Michelsbergkulturen

Tulipanbæger fra Michelsberg, udstillet på Landesmuseum Württemberg.

Michelsbergkulturen er en vigtig periode i den yngre stenalder (ca. 4.400 f.Kr. – ca. 3.500 f.Kr.) i Centraleuropa. Kulturen strakte sig fra det nuværende Schweiz i syd til Vestfrankrig og Belgien i nord. Den falder delvis sammen med tragtbægerkulturen i Nord- og Østeuropa. Perioden er opkaldt efter et arkæologisk område i Baden-Württemberg i Tyskland. Ved bredderne af de schweiziske søer er der udgravet landsbyer med rektangulære træhuse; endvidere findes store, indhegnede kultpladser. Flintminer kendes bl.a. fra Spiennes i Belgien.

Fundene på Michelsberg

Michelsberg i dag. Fundene på dette sted har lagt navn til kulturen.

De første fund fra forhistorisk tid på bakken i Michelsberg blev gjort allerede i 1884, og en systematisk udgravning blev påbegyndt i 1889.^[1] Udgravningerne blev fulgt op af Karl Schumachers udgravninger i 1897/98.^[2]. Der blev udført yderligere udgravninger i 1950'erne og 1960'erne.^[3] Disse udgravninger omhandlede primært jordvoldene på stedet.^[4]

Plateauet på bjerget måler omkring 400x250 m. og indeholder rester af en boplads omsluttet af en jordvold. Jordvolden er anerkendt som en af de mest udbredte typer strukturer fra Michelsbergkulturen.^[4] Fundene fra Michelsberg var meget velbevarede og bestod bl.a. af lerklinede træstrukturer. Der blev også fundet spor af en sti på østsiden af området. Keramik fra Michelbergskulturen er karakteriseret ved udekorerede spidse tulipanbægre.

Der er fund af byg og emmer. Det indikerer, at økonomien var baseret på landbrug. Fund af knogler fra domesticeret kvæg, svin, får og geder indikerer husdyrshold. Der er også identificeret domesticeret hund. Knogler fra hjorte og ræve indikerer at man har suppleret føden med jagt.

Der er ingen tegn på, at bopladsen på Michelberg er blevet ødelagt. Der er heller ingen fund, der indikerer at de, som boede der, har mødt et voldeligt endeligt. Klimaforandringer kan være årsagen til, at de flyttede. Flere har foreslået, at Rhinens biofloder, der løber lige neden for bakken, er udtørret, og at det har forårsaget flytningen, da det har gjort det vanskeligt at skaffe vand. Generelt var bosættelser i forhistorisk tid i Centraleuropa relativt kortvarige, og der er derfor også mulighed for, at man har forladt stedet som følge del i et større økonomisk og socialt system, der har udviklet sig.

Referencer

Litteratur

• Rolf-Heiner Behrends: Ein Weg aus der Jungsteinzeit nachgewiesen? In: Archäologische Nachrichten aus Baden 58, 1998, 3-6.
• Ernst Probst: Deutschland in der Steinzeit. München 1991.
• Jens Lüning: Die Michelsberger Kultur. Ihre Funde in zeitlicher und räumlicher Gliederung. In: Berichte der Römisch-Germanischen Kommission 48, 1967 (1968) 1-350.
• Jens Lüning: Die Entwicklung der Keramik beim Übergang vom Mittel- zum Jungneolithikum im süddeutschen Raum. In Berichte der Römisch-Germanischen Kommission 50, 1969 (1971) 1-95.
• Robert Koch: Das Erdwerk der Michelsbergerkultur auf dem Hetzenberg bei Heilbronn-Neckargartach. (Forschungen und Berichte zur Vor- und Frühgeschichte in Baden-Württemberg, Band 3/1) Stuttgart: Theiss 2005 - ISBN 3-8062-1640-1.
• Jörg Biel, Helmut Schlichtherle, Michael Strobel u. Andrea Zeeb (ed.), Die Michelsberger Kultur und ihre Randgebiete - Probleme der Entstehung, Chronologie und des Siedlungswesens. Kolloquium Hemmenhofen 21.‒23. Februar 1997. Materialhefte zur Archäologie in Baden-Württemberg 43 (Stuttgart 1998).
• Susanne Reiter, Die Keramik der Michelsberger Grabenanlage von Bruchsal Aue, Theiss Verlag (2002), ISBN 3-8062-1739-4.
• Hassler, Michael (Hrsg.): Der Michaelsberg. Naturkunde und Geschichte des Untergrombacher Hausbergs. Beihefte zu den Veröffentlichungen für Naturschutz und Landschaftspflege in Baden-Württemberg, Bd. 90. Verlag Regionalkultur, Ubstadt-Weiher 1998. ISBN 978-3-929366-78-5

v d r Urhistorie og forhistorie Ældre palæolitikum Olduwan Acheuléen Mellem palæolitikum Afrika Micoquien Moustérien Szeletien Europa Atérien Ibéromaurusien Capsien Yngre palæolitikum (Ældre stenalder, Jægerstenalder) Hulemaleri Venusfigurine Afrika Capsien Iberiske halvø Azilien Vesteuropa Aurignacienkultur Châtelperronien Périgordien Gravettien Epigravettien Solutréenkulturen Magdalénien Hamburgkultur Creswelliankultur Federmesserkultur Brommekultur Ahrensburgkultur Fosna-Hensbackakultur Østeuropa Ŝwidrykultur Butovokultur Veretjekultur Mesolitikum Finland Suomusjärvikulturen Baltikum Kundakultur Narvakultur Skandinavien Komsakulturen Sandarnakulturen Danmark Maglemosekultur Kongemosekultur Ertebøllekultur Tyskland Beuronien Maglemosekultur Frankrig Tardenoisien Østeuropa Volga-Oka-kultur Dnepr-Don-Kultur Kelteminar-kultur Nordamerika Cloviskulturen Neolitikum (Yngre stenalder, Bondestenalder) Megalit Dysse Langdysse Jættestue Hellekiste Kurgan-hypotesen Nordøsteuropa Kamkeramiske kultur Danmark Tragtbægerkultur Grubekeramisk kultur Enkeltgravskultur Dolktid Mellemeuropa Båndkeramiske kultur Rössener Kultur Michelsbergkulturen Cortaillod-Kultur Klokkebægerkultur Østeuropa Weichsel-Njemen-kultur Mellemste Dnjepr-kultur Fatjanovo-kultur Khvalynsk-kulturen Sydøsteuropa Jamna-kulturen Katakombe-kulturen Poltavka-kulturen Srubna-kulturen. Nordamerika Mississippikultur Kobberalder og Bronzealder Danmark Ældre bronzealder Yngre bronzealder Mellemeuropa Urnemarkskulturen Hallstattkulturen La Tène-kulturen Østeuropa Sredny Stog-kulturen Tazabagyab-kulturen Sydøsteuropa Minoisk kultur Jernalder og vikingetid Keltere Pikter Skyther Danmark Keltisk jernalder Romersk jernalder Germansk jernalder Østeuropa Jasdorf-kulturen Oksywiekulturen Przeworsk-kulturen Relaterede emner: Højkultur Antikken Germanien

Koordinater: 49°05′16″N 8°33′42″Ø / 49.087883°N 8.561572°Ø / 49.087883; 8.561572