Mikkel Andersson (journalist)
- Der er flere personer med dette navn, se Mikkel Andersson.
Mikkel Andersson | |
---|---|
Født | 1979 |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Debattør, kommentator, journalist, satiriker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Mikkel Andersson (født 1979) er en dansk journalist, debattør og satiriker. Han har siden 2020 været chefredaktør for det borgerlige netmedie Kontrast.[1]
Mikkel Andersson har tidligere været klummeskribent for Politiken og anmelder for Jyllands-Posten, og har siden 2015 været tilknyttet Berlingske som kommentator, anmelder og journalist.[2] Andersson var desuden vært på mediemagasinet Q&A på Radio24syv,[3] og han var i 2010 med til at grundlægge den satiriske netavis RokokoPosten.
Mikkel Andersson har studeret Holocaust-benægtelse og benyttes ofte som ekspert på området.[4][5][6] I 1997 startede han hjemmesiden holocaust-info.dk, som et modsvar til udbredelsen af Holocaust-benægtelse på internettet.[7] Han har deltaget i arkæologiske udgravninger i Auschwitz-Birkenau i Polen.[8]
Mikkel Andersson har en bachelor i historie og kandidatgrad i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet.[5][2] Han betegner sig selv som "en borgerlig fritænker" og har udtalt at Liberal Alliance er "det mindst dårlige valg".[9]
I 2018 udgav Mikkel Andersson og Niels Jespersen bogen Eksperimentet der slog fejl. Status over 35 års dansk asylpolitik.[10]
Sammen med den konservative Kasper Støvring og SF'eren Halime Oguz dannede han tænketanken Unitos i 2018.
Kilder
- ^ Satiriker står i spidsen for nyt borgerligt medie. Politiken. Hentet 20. september 2020.
- ^ a b "Ny debattør i Berlingske". Berlingske. 4. december 2015. Hentet 4. februar 2018.
- ^ "Q&A". Radio24syv. Arkiveret fra originalen 17. november 2018. Hentet 17. november 2018.
- ^ Ivar Larsen, Niels (20. februar 2006). "Debat: Holocaust: Med ret til at krænke". Dagbladet Information.
- ^ a b "Om Mikkel Andersson". Politiken. 21. april 2013. Hentet 4. februar 2018.
- ^ Kassebeer, Søren (16. februar 2004). "Holocaustbenægter på hemmelig dansk visit". Berlingske. Hentet 4. februar 2018.
- ^ Andersen, Jakob (17. oktober 1998). "Mikkel og løgnerne". Ekstra Bladet.
- ^ "Holocaustfornægtere laver hjemmeside til unge". TV 2. 15. februar 2005. Arkiveret fra originalen 1. januar 2019. Hentet 4. februar 2018.
- ^ Rahbek, Birgitte (20. juli 2015). "Dansk satire-redaktør vil ikke gøre grin med Muhammed: »Jeg har ikke lyst til at blive skudt i hovedet«". Berlingske. Hentet 4. februar 2018.
- ^ "Eksperimentet, der slog fejl. Status over 35 års dansk asylpolitik". Gads Forlag. Arkiveret fra originalen 14. november 2018. Hentet 14. november 2018.