Mickey Mousing

Mickey Mousing er en teknik i film, hvor musikken meget direkte kommenterer filmens handling. Navnet stammer fra de tidlige Walt Disney-film, hvor musikken stort set mimer figurernes bevægelser i filmene.

Teknikken anvendes i udpræget grad i humoristiske animationsfilm, men særligt i de tidlige lydfilms dage var teknikken også udbredt i normale spillefilm. Blandt de film, der har tydelige eksempler herpå, kan nævnes King Kong fra 1933, hvor det filmhold, der er med i filmen, ankommer til King Kongs ø og møder de indfødte. Her kommer høvdingen ned ad en række trapper, og musikken spiller synkront hermed en række nedadgående skalaer. Mod slutningen i samme film, hvor King Kong er kommet til New York og kravler op på Empire State Building, stiger musikken i et crescendo i takt hermed.

Teknikken anvendes ud over til animationsfilm stort set ikke længere.[kilde mangler] I stedet anvendes musik, der understreger stemninger i en scene, hvilket giver en mere flydende musikside.

FilmSpire
Denne filmartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Video-x-generic.svg
Generic Video: video, audio, multimedia, movie.