Midfaste

Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
 2. s. i advent
 3. s. i advent
 4. s. i advent
 Juleaften
 Juledag
 Sankt Stefan
 Julesøndag
 Nytårsdag
  Helligtrekonger
 1. s. efter helligtrekonger
 2. s. efter helligtrekonger
 3. s. efter helligtrekonger
 4. s. efter helligtrekonger
 5. s. efter helligtrekonger
 Sidste s. efter helligtrekonger
 Septuagesima
 Seksagesima
 Fastelavn
 1. s. i fasten
 2. s. i fasten
 3. s. i fasten
 Midfaste
 Mariæ bebudelsesdag
 Palmesøndag
 Skærtorsdag
 Langfredag
 Påskedag
 2. påskedag
 1. s. efter påske
 2. s. efter påske
 3. s. efter påske
 Store bededag
 4. s. efter påske
 5. s. efter påske
 Kristi himmelfartsdag
 6. s. efter påske
 Pinsedag
 2. pinsedag
  Trinitatis
 1. s. efter trinitatis
 2. s. efter trinitatis
 3. s. efter trinitatis
 4. s. efter trinitatis
 5. s. efter trinitatis
 6. s. efter trinitatis
 7. s. efter trinitatis
 8. s. efter trinitatis
 9. s. efter trinitatis
 10. s. efter trinitatis
 11. s. efter trinitatis
 12. s. efter trinitatis
 13. s. efter trinitatis
 14. s. efter trinitatis
 15. s. efter trinitatis
 16. s. efter trinitatis
 17. s. efter trinitatis
 18. s. efter trinitatis
 19. s. efter trinitatis
 20. s. efter trinitatis
 21. s. efter trinitatis
 Allehelgen
 22. s. efter trinitatis
 23. s. efter trinitatis
 24. s. efter trinitatis
 25. s. efter trinitatis
 26. s. efter trinitatis
 Sidste s. i kirkeåret

Midfaste, også kaldet Lætare eller Rosen-søndag[1], er den 4. søndag i fasten og en mærkedag i den kristne kalender. Lætare kommer af det latinske ord for "glæde"[2] eller "fryd dig" og tager sit navn fra den forbundne messe, der indledes med :

I+II: Glæd jer med Jerusalem,

fryd jer med hende,

alle I, der elsker hende;

tag del i hendes glæde,

alle I, der sørgede over hende.

Så skal I drikke og mættes

og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)

I: Jeg blev glad, da de sagde til mig:

Lad os drage til Herrens hus! (Sl 122,1)

II: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,

som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

I+II: Glæd jer med Jerusalem,

fryd jer med hende,

alle I, der elsker hende;

tag del i hendes glæde,

alle I, der sørgede over hende.

Så skal I drikke og mættes

og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)

Dato

Midfasten falder præcis 21 dage før Påske Søndag og er således afhængig af månens cyklus. Dagen kan falde mellem den 1. marts og 4. april.

I 2022 falder dagen på den 27. marts; året efter, 2023 d. 19. marts og i 2024 falder dagen på den 10. marts.

Traditioner

Dagen er forbundet med blomster, og præster kan vælge en rosafarvet messehagel.[kilde mangler]

Denne søndag ses som en afslapningsdag, hvor det er tilladt at slække lidt på kravene fra den lange fasteperiode. Bryllupper var tilladt på denne dag, hvor det ellers var forbudt gennem Fasten. Tjenestefolk fik fri til at besøge deres dåbskirke, og dagen er på engelsk derfor også kendt som "Mothering Sunday".

Dagen er også forbundet med 3.søndag i advent, der også kaldes Rosen-Søndag eller Gaudate-Søndag, der faldt i en tid på året traditionelt forbundet med faste. Gaudate og Laetare deler også betydning.

Noter


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Wikireligiecafe.PNG
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé