Milano
Milano Milan | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Italien | ||||
Borgmester | Giuseppe Sala | ||||
Region | Lombardiet | ||||
Provins | Milano | ||||
Kommune | Comune di Milano | ||||
Grundlagt | 600 f.v.t. | ||||
Telefonkode | 02 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | MI | ||||
UN/LOCODE | ITMIL | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 1.354.196 (2023)[1] | ||||
- Areal | 182 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 7.454 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | Centraleuropæisk tid UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||||
Højde m.o.h. | 120 m | ||||
Hjemmeside | www.comune.milano.it | ||||
Oversigtskort | |||||
- Denne artikel omhandler den italienske by Milano. Opslagsordet har også en anden betydning, se Milano (flertydig).
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)[2] indbyggere og er dermed Italiens andenstørste by. Milano-provinsen (Italiensk: Cittá Metropolitana di Milano) har et indbyggertal på 3.237.101(2021).[3] Det øknomisk sammenhængende byområde, Area Metropolitana di Milano, som overskrider de administrative grænser, har omkring 5,2 millioner indbyggere.[4] Byen er hovedstad i metropolbyen Milano og i regionen Lombardiet (italiensk Lombardia). Byen har en god infrastruktur, med et vidtforgrenet sporvejsnet og flere metrolinjer. De mange kanaler, der frem til industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet prægede byen, blev siden, på nær nogle få undtagelser, opfyldt, og omdannet til stærkt trafikerede boulevarder. I dag er området omkring de resterende kanaler, Navigli, et levende område med markeder samt by- og natteliv.[5] Pulsen i Milano er, i sammenligning med andre italienske storbyer, hurtig, og helhedspræget er mere central- end sydeuropæisk. Der er koldt om vinteren, og fra domkirkens tag kan man tydeligt se de snedækkede alper nord for storbyen, der breder sig ud over en flad slette (forbundet med Po-floden).
Milano betragtes generelt som værende Italiens økonomiske centrum. Den italienske børs (Italiensk: Borsa Italiana) er placeret i Milano. Det samme er en gælder hovedsæderne for en række af Italiens største virksomheder. Lombardiet, hvor Milano er hovedstaden, står for cirka 22 % af landets samlede BNP.[6]
Både økonomisk og kulturelt er byen påvirket af den massive modeindustri. Milano er dog også en stor turistby med omkring 10 millioner besøgende om året.[7] Byen er kendt for sin politiske historie, såvel som mad-, fodbold- og teaterkultur samt de mange museer og arkitektoniske interessante bygninger.
Geografi
Byen ligger hvor de to store norditalienske trafikårer krydses – fra Torino til Venedig og fra Skt. Gotthard-passet og sydpå. Milano er placeret i den nordvestlige del af Posletten i det nordvestlige Italien, med Alperne mod nord og Appenninerne og floden Po mod syd. Milano kommune har en størrelse på 182 km2, men byens forstæder har med tiden spredt sig udover kommunens grænser, specielt i nordlig retning, hvor provinser som Monza e Brianza, Como og Varese er blevet til forstads- og metropolområder til Milano. Posletten er det største, flade landområde i Italien. Dette har medført, at regionen omkring Po-floden har udviklet sig som det mest industrialiserede sted i landet. Milano er deraf mestendels en flad by uden bakker, præget af høj urbanisering og meget industri, mens der i byens udkanter findes store arealer med landbrug af varierende typer.
Klima
Ifølge Köppens klimaklassifikation er Milano præget af et fugtigt subtropisk klima (Cfa). Området omkring Milano og Posletten er karakteriseret ved varme og fugtige somre hvor temperaturen kan ramme over 35 °C. Vintrene er kolde og tågede og gennemsnitstemperaturen ligger på omkring frysepunktet. Byen har i gennemsnit cirka syv dage med snefald om året. [8] Byens placering mellem to bjerggrupper, Alperne og Appenninerne, forårsager at byen generelt er skånet for vind, foruden diverse tordenvejr som jævnligt rammer området om sommeren. [8]
Poslettens flade landskab har gjort området til Italiens centrum for industri. Det har forårsaget at luftkvaliteten på sletten, og i Milano, er en af de værste i Europa. Luftkvaliteten er især dårligt om vinteren når den kolde luft er tættere på jorden, og dermed skaber smog i bybilledet. [9]
Historie
Milano er grundlagt af romerne som Mediolanum ("Midt i landet"), der menes at referere til Milanos beliggenhed mellem Alperne og floden Po. Milano nåede i en kort overgang at være hovedstad i det vestromerske rige, i årene lige efter delingen.
Milano blev under folkevandringstiden indtaget af longobarderne ("dem med det lange skæg"), der var af germansk afstamning, men som antog italiensk sprog, og efterhånden lod sig kristne. Longobardernes navn går igen i det nutidige navn for regionen, Lombardiet
Milanos storhed begyndte tilbage i middelalderen hvor byen blev befriet fra det Tysk-Romerske Rige. Byen, der begik sig meget inden for handel, blev en naturlig handelskonkurrent til Venedig.
I middelalderen herskede Viscontislægten som tyranner; de havde gjort sig fortjent under det første korstog, derfor bærer den grønne drage i byvåbnet i munden en turbanklædt saracen. Dette heraldiske symbol indgår, sammen med Georgsbanneret (er rødt kors på hvid bund) i byvåbnet samt på Alfa Romeo-bilernes kølerhjelm: Bilfabrikkerne var oprindelig hjemhørende i Milano.
Med tiden kom slægten i indre magtkampe, og i 1339 mødtes to grene af familien i et slag ved Parabiago. Det drejede sig om både storpolitik og lokal magtpolitik samt det krigeriske forhold mellem feudalvældet der ernærede sig ved krig og – i fredstid - landbrug og byerne med borgerskabet, der ernærede sig ved handel og håndværk; i det sidste ligger baggrunden for Milanos succes som industrielt centrum.
Det meste af Italien var op til reformationen delt mellem de pavetro og de kejsertro, det var en meget urolig tid.
I 1450 vippede en international alliance, anført af Sforza, Viscontierne af pinden. Under renæssancen blev Milano (og Lombardiet) en habsburgsk besiddelse, og indgik frem til de italienske frihedskrige i 1800-tallet i Østrig. Baggrunden for industrialiseringen var dels infrastrukturen – først floder og kanaler, senere jernbanen med den nære beliggenhed til nord- og vesteuropæiske markeder, dels i slutningen af 1800-tallet billig elektricitet fra vandkraft i Alperne. Men allerede i Antikken blev Mediolanum strategisk placeret på det europæiske vejnet.
Under 2. verdenskrig blev den voldsomt bombarderet.
Administration
Byens administrative og politiske inddeling findes i flere lag. Først og fremmest er Milano en kommune, som har et selvstændigt kommunalt styre. Kommunen er yderligere inddelt i administrative bydele. Byen og yderligere forstæder er derudover underlagt det administrative område, Cittá Metropolitana di Milano, som erstattede den tidligere provins, Provincia di Milano.
Kommunestyret
Den lovgivende forsamling i Comune di Milano er er byrådet (Consiglio comunale). Byrådet består af 48 valgte medlemmer, som vælges for en fem års periode. Udover byrådet består styret af en udøvende forsamling tilsvarende magistratstrukturen i Københavns Kommune. Forsamlingen består af 12 medlemmer (Assesori), som har hver deres politiske arbejdsområde. Forsamlingen er direkte nedsat af den valgte borgmester. Den nuværende borgmester i Milano er Giuseppe Sala, som har været borgmester siden 2016. [10][11]
Kommunens store størrelse har medført at byen er inddelt i 9 bydele (Consigli di Municipio). Bydelene fungerer som mindre kommuner hvor dele af ansvaret for den nære velfærd overdrages til de enkelte bydele f.eks. skoler, parker, biblioteker og affaldsindsamling.[12]
Metropolbyen Milano
Hele Milano kommune og store dele af det umiddelbare opland til byen er underlagt den administrative inddeling, Cittá Metropolitana di Milano. Denne inddeling er et resultat af en national definition af 15 metropolregioner i 2015. Reformen der forårsagede denne inddeling ønskede at give de større byer i Italien større frihed og over det samlede byområde. Den administrative metropol Milano har derfor i dag provinsbeføjelser, hvilket efter hensigten effektiviserer administration og økonomi i tidligere tungt bureaukratiserede administrative instanser.[13]
Metropolbyens styre udgøres først og fremmest af en metropol-borgmester (Sindaco metropolitano). Denne post varetages af borgmesteren for hovedkommunen, Milano. Giuseppe Sala er derfor både borgmester i Milano kommune, samt metropolbyen Milano. Udover borgmesteren består det politiske værk af metropol-råd (Consiglio metropolitano). Rådet består af 24 valgte borgmestre eller byrådsmedlemmer fra metropolbyens øvrige kommuner. De sidder i 5 år med mindre de bliver udskiftet i øvrige kommunalvalg i deres respektive kommuner.[14]
Regional hovedstad
Milano er hovedstaden i Lombardiet, som er én af Italiens 20 regioner. Lombardiet er Italiens mest folkerige region med cirka 10 mio. indbyggere.[15] Den politiske organisering består først og fremmest af en præsident. Den nuværende præsident er Attilio Fontana, som har siddet på posten siden 2018. Udover præsidenten består den politiske ledelse af et regionalt råd (Consiglio regionale). Rådet består af 80 medlemmer som vælges for en periode på 5 år. Det regionale råd og præsidenten udpeger en regering (Giunta), som består af 12 ministre. Ministrenes hovedopgave er at forberede og foreslå lovgivning til rådet som er den lovgivende magt.[16] Hovedsædet for er placeret i bygningen Palazzo Lombardia, som i øvrigt er den 7.højeste bygning i Italien.[17]
Kultur
Milano er en by med mange forskellige kulturer og kulturelle institutioner. Alt fra mad til arkitektur, kunst og sport. Byen er rig på museer, historiske bygninger, kirker, samt er byen hjemsted for det verdensberømte teater Teatro alla Scala.
Mad
Mange af de milanesiske specialiteter er forholdsvis ukendte eller sjælden brugte i resten af Italien. En af de mest kendte retter fra byen er risotto alla milanese. Risottoen er særegen fordi den tilføjes safran, hvilket giver den en karakteristisk gul farve og yderst delikat smag. Retten kan spises for sig selv, men den spises også med kød. Det ses også at det milanesiske islæt med safran overføres til andre madvarer, såsom en pizza milanese, hvor pizzaen tilføjes en safran-sauce.
En anden milanesisk ret, som har fået sit indtog i Danmark, er ossobuco. Direkte oversat til dansk betyder det knoglehul, som henviser til hullet i udskæringen af kalven hvori marven sidder. Retten kombineres typisk med risotto, hvoraf man får ossobuco alle milanese.
Cotoletta alla milanese er en anden typisk ret fra byen. Retten minder om den østrigske wienerschnitzel og vidner om Milano og Norditaliens tilkobling til Europa nord for alperne.[18] Retten består af en kalveudskæring, som dækkes i rasp og derefter paneres i smør.
Til jul spises kagen panettone, som fås i alverdens varianter og kan købes færdigbagte hos bagere og i alle supermarkeder.
Udover de store retter er byen kendt for salame Milano, som er et kødpålæg der kendes over hele Italien. Mange egnsprodukter som kommer fra Milano er omegn er blevet populære i Italien, såvel som store dele af verden. Heriblandt ostene; Taleggio, Gorgonzola og Mascarpone.
Sport
Milano er en moderne storby hvor sportsudøvelse er en fast del af byens liv og hverdag. Idrætsaktiviteter findes bredt gennem byens kvarterer og er et fokus fra kommunens side. Idrætsaktiviteter og udbud af disse styres gennem organisationen Milanosport.
Foruden amatørsport og hverdagsidræt er byen dog mest kendt for fodbold. Byen er hjemsted for to af de største og mest succesfulde hold i Serie A; FC Internazionale og AC Milan. Begge klubberne har hjemmebane på stadionet San Siro i den nordvestlige del af byen. San Siro er det 6. største stadion i Europa med plads til cirka 80.000 tilskuere.[19] Udover at fungere som klubbernes hjemmebaner bruges San Siro også af det italienske landshold.
Klubben AC Milan har vundet det italienske mesterskab 18 gange, mens det har vundet UEFA Champions League 7 gange. Inter har vundet det italienske mesterskab 19 gange, men det har vundet Champions League 3 gange.[20] [21] Èn af de største kulturelle begivenheder i Milano er når lokalopgøret står mellem de to hold på begges hjemmebane, og stadionet fyldes til randen med milanesere.
Lidt nord for byen ligger den verdenskendte racerbane i Monza (Italiensk: Autodromo Nazionale Monza). Banen har over årene været vært for adskillige forskellige løb og begivenheder.
Demografi
I Italien anses kommunerne for at udgøre landets byer. Milano kommune havde pr. 31. december 2021 1.386.285[2] indbyggere, mens der i den tidligere Provincia di Milano, den nuværende Città Metropolitana di Milano bor 3.265.327[3] pr. 1. januar 2020. Foruden de administrative grænser har den sammenhængende urbane del af Milano spredt sig siden industrialiseringen, og skabt et det stor urbane område som i dag kendes som metropolbyen Milano (Italiensk: Area Metropolitana di Milano). Dette bør ikke forveksles med førnævnte, som er en velafgrænset administrativ enhed. Metropolbyen består af af Città Metropolitana di Milano samt hele eller dele af provinserne; Monza e della Brianza, Varese, Como og Lecco. Medregnet disse har metropolregionen et indbyggertal på cirka 5.2 mio. i 2018. [4] Ifølge OECD har metropolbyen Milano i 2006 cirka 7.4 mio. indbyggere, det gør dermed regionen til det klart største byområde i Italien og et af de største i Europa.[22]
Nationalitet og etnicitet
Udenlandske borgere bosiddende i Milano udgjorde i 2021 cirka 20 % af befolkningen, svarende til et antal på 276.776.[23] Det er en høj andel set i forhold til andre storbyer i Italien f.eks. Rom og Napoli, som har henholdsvis 13 % og 4 % udenlandske borgere.[24] [25] Milano har gennem historien oplevet to store bølger af indvandrere. Den første bølge bestod af indvandrere fra den sydlige del af Italien, som tog mod nord for at finde arbejde og forbedre deres økonomiske situation. Den periode fandt sted fra omkring 1950'erne-1970'erne. Den anden periode ligger i forlængelse, og var en bølge af udlændinge primært fra afrikanske, mellemøstlige eller asiatiske lande.
Fødeland | Befolkning |
---|---|
Italien | 1.386.285 |
Egypten | 39.888 |
Filippinerne | 39.536 |
Kina | 33.871 |
Peru | 16.729 |
Sri Lanka | 16.637 |
Romania | 13.440 |
Bangladesh | 10.643 |
Ecuador | 10.587 |
Ukraine | 8.312 |
Morocco | 8.135 |
Frankrig | 4.173 |
Brasilien | 3.119 |
Spanien | 2.826 |
Senegal | 2.690 |
Tyrkiet | 2.185 |
Storbritannien | 2.125 |
Tyskland | 2.028 |
Religion
Hovedparten af den milanesiske befolkning er ligesom resten af Italien overvejende katolikker. Milano er ligeledes hovedsædet for den katolske kirkes ærkebiskop af Milano. I Milano finder man utallige kirker, klostre og katedraler. Den meste berømte kirke er Milanos domkirke. Byggeriet af kirken begyndte i 1386, og i dag er kirken den 3.største i verden. Af andre kirker findes bl.a. Santa Maria delle Grazie, som nok mest af alt kendes for at huse Leonardo da Vincis værk Den sidste nadver.[26] Udover katolicismen dyrkes andre religioner i større eller mindre grad. Der er blandt andet signifikante grupper af; buddhister, jøder, muslimer og protestanter.[27]
Økonomi
Efter Italiens samling blev Milano sæde for børsen og har siden været landets finansielle centrum. Gennem det meste af 1900-tallet var Milano en vigtig industriby, men denne aktivitet er nu reduceret voldsomt og erstattet af mode og design som byens erhvervsmæssige ansigt udadtil. Som eksempler på virksomheder i design-, smykke- og modesektoren kan nævnes Versace, Valentino, Armani, Dolce & Gabbana, Moschino og Borsalino.
Byen er desuden en betydelig messeby, med mode-, møbel- og IT-messerne som de vigtigste omdrejningspunkter
Transport
Milano har en omfattende infrastruktur bestående af ringveje, motorveje, sporvognsnet samt 4 metrolinjer. Byens vejnet er blevet væsentligt udvidet efter nedlæggelsen af størstedelen af byens kanaler.
Offentlig transport
Byens og metropolregionens offentlige transport bliver forvaltet af Azienda Trasporti Milanesi (ATM). ATM driver 131 buslinjer, 19 sporvognslinjer, 4 metrolinjer og 4 trolleybus-linjer. [28] Det integrerede billetsystem, Sistema Tariffario Integrato, gør det muligt at rejse på tværs af forskellige transportformer i hele metropolregionen.
Sporvogne
Det samlede sporvognsnet består i alt af 19 linjer, som betjener store dele af indre by. Linjerne mødes alle i centrum, omkring Duomo, og leder ud af byen i hver deres retning. Nettet har en samlet længde på 180 km og betjenes af 493 individuelle sporvogne.[28] Den milanesiske sporvognssystem er et af de største i verden, og mange forskellige modeller er aktive på hver deres linjer. Den ældste fungerende model er model 1928, som har kørt på linjerne siden siden selvsamme år. [29]
National og international togtrafik
Milano Centrale er med cirka 110 mio. årlige rejsende, den andenstørste station i Italien efter Rom. Milano Cadorna og Milano Porta Garibaldi er to af de andre store stationer. Fra Milano udgår der tog til hele Italien, samt ruter til blandt andet; Frankrig, Schweiz og Tyskland. Fra Milano går der højhastighedstog til Torino mod vest, samt mod Rom og Napoli i syd. De regionale linjer drives af Trenord, mens de nationale linjer drives af Trenitalia, samt nogle højhastighedslinjer af Italo. [30]
Metro
Det milanesiske metrosystem, Metropolitana di Milano, dækker store dele af kommunen Milano, samt de omkringliggende kommuner. Systemet består af 4 linjer, mens en femte linje, M4, er under opførelse. Systemet har for nuværende en samlet længde på 96,8 km og har i alt 113 selvstændige stationer. Den første metrolinje, M1, åbnede i 1964. Efterfølgende er systemet blevet udvidet med flere linjer og flere stationer. Linjen M4 skulle oprindeligt have været færdig i 2015 til Milan-EXPO, men blev forsinket grundet finansieringsproblemer og forsinkelser i planlægningen.[28]
Linje | Endestationer | Åbning | Sidste udvidelse | Længde i km | Antal stationer | |
---|---|---|---|---|---|---|
Rho Fiera / Bisceglie | Sesto 1º Maggio | 1964 | 2005 | 26.9 | 38 | |
Assago Milanofiori Forum / Abbiategrasso | Cologno Nord / Gessate | 1969 | 2011 | 39.4 | 35 | |
Comasina | San Donato | 1990 | 2011 | 16.7 | 21 | |
San Siro Stadio | Bignami | 2013 | 2015 | 12.9 | 19 | |
San Cristoforo FS | Linate Airport | 2022 | 2022: Linate Aeroporto-Dateo | 15,2 | 21 (6) |
Suburbane tog
Metropolregionen betjenes foruden metro og bus af S-linjer. S-linjerne betjener store dele af metropolregionen, og benyttes mestendels af pendlere mellem Milano og de nordlige forstæder. Systemet af består af 12 linjer, som har afgang cirka hver halve time. Togene drives af Lombardiets offentlige togselskab, Trenord.[31]
Linje | Endestationer | Længde i Km | Antal stationer | Operatør |
---|---|---|---|---|
Saronno – Lodi | 55.4 | 25 | Trenord | |
Mariano Comense – Milano Rogoredo | 34.0 | 20 | Trenord | |
Saronno – Milano Cadorna | 23.6 | 13 | Trenord | |
Camnago-Lentate – Milano Cadorna | 21.2 | 13 | Trenord | |
Varese – Treviglio | 92.6 | 31 | ATI Trenord-ATM | |
Novara – Pioltello ( – Treviglio) | 83.5 | 25 | Trenord | |
Lecco – Milano Porta Garibaldi | 57 | 22 | Trenord | |
Lecco – Milano Porta Garibaldi | 49.9 | 13 | Trenord | |
Saronno – Albairate Vermezzo | 64.0 | 21 | Trenord | |
Chiasso – Rho | 51.4 | 18 | Trenord | |
Melegnano – Milano Bovisa | 22.4 | 12 | Trenord | |
Milano Bovisa – Pavia | 32.0 | 13 | Trenord |
Veje
Det indre Milano er omkranset af en fuldendt ringvej, som leder store dele af den tværgående trafik udenom centrum. Fra ringvejen udspringer indfaldsveje fra centrum og ud til de ydre ringveje - her i blandt byens motorringveje - Tangenziali. Der opkrævees ikke kørselsafgift for kørsel på motorringvejene omkring Milano. Motorringvejene bærer numrene A50, A51, A52 og A58, og på visse strækninger A1 og A4. Motorvej A4 er en øst/vest-gående motorvej som går fra Torino til Venedig og er en af de vigtigste og mest belastede motorveje i Italien. Motorvej A1 eller Autostrada del Sole, går fra den sydlige del af Milano til Napoli. Motorvejens rute går gennem nogle af landets vigtigste byer f.eks. Bologna, Firenze og Rom.
Lufthavne
Metropolområdet Milano har 3 internationale lufthavne, som betjener omkring 47 millioner passagerer om året. [32]
- Milano Malpensa er den største lufthavn i Milano, samt den andentravleste i Italien med 28,846,299 mio. passagerer i 2019.[33] Lufthavnen ligger cirka 45 km nordvest for byen og er forbundet af busser, samt jernbaneforbindelsen Malpensa Express.
- Orio al Serio er byens andenvigtigste lufthavn, placeret i Bergamo, omkring 50 km nordøst for byen. Lufthavnen havde i 2019 6,570,984 passagerer.[33] Lufthavnen betjenes mestendels af lavprisselskaber såsom Ryan Air. Lufthavnen forbindes til Milano primært med shuttle-bus.
- Milano Linate er byens mindste lufthavn og ligger i den østlige ende af byen. Lufthavnen havde i 2019 6,570,984 passagerer. [33] Lufthavnen betjenes i dag af offentlige busser, men inden længe udvides med tilkobling til den nye metrolinje, M4, som forventes åbnet i slutningen af 2022. [34]
Referencer
- ^ demo.istat.it (fra Wikidata).
- ^ a b https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t=1644565083441
- ^ a b Popolazione residente
- ^ a b https://web.archive.org/web/20180503021711/http://www.demographia.com/db-worldua.pdf
- ^ Quartiere Navigli: il quartiere della nightlife a Milano | YesMilano
- ^ List of Italian regions by GDP - Wikipedia
- ^ Milan's tourist boom: almost 11 million visitors in 2019
- ^ a b Milan - Wikipedia
- ^ https://www.thelocal.it/20210618/italys-northern-cities-among-the-worst-in-europe-for-air-pollution/
- ^ Il Consiglio Comunale - Comune di Milano
- ^ La Giunta - Comune di Milano
- ^ Municipi - Comune di Milano
- ^ Città metropolitane e province
- ^ Chi governa
- ^ Italy: resident population by region 2021 | Statista
- ^ Institution
- ^ List of tallest buildings in Italy - Wikipedia
- ^ Neudecker, Maria Anna (1831). Allerneuestes allgemeines Kochbuch (in German). Prague.
- ^ Europe's Largest Football Stadiums - The Stadium Guide
- ^ FC Internazionale Milano
- ^ A.C. Milan
- ^ OECD Territorial Reviews: Milan, Italy 2006 - OECD - Google Libri
- ^ a b Cittadini Stranieri 2021 - Milano
- ^ Cittadini Stranieri 2021 - città metropolitana di Napoli (NA)
- ^ Cittadini Stranieri 2021 - Roma
- ^ Churches in Milan
- ^ Milan Religions, Religions in Milan, Religions of Milan :: Traveltill.com
- ^ a b c "ATM in Figures ATM, Azienda Trasporti Milanesi". Arkiveret fra originalen 28. december 2017. Hentet 16. maj 2022.
- ^ Trams in Milan - Tram lines, schedules and prices
- ^ https://www.introducingmilan.com/milano-centrale
- ^ Suburban and Urban railway lines (S Lines) in Lombardy
- ^ Statistiche Dati di Traffico Aeroportuale Italiano - Assaeroporti
- ^ a b c List of the busiest airports in Italy - Wikipedia
- ^ New M4 Metro Line to Linate to be Inaugurated | Easy Milano
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: TUBS , Licens: CC BY-SA 3.0
Location of province XY (see filename) in Italy.
Flag of Senegal
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.
The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.
It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857–1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Finlands flag
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here was specified in 2023 guidelines.
Olympic Rings without "rims" (gaps between the rings), As used, eg. in the logos of the 2008 and 2016 Olympics. The colour scheme applied here was specified in 2023 guidelines.
Forfatter/Opretter: D7ckon, Licens: CC BY-SA 4.0
Stadio San Siro - Giuseppe Meazza
Line number M1 of the Milan Metro
Logo of S8 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Forfatter/Opretter:
- File:Map of comune of Lodi (province of Lodi, region Lombardy, Italy).svg: Vonvikken
- File:Map of comune of Monza (province of Monza and Brianza, region Lombardy, Italy).svg: Vonvikken
- File:Map of comune of Milan (province of Milan, region Lombardy, Italy).svg: Vonvikken
- derivative work: Arrow303
Mappa dei comuni aderenti al Sistema Tariffario Integrato del Bacino di Mobilità (STIBM) con indicazione delle zone tariffarie
Logo of S3 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Forfatter/Opretter: Chabe01, Licens: CC BY-SA 4.0
Palais Mezzanotte, Milan.
Mappa del territorio comunale di Milano suddiviso in zone.
Logo of S11 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Logo of S9 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Photo by CEphoto, Uwe Aranas or alternatively © CEphoto, Uwe Aranas, CC BY-SA 3.0
Milan, Italy: Exterior view of Duomo Milano
Forfatter/Opretter: Giorgio Stagni, Licens: CC BY-SA 3.0
Milano, il tram n. 1658 in servizio sulla linea 19 ripreso in piazza Cordusio con lo sfondo del Castello Sforzesco.
Forfatter/Opretter: Vaselineeeeeeee, Licens: CC BY-SA 4.0
Cotoletta alla milanese in Milano.
© Steffen Schmitz (Carschten) / Wikimedia Commons / CC BY-SA 4.0
This photograph was taken with a Nikon D7000
Forfatter/Opretter: Arbalete, Licens: CC BY-SA 4.0
Mappa delle tangenziali di Milano.
Line number M3 of the Milan Metro
Forfatter/Opretter: Daniel Case, Licens: CC BY-SA 3.0
Milan skyline from roof of the Duomo
Logo of S4 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Forfatter/Opretter: Marcin Białek, Licens: CC BY-SA 3.0
Santa Maria delle Grazie, Milan, Italy.
Line number M5 of the Milan Metro
(c) Arrow303 via Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Mappa del servizio ferroviario suburbano di Milano e della rete metropolitana cittadina (schematica)
Forfatter/Opretter: Olivier Cleynen, Licens: CC BY-SA 4.0
Aerial photograph of Milan Malpensa airport
Forfatter/Opretter: Thomas Ledl, Licens: CC BY-SA 4.0
Stazione Centrale, Milano
Logo of S5 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Forfatter/Opretter: pier, Licens: CC BY-SA 4.0
ossobuco with risotto milanese style
Det er let at give dette billede en kant
Forfatter/Opretter: Luca Aless, Licens: CC BY-SA 4.0
Palazzo Marino a Milano
Forfatter/Opretter: Deplo, Licens: CC0
Logo of S13 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Line number M4 of the Milan Metro
Logo of S2 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Logo of S7 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Logo of S6 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Line number M2 of the Milan Metro
Logo of S1 Line of the Milan Suburban Railway Service.
Forfatter/Opretter: N i c o l a from Fiumicino (Rome), Italy, Licens: CC BY 2.0
Panettone (pronounced /ˌpænᵻˈtoʊni/;[1][2][3] Italian: [panetˈtoːne]) is a type of sweet bread loaf originally from Milan (in Milanese dialect of the Lombard language it is called paneton /paneˈtuŋ/),[4] usually prepared and enjoyed for Christmas and New Year in Italy, southeastern France, Spain, Portugal, Slovenia, Brazil, Venezuela, Peru, Malta, Montenegro, Albania, Eritrea, Georgia, Germany, Austria and Switzerland and Canada , and is one of the symbols of the city of Milan. In recent years it has become a popular addition to the Christmas table in Canada, Puerto Rico, Mexico, and Australia. In South America, especially in Brazil, Peru, Argentina, Paraguay, Uruguay, Colombia, Bolivia, and Chile. Each country names the special bread differently. In some countries it is a tradition to eat it on 7 January each year.[citation needed] It has a cupola shape, which extends from a cylindrical base and is usually about 12–15 cm high for a panettone weighing 1 kg. Other bases may be used, such as an octagon, or a frustum with a star section shape more common to pandoro. It is made during a long process that involves curing the dough, which is acidic, similar to sourdough. The proofing process alone takes several days, giving the cake its distinctive fluffy characteristics. It contains candied orange, citron, and lemon zest, as well as raisins, which are added dry and not soaked. Many other variations are available such as plain or with chocolate. It is served in slices, vertically cut, accompanied with sweet hot beverages or a sweet wine, such as Asti or Moscato d'Asti. In some regions of Italy, it is served with crema di mascarpone, a cream made from mascarpone, eggs, sometimes dried or candied fruits, and typically a sweet liqueur such as amaretto; if mascarpone cheese is unavailable, zabaione is sometimes used as a substitute.
Efforts are under way to obtain Protected Designation of Origin and Denominazione di origine controllata status for this product, but, as of late 2008, this had not occurred.[5] Italian Agriculture Minister Paolo De Castro was looking at ways to protect genuine Italian cakes from growing competition in Latin America and whether action could be taken at the World Trade Organization.Forfatter/Opretter: Vektorgrafikken blev lavet med Inkscape. ., Licens: CC BY-SA 3.0
Coat of Arms of Milan, Italy.