareminister blev Eva Kjer Hansen (V) og fra februar 2016, efter Kjers afgang (pga. den såkaldte gyllegate), forhenværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V)
Struktur
Miljøministeriet omfattede dels et departement, dels en række styrelser og institutioner:
- Miljøstyrelsen
- Naturstyrelsen (oprettet pr 1. januar 2011)
- En sammenlægning af Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen
- Styrelsen omfatter de tidligere statsskovdistrikter og Miljøcentre, og består af tre landsdele, fordelt på 21 lokale enheder.
- Geodatastyrelsen (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen)
- Center for Koncernforvaltning (nedlagt i 2008)
- Natur- og Miljøklagenævnet (oprettet pr 1. januar 2011)
- En sammenlægning af de to tiligere nævn Miljøklagenævnet og Naturklagenævnet
I forbindelse med Universitetsreformen blev DMU flyttet fra Miljøministeriet til Aarhus Universitet. I forbindelse med Regeringen Anders Fogh Rasmussen III's tiltræden blev GEUS flyttet til det nyoprettede Klima og Energiministerium.
Ministerliste
Navn | Fra | Til | Titel | Parti |
---|---|---|---|---|
Jens Kampmann | 1971 | 1973 | Minister for offentlige arbejder og forureningsbekæmpelse | Socialdemokratiet |
Helge Nielsen | 1973 | 1973 | Miljøminister | |
Holger Hansen | 1973 | 1975 | Venstre | |
Helge Nielsen | 1975 | 1977 | Bolig- og miljøminister | Socialdemokratiet |
Svend Jakobsen | 1977 | 1977 | ||
Niels Matthiasen | 1977 | 1978 | Miljøminister | |
Ivar Nørgaard | 1978 | 1980 | ||
Erik Holst | 1980 | 1982 | ||
Christian Christensen | 1982 | 1988 | Miljøminister | Kristeligt Folkeparti |
Lone Dybkjær | 1988 | 1990 | Radikale Venstre | |
Per Stig Møller | 1990 | 1993 | Det Konservative Folkeparti | |
Svend Auken | 1993 | 2001 | Socialdemokratiet | |
Miljø- og energiminister | ||||
Hans Christian Schmidt | 2001 | 2004 | Miljøminister | Venstre |
Connie Hedegaard | 2004 | 2007 | Det Konservative Folkeparti | |
Troels Lund Poulsen | 2007 | 2010 | Venstre | |
Karen Ellemann | 2010 | 2011 | ||
Ida Auken | 2011 | 2014 | Socialistisk Folkeparti | |
Kirsten Brosbøl | 2014 | 2015 | Socialdemokratiet | |
Eva Kjer Hansen | 2015 | 2016 | Miljø- og fødevareminister | Venstre |
Esben Lunde Larsen | 2016 | 2018 | ||
Jakob Ellemann-Jensen | 2018 | 2019 | ||
Lea Wermelin | 2019 | 2022 | Miljøminister | Socialdemokratiet |
Magnus Heunicke | 2022 | - |
Eksterne henvisninger
|
Koordinater: 55°40′42″N 12°34′46″Ø / 55.678401°N 12.579395°Ø
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Kaare Dybvad, Licens: CC BY-SA 3.0
Danish ministry of the environment offices in Nørrebro district in Copenhagen