Mikkel Kessler

Mikkel Kessler
Personlig information
NavnMikkel Kessler
FighternavnThe Viking Warrior
LandDanmark
Født1. marts 1979 (45 år)
København
VægtklasseSupermellemvægt
76,2 kg
Højde185 cm (6'1")
Kampe
Kampe i alt49
Vundne46
KO's35
Uafgjorte0
Tabte3

Mikkel Kessler (født 1. marts 1979 i København) er en tidligere dansk professionel bokser med tilnavnet "The Viking Warrior" og tidligere to gange WBA & WBC Super-mellemvægt-mester.

Kessler har været professionel bokser siden 20. marts 1998 og har en imponerende rekordliste på 46-3-0 (heraf er de 35 sejre på knockout). Han startede med at bokse i vægtklassen junior-mellemvægt, men er langsomt gledet op til super-mellemvægt (ikke over 76,204 kg). 1. februar 2015 annoncerede Mikkel Kessler, at han indstillede sin karriere som professionel bokser.[1]

Karriere

Tidlig karriere

Kessler blev født af en engelskfødte mor, Ann Patricia Christiansen, fra Salisbury i Wiltshire og sin danske far Ole Kessler, der var medejer af Café Haraldsborg på Islands Brygge. Mikkel Kessler startede med at bokse i Christianshavns Idræts Klub som 13-årig, og han har stadig sine træningssessioner i CIK Boksnings lokaler i CIK Sportscenter på Christianshavn, hvor hans tidligere personlige træner Richard Olsen også har haft sin daglige gang siden 1960 (træner siden 1980). Richard Olsen har udtalt, at "Mikkel har en usigelig vilje til at lære, og det er i virkeligheden hans største talent." [2][3]. Kessler nåede at vinde junior-EM for amatører som 16-årig med en rekordliste på 44 vundne kampe ud af 47, inden han som 19-årig blev professionel. I sin amatør-karriere tabte Mikkel Kessler kun ni gange.

WBA- og WBC-verdensmesterskab

Han opnåede at blive verdensmester i de to største bokseforbund, World Boxing Association (WBA) og World Boxing Council (WBC). Den første titel (WBA) hentede han den 12. november 2004 ved at besejre Manny Siacateknisk knockout, efter at landsmanden Mads Larsen meldte fra på grund af en skade. Kessler forsvarede herefter titlen første gang den 8. juni 2005 på udebane mod australske Anthony Mundine og igen, da han den 14. januar 2006 vandt over canadieren Eric Lucas, hvis træner opgav på sin boksers vegne, da han kastede håndklædet i ringen i 10. omgang. Denne kamp boksedes i Brøndby Hallen. Oprindeligt var det den anden danske bokser Mads Larsen, som skulle have haft kampen mod Manny Siaca, men han skadede sig selv under træningen, så kampen gik til Kessler.[kilde mangler] WBC-titlen kom i hus, da han den 14. oktober 2006 besejrede tyskeren Markus Beyer ved at slå ham knock-out i tredje omgang. Kessler forsvarede begge titler mod den amerikansk-bosatte mexicaner Librado Andrade 24. marts 2007 i Parken. Andrade formåede at gå alle 12 omgange mod Kessler uden at blive slået i gulvet på trods af et massivt og vedvarende pres. Kessler vandt således overlegent på point, 120-108 hos alle tre dommere.

Kessler har også i sin karriere opnået at blive verdensmester hos det lille forbund International Boxing Association (IBA). IBA-titlen hentede Kessler, da han den 29. november 2002 i Falkoner Centret besejrede Dingaan Thobela på point efter 12 omgange. Kessler vandt overlegent på point med cifrene 120-108 hos alle tre dommere.

Calzaghe

Joe Calzaghe.

Den 3. november 2007, lidt over midnat dansk tid, satte Kessler sine to VM-titler på spil i håb om at vinde over den ubesejrede waliser Joe Calzaghe i dennes hjemby CardiffMillennium Stadium. Kampen blev bokset foran flere end 50.000 fans (dengang Danmarks største indendørs boksebegivenhed i europæisk historie). Calzaghe vandt kampen på point (117-111, 116-112, 116-112) via en enstemmig afgørelse, og Kessler måtte dermed afgive sine VM-titler.

Comeback

Den 21. juni 2008 gjorde Mikkel Kessler comeback, hvilket skete i Brøndby Hallen, hvor han kæmpede om WBA's ledige titel i super-mellemvægt – en titel der blev ledig, efter at den tidligere mester, australieren Anthony Mundine, besluttede sig for at prøve en anden vægtklasse. Kessler har tidligere besejret Anthony Mundine om selvsamme WBA-titel. Kessler skulle op imod tyskeren Dimitri Sartison, som før kampen havde en rekordliste på 22 kampe med 22 sejre, heraf 14 på knockout. Kessler kontrollerede kampen næsten hele vejen; han blev dog rystet af et af Sartissons højrehook i 1. omgang. Men derefter kørte det igen for Kessler, og i 11. omgang havde han Sartisson til tælling; Sartisson kom op igen. Men i sidste minut af 12. omgang sendte Kessler Sartisson i gulvet igen, hvorpå kampleder Stanley Christodoulou gik ind og stoppede kampen. Kessler vandt dermed på knockout og kunne igen kalde sig WBA-verdensmester, da han generobrede den titel, han tabte til Joe Calzaghe i 2007. Da kampen blev stoppet, førte Kessler med pointene (110-98, 109-99, 109-99). Den 25. oktober 2008 slog Kessler tyskeren Danilo Häußler, hvilket skete med et venstre uppercut som fjerde slag i en serie i tredje runde.

Super Six

Efter sit comeback og titelforsvaret mod Gusmyl Perdomo, sikrede Mikkel Kessler sig deltagelse i boksetuneringen Super Six World Boxing Classic. Han startede turneringen den 21. november 2009 mod amerikaneren Andre Ward i en kamp, der endte med sejr til amerikaneren. Kampen blev stoppet i 11. runde på grund af cuts i Kesslers ansigt, der forårsagedes af, hvad der ansås for utilsigtede skalder af Ward. Kampen gik til scorecardsene, og Ward var langt foran med 98-92, 98-92, og 97-93, da kampen blev stoppet. Mange iagttagere var skuffede over Kesslers præstationer i forhold til Ward. Kessler tabte dermed sin WBA-titel. Efter nederlaget fyrede Kessler sin mangeårige træner og mentor Richard Olsen, og i stedet ansattes den aldrende amerikanske træner Jimmy Montoya.

Dog skulle der íkke gå længe, før Mikkel Kessler igen kunne kalde sig verdensmester. I sin anden kamp i Super Six-tuneringen vandt Kessler den 24. april 2010 efter 12 omgange over den hidtil ubesejrede britiske WBC-verdensmester Carl Froch.

I sommeren 2010 måtte Kessler trække sig fra Super Six turneringen pga. en øjenskade.[4]

Andet comeback

Efter at hans lægestab godkendte, at han genoptog sin professionelle boksekarriere, gjorde Kessler comeback mod franskmanden Mehdi Bouadla i Parken i København. Kessler vandt kampen på teknisk knockout i 6. omgang. [5][6]

Herefter skulle der gå et år inden Kessler igen gik i ringen. Den 19. maj 2012 rykkede Kessler op i letsværvægt, hvor han mødte amerikaneren Allan Green. I første omgang røg Kessler for første gang i sin professionelle karriere i gulvet, men han tog revanche, da han kort inde i fjerde omkring med et hårdt venstre hook slog Allan Green i gulvet. Den gulvtur kom Green sig ikke over, og kamplederen stoppede omgående kampen. Kessler vandt ved denne lejlighed WBA's silver title champion.

Den 8. december 2012 mødte Kessler Brian Magee, som tidligere på dansk grund havde besejret både Mads Larsen og Rudy Markussen. Kampen blev dog kort og ensidig. Efter en stille første omgang røg Magee i gulvet to gange i anden omgang, begge gange efter hårde dybe slag fra Kessler, som også sendte mange hårde stød til Magees lever. 24 sekunder inde i tredje omgang røg Magee i gulvet for tredje gang, igen efter et dybt slag fra Kessler, og kamplederen vinkede kampen af. Kessler blev igen verdensmester hos WBA i supermellemvægt

D. 26. maj 2013 var Kessler i O2 Arena i London, hvor Carl Froch skulle have sin revanche. Det blev en tæt kamp, men efter 12 runders intens boksning, blev Carl Froch udråbt som vinder på point med dommerstemmerne 3-0 (115-113, 116-112 og 118-110).

Andre aktiviteter

Volbeat albummet Beyond Hell/Above Heaven har sangen "A Warrior's Call", der er dedikeret til Kessler, og som indeholder teksten "The Viking Warrior Mikkel Kessler". Sangen blev skrevet til Kessler da han bad bandet om at fremstille en ny sang til hans indmarch. Han havde tidligere brugt "Find that Soul" fra Guitar Gangsters & Cadillac Blood. Kessler synger ordene "Fight, Fight, Fight" efter hvert omkvæd. Sangen solgte senere guld i USA.[7]

I 2019 deltog han i sæson 16 af Vild med dans.[8] Han dansede med den professionelle danser Mille Funk.[9] Parret endte på en 6. plads.

Privat

Mikkel Kessler er søn af Ann Patricia Christiansen og lillebror til Linse Kessler, der er kendt for programmet Familen fra Bryggen.

Han er gift med Lea Hvidt i Italien i 2018.[10][11] Sammen har de børnene Romeo, Rosa-Lia og Helios.[12]

Statistik

46 Sejre (35 knockouts, 11 pointsejre), 3 Nederlag, 0 Uafgjorte[13]
Res.RekordModstanderTypeRd.DatoBeliggenhedNoter
Nederlag46-3England Carl FrochUD122013-05-25England O2 Arena, London, EnglandTabte WBA Supermellemvægt titlen.
Sejr46-2Nordirland Brian MageeTKO3 (12)2012-08-12Danmark Jyske Bank Boxen, Herning, DanmarkVandt WBA Supermellemvægt titlen.
Sejr45-2USA Allan GreenKO4 (12)2012-19-05Danmark Parken, København, DanmarkVandt ledig WBC Silver Letsværvægt titlen.
Sejr44-2Frankrig Mehdi BouadlaTKO6 (12)2011-04-06Danmark Parken, København, DanmarkVandt ledig WBO European Supermellemvægt titlen.
Sejr43-2Storbritannien Carl FrochUD122010-24-04Danmark MCH Messecenter Herning, Herning, DanmarkVandt WBC Supermellemvægt titlen.
Nederlag42-2USA Andre WardTD11 (12)2009-21-11USA Oracle Arena, Oakland, Californien, USATabte WBA Supermellemvægt titlen.
Sejr42-1Venezuela Gusmyl PerdomoTKO4 (12)2009-12-09Danmark MCH Messecenter Herning, Herning, DanmarkForsvarede sin WBA super mellemvægts titel.
Sejr41-1Tyskland Danilo HausslerKO3 (12)2008-25-10Tyskland Weser-Ems-Halle, Oldenburg, TysklandForsvarede WBA Supermellemvægt titlen.
Sejr40-1Tyskland Dimitri SartisonKO122008-21-06Danmark Brøndby Hallen, København, DanmarkVandt ledig WBA Supermellemvægt titlen.
Nederlag39-1Wales Joe CalzagheUD122007-03-11Wales Millennium Stadium, Cardiff, WalesTabte WBA & WBC Supermellemvægt titlerne. For WBO & The Ring titlerne.
Sejr39-0Mexico Librado AndradeUD122007-24-03Danmark Parken, København, DanmarkForsvarede WBA & WBC Supermellemvægt titlerne.
Sejr38-0Tyskland Markus BeyerKO3 (12)2006-14-10Danmark Parken, København, DanmarkForsvarede WBA & vandt WBC Supermellemvægt titlen.
Sejr37-0Canada Eric LucasUD122006-14-01Danmark Brøndby Hallen, København, DanmarkForsvarede WBA Supermellemvægt titlen.
Sejr36-0Australien Anthony MundineUD122005-08-06Australien Sydney Entertainment Centre, Sydney, AustralienForsvarede WBA Supermellemvægt titlen.
Sejr35-0Puerto Rico Manny SiacaRTD7 (12)2004-12-11Danmark Brøndby Hallen, København, DanmarkVandt WBA Supermellemvægt titlen.
Sejr34-0Sydafrika Andre ThysseTKO11 (12)2004-11-06Danmark K.B. Hallen, København, DanmarkForsvarede WBC International Supermellemvægt titlen.
Sejr33-0Dominikanske Republik Julio Cesar GreenKO1 (12)2004-13-03Danmark Brøndby Hallen, København, DanmarkForsvarede WBC International Supermellemvægt titlen.
Sejr32-0Costa Rica Henry PorrasTKO9 (12)2003-24-10Danmark K.B. Hallen, København, DanmarkForsvarede WBC International Supermellemvægt titlen.
Sejr31-0USA Craig CummingsKO3 (12)2003-11-04Danmark K.B. Hallen, København, DanmarkVandt ledig WBC International Supermellemvægt titlen
Sejr30-0Sydafrika Dingaan ThobelaUD122002-29-11Danmark Falconer Centret, København, DanmarkVandt ledig IBA Supermellemvægt titlen.
Sejr29-0USA Dean WilliamsKO1 (8)2002-08-11Danmark Falconer Centret, København, Danmark
Sejr28-0Polen Gerard ZdziarskiTKO8 (8)2002-04-10Danmark Holbæk Stadion, Holbæk, Danmark
Sejr27-0Argentina Orlando Javier AcunaTKO7 (8)2002-24-05Danmark Aalborg Kongres og Kultur Center, Aalborg, Danmark
Sejr26-0USA Arthur AllenTKO6 (8)2002-15-03Danmark Viborg Stadionhal, Viborg, Danmark
Sejr25-0Canada Manny SobralTKO5 (8)2002-08-02Danmark Falconer Centret,København, Danmark
Sejr24-0USA Fernando HernandezTKO2 (8)2001-16-11Danmark Roskilde Hallerne, Roskilde, Danmark
Sejr23-0Mexico David MendezUD62001-13-10Danmark Parken, København, Danmark
Sejr22-0USA Rodrigues MoungoKO4 (6)2001-27-04Danmark Aalborghallen, Aalborg, Danmark
Sejr21-0Colombia Miguel JulioKO3 (6)2001-09-03Danmark K.B. Hallen, København, Danmark
Sejr20-0Frankrig Patrick RubesKO2 (6)2001-09-02Danmark Odense Idrætshal, Odense, Danmark
Sejr19-0USA Tony MenefeeTKO6 (6)2000-01-09Danmark Kolding Hallen, Kolding, Danmark
Sejr18-0USA Kevin HallKO2 (6)2000-28-04Danmark K.B. Hallen, København, Danmark
Sejr17-0USA Tom YounanKO3 (6)2000-31-03Danmark Esbjerg Stadionhal, Esbjerg, Danmark
Sejr16-0Puerto Rico Israel PonceKO2 (6)2000-04-03USA Mandalay Bay Resort & Casino, Las Vegas, Nevada, USA
Sejr15-0Caymanøerne Charles WhittakerKO2 (6)2000-18-02Danmark Aalborghallen, Aalborg, Danmark
Sejr14-0Sydafrika Sidney Mxoli MsutuUD62000-14-01Danmark Kolding Hallen, Kolding, Danmark
Sejr13-0Frankrig Jean Paul D'AlessandroUD61999-04-05Danmark Cirkusbygningen, København, Danmark
Sejr12-0Dominikanske Republik Jose Maquina RojasKO2 (6)1999-16-04Danmark K.B. Hallen, København, Danmark
Sejr11-0Dominikanske Republik Alejandro De LeonUD61999-19-03Danmark Falconer Centret, København, Danmark
Sejr10-0Mexico Jaime BalboaKO61999-12-02Danmark Falconer Centret, København, Danmark
Sejr9-0Sydafrika Dean MartinUD61998-27-11Danmark Vejlby-Riskov Hallen, Århus, Danmark
Sejr8-0USA Anthony IvoryUD61998-06-11Danmark K.B. Hallen, København, Danmark
Sejr7-0Panama Edwin MurilloKO2 (6)1998-16-10Danmark Aalborghallen, Aalborg, Danmark
Sejr6-0USA Sammy SparkmanKO1 (4)1998-18-09Danmark Sundbyøster Hallen, København, Danmark
Sejr5-0USA Terry ClarkKO1 (4)1998-04-09Danmark K.B. Hallen, Kolding, Danmark
Sejr4-0USA Rick StocktonKO1 (4)1998-05-06Danmark Kolding Teater, København, Danmark
Sejr3-0Colombia Alex Lubo(UD41998-01-05Danmark Kolding Teater, Kolding, Danmark
Sejr2-0USA Michael CorleoneTKO3 (4)1998-03-04Danmark Holbæk Stadion, Holbæk, Danmark
Sejr1-0USA Kelly MaysKO1 (4)1998-20-03Danmark Vejlby-Riskov Hallen, Århus, DanmarkProfessionel debut

Priser og hædersbevisninger

Ved Sport 2006-showet vandt Mikkel Kessler både Jyllands-Postens og Danmarks Idræts-Forbunds Elitepris, Årets sportsnavn, og BTs Guld. Ud over at Mikkel Kessler har tilnavnet "The Viking Warrior", kaldes han også "Hitman" (som bokselegenden Thomas Hearns) og "Simply the Best".

I 2007 blev han af læserne af det homoseksuelle livsstilsmagasin Frankly Magazine kåret som Årets mand.

Mikkel Kessler blev den 4. januar 2020 optaget som det 35. medlem i Sportens Hall of Fame.[14]


Referencer

  1. ^ Kessler indstiller karrieren, Ekstra Bladet, 1. februar 2014
  2. ^ Brødre af rette støbning, CPH Sport, maj 2007.
  3. ^ Et liv med boksning, CPH Sport, maj 2007.
  4. ^ Skadet Kessler trækker sig fra Super Six Ekstra Bladet, Hentet 3. juni 2011
  5. ^ Lægen har sagt god for Kessler-comeback DR, Hentet 3. juni 2011
  6. ^ Kessler stopper Bouadla i 6. omgang (Webside ikke længere tilgængelig) Sporten.dk, Hentet 4. juni 2011
  7. ^ Volbeats Kessler-hyldest går guld i USA Arkiveret 4. oktober 2015 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 5/12-2014
  8. ^ Simone Kirstine Hansen (25. april 2019). "Danske stjerner indgik væddemål: Nu skal de begge være med i 'Vild med dans'". TV 2. Hentet 18. august 2019.
  9. ^ Mats Magnussen (28. august 2019). "Her er 'Vild med dans'-parrene". Ekstrabladet.dk. Hentet 28. august 2019.
  10. ^ Frandsen, Line (22. september 2017). "Mikkel Kesslers kæreste afslører: Vi skal giftes i udlandet". Se og Hør. Hentet 18. januar 2018.
  11. ^ Olsen, Juliane (26. juni 2018). "Mikkel Kessler og Lea gift i Italien". Billed-Bladet. Hentet 19. oktober 2018.
  12. ^ Ørtoft, Christian (12. august 2019). "Kesslers tredje barn har fået et navn". Se og hør. Hentet 1. november 2019.
  13. ^ "Mikkel Kessler – Boxer". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2012. Hentet 27. november 2009.
  14. ^ Hestbech, Lars (4. januar 2020), Mikkel Kessler nyt medlem af Sportens Hall of Fame, arkiveret fra originalen 24. oktober 2020, hentet 5. januar 2020

Eksterne henvisninger

Foregående:Årets sportsnavn
2006
Efterfølgende:
Tom KristensenMads Rasmussen og Rasmus Quist

Medier brugt på denne side

Ulster banner.svg
Ulster Banner is a heraldic banner taken from the former coat of arms of Northern Ireland. It was used by the Northern Ireland government in 1953-1973 with Edwardian crown since coronation of Queen Elizabeth II, based earlier design with Tudor Crown from 1924. Otherwise known as the Ulster Flag, Red Hand of Ulster Flag, Red Hand Flag.
Flag of Northern Ireland (1953–1972).svg
Ulster Banner is a heraldic banner taken from the former coat of arms of Northern Ireland. It was used by the Northern Ireland government in 1953-1973 with Edwardian crown since coronation of Queen Elizabeth II, based earlier design with Tudor Crown from 1924. Otherwise known as the Ulster Flag, Red Hand of Ulster Flag, Red Hand Flag.
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Flag of the Dominican Republic.svg
The flag of the Dominican Republic has a centered white cross that extends to the edges. This emblem is similar to the flag design and shows a bible, a cross of gold and 6 Dominican flags. There are branches of olive and palm around the shield and above on the ribbon is the motto "Dios,Patria!, Libertad" ("God, Country, Freedom") and to amiable freedom. The blue is said to stand for liberty, red for the fire and blood of the independence struggle and the white cross symbolized that God has not forgotten his people. "Republica Dominicana". The Dominican flag was designed by Juan Pablo Duarte, father of the national Independence of Dominican Republic. The first dominican flag was sewn by a young lady named Concepción Bona, who lived across the street of El Baluarte, monument where the patriots gathered to fight for the independence, the night of February 27th, 1844. Concepción Bona was helped by her first cousin María de Jesús Pina.
Joe Calzaghe crop.jpg
Forfatter/Opretter: Tea Chimp from UK, Licens: CC BY 2.0

Good luck to Joe (who lives down the road in Newport, Wales, UK) with his fight tonight in the US of A. Among the crowd will be Bruce Willis, Sly Stallone, Arnie and erm Simon Cowell. (Photo taken in Birmingham NEC, Dec 2007)

www.bbc.co.uk/dna/606/A34830588
MikkelKessler2012.jpg
(c) Sirocco758 at engelsk Wikipedia, CC BY-SA 3.0
Mikkel Kessler at an open training session.