Michiel Bartman
Michiel Bartman | |
---|---|
Født | 19. maj 1967 (54 år) Badhoevedorp, Holland |
Højde | 193 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer, træner i rosport |
Deltog i | roning ved sommer-OL 2004 - mændenes otter, Roning ved Sommer-OL 1996 - Mændenes otter, roning ved sommer-OL 2000 - mændenes dobbeltfirer |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Michiel Bernhard Emiel Marie Bartman (født 19. maj 1967 i Badhoevedorp) er en hollandsk tidligere roer og olympisk guldvinder samt nuværende rotræner.
Bartman var første gang med ved OL 1996 i Atlanta, hvor han som del af den hollandske otter, som efter sejr i det indledende heat gentog bedriften i finalen og dermed sikrede sig guldet i disciplinen. De øvrige roere i båden var Henk-Jan Zwolle, Diederik Simon, Koos Maasdijk, Niels van der Zwan, Ronald Florijn, Nico Rienks, Niels van Steenis samt styrmand Jeroen Duyster.[1]
Ved OL 2000 i Sydney stillede han op i dobbeltfirer. Med en andenplads i indledende heat gik hollænderne i semifinalen, hvor de med en ny andenplads kvalificerede sig til A-finalen. Her måtte de se sig besejret af den italienske båd, men med andenpladsen blev det til sølv for Bartman og holdkammeraterne, Jochem Verberne, Dirk Lippits og Diederik Simon.[2]
Bartman deltog for sidste gang ved OL i 2004 i Athen, hvor han var tilbage i otteren, der vandt sølv efter en finale, hvor USA vandt guld mens Australien tog bronzemedaljerne. Resten af den hollandske båd bestod af Matthijs Vellenga, Gijs Vermeulen, Jan-Willem Gabriëls, Daniël Mensch, Gerritjan Eggenkamp, Geert-Jan Derksen, Diederik Simon og styrmand Chun Wei Cheung. Sølvmedaljerne kom i hus, efter at hollænderne var blevet nummer to i sit indledende heat og derpå vandt deres opsamlingsheat. I finalen kom hollænderne langsomt fra start og var blot nummer fem midtvejs, inden de i sidste halvdel af løbet var hurtigst og ved målstregen var lidt over et sekund efter de amerikanske vindere, men mere end halvandet sekund foran australierne på tredjepladsen.[3]
I løbet af sin karriere vandt Bartman desuden fire VM-guld og to VM-sølv.[4]
Efter OL 2004 sluttede han sin aktive karriere og begyndte i stedet som træner. I den funktion har han siden arbejdet i USA ved blandt andet Harvard University.[5]
OL-medaljer
Referencer
- ^ Coxed Eights, Men, olympedia.org, hentet 29. januar 2021
- ^ Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 29. januar 2021
- ^ Coxed Eights, Men, olympedia.org, hentet 29. januar 2021
- ^ Bartman, Michiel, worldrowing.com, arkiveret fra originalen 20. februar 2021, hentet 29. januar 2021
- ^ Michiel Bartman, gocrimson.com, hentet 29. januar 2021
Eksterne henvisninger
- Michiel Bartmans profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Michiel Bartmans profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Michiel Bartmans profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Michiel Bartmans profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Michiel Bartmans profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf