Michelangelo

Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni
Kulportræt af Michelangelo af Daniele da Volterra.
Personlig information
Født	Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni 6. marts 1475 nær Arezzo, i Caprese, Toscana, Italien
Død	18. februar 1564 (88 år), Rom
Gravsted	Basilica di Santa Croce
Nationalitet	Italiensk
Far	luise L b
Mor	Francesca di Neri del Miniato Siena
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Partner	Tommaso de' Cavalieri
Familie	Michelangelo, II Buonarroti (nevø)
Uddannelse og virke
Felt	skulptur, maleri, arkitektur og poesi
Uddannelses­sted	Lærling til Domenico Ghirlandaio
Elev af	Domenico Ghirlandaio, Angelo Poliziano, Bertoldo di Giovanni
Beskæftigelse	Kunstmaler, billedhugger, bygningstegner, entreprenør, skribent, arkitekt, digter, ingeniør
Periode	Højrenæssancen
Arbejdssted	Bologna (1494-1496), Firenze (1487-1494, 1501-1505, 1506-1508, 1516-1534, 1529-1532, 1533, 1533-1534), Rom (1496-1501, 1505-1506, 1508-1516, 1532-1533, 1533, 1534-1564), Venedig (1529) med flere
Elever	Guglielmo della Porta
Kendte værker	Bacchus, Peterskirken, Medicikapellet, Tondo Doni, David med flere
Genre	Homoerotisme, Kristen kunst
Bevægelse	Højrenæssance, renæssancemaleri
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni (født 6. marts 1475, død 18. februar 1564) blev født i Caprese på bjerget La Verna i Italien. Michelangelo var billedhugger, arkitekt og maler. Blandt hans berømteste værker er udsmykningen af Det Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom.

Ungdomstid

Mens han endnu var dreng, besluttede Michelangelo mod sin fars råd, at han ville være kunstner. Efter en voldsom strid sejrede hans stædige vilje over farens stolthed, og derfor blev han 13 år gammel assistent i Domenico Ghirlandaios værksted.

Selv om Michelangelos studier først var orienteret mod maleriet, blev han efterhånden mere interesseret i billedhuggerkunsten, som han ofrede sin største indsats. I denne kunst blev han opmuntret af en berømt mæcen, Lorenzo de' Medici, som bekostede hans uddannelse. Michelangelo blev optaget i fyrstens husholdning og på anbefaling fra Domenico Ghirlandaio blev han endda optaget på billedhuggerskolen før sin uddannelse som maler.

Her kunne han måle sig med sin berømte forgænger, Donatello, og her kunne han også høre foredrag om platonismen og dykke ned i en filosofi, som forsøgte at forsone Platons lære med kristendommen. Det betød, at Michelangelo til sin død var kristen platoniker.

Pietà

Pietá (= fromhed; en afbildning af jomfru Maria med Jesus) i Peterskirken er et af Michelangelos mesterværker.

Da han blev spurgt om, hvorfor han gengav Maria med ansigt som en pige på fjorten, svarede han, at Maria var uden synd og derfor evig ung. Den døde Jesus fik derimod ansigtstræk efter hertug Juan af Gandia, søn af pave Alexander 6. og Donna Vannozza Catanei.

Juan havde spist middag hos sin mor, der havde en vingård bagved kirken S. Pietro in Vincoli (= Sankt Peter i lænker). En maskeret mand skulle have overbragt en besked til hertug Juan under middagen, og bagefter var de to redet sammen i retning Trastevere. Næste morgen fandt man hertugens stalddreng myrdet, mens hertugen selv var forsvundet. Efter anvisning fra en fisker, der om natten havde set nogle mænd kaste et lig i Tiberen, fandt man den døde i nogle fiskegarn ud for Piazza del Popolo. Man nærede mistanke til hans bror, Cesare Borgia. Den døde blev bragt til Engelsborg, og da han samme nat blev båret derfra for at gravlægges i S. Lucias kapel, hørte man paven skrige af sorg over sin dræbte søn. Michelangelo blev så rystet over brodermordet, at han forevigede den afdødes træk i Pietá.^[1]

Galleri

• 

  Skulpturen Moses

• 

  Palvecchio i Firenze

• 

  Engel

• 

  Madonna

• 

  Døende slave

• 

  Leda og svanen

• 

  Peterskirken

• 

  studie af ung mand

• 

  Madonna

Henvisninger

• Michelangelo på gravsted.dk

1. ^ Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 174-5), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Se også

• Kunst

Litteratur

• Leo Tandrup, Michelangelo – skønhedens gru : tilblivelsen af en kunstner og hans værk, set i lyset af renæssancens og manierismens sociale, politiske og åndelige tilstande, Centrum, 1997. ISBN 87-583-1034-7.

Ekstern henvisning

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Michelangelo