Michel Steen-Hansen
Michel Steen-Hansen | |
---|---|
Født | 21. april 1968 (56 år) Nordrup, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Direktør, historiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Michel Steen-Hansen (født 21. april 1968 i Nordrup ved Ringsted[kilde mangler]) er direktør i Danmarks Biblioteksforening.
Steen-Hansen er søn af tømrermester Mogens (død 2008) og defektrice Grethe Steen-Hansen. Han er student fra Haslev Gymnasium (1987) og har en samfundsvidenskabelig basisuddannelse fra RUC (1989) og blev cand.scient.soc. i historie og geografi i 1996 fra samme sted.[kilde mangler] Han er gift med Marlene Borst Hansen.
Efter at have virket som leder af Midtsjællandske Lokalhistorisk Arkiv i Ringsted blev han ansat som biblioteksleder for Ringsted Bibliotek. Den historiker-uddannede Steen-Hansen var da en af de første med en anden faglig baggrund end bibliotekaruddannelsen i en sådan stilling.[1] Han fortsatte som Slagelse Kommunes bibliotekschef indtil han i 2008 blev udpeget til direktør i Danmarks Biblioteksforening.[2]
Steen-Hansen har tidligere haft en politisk karriere som folketingskandidat og byrådsmedlem for SF i Ringsted Kommune.[2] Som spidskandidat ved Kommunalvalget 2005 opnåede han med 824 personlige stemmer over halvdelen af partiets i alt 1613 stemmer.[3] Ved valget i 2001 op nåede han 1250 hvilket var mere end den siddende borgmester Rasmus Kristensen fra Venstre som fik 1068 stemmer[4]
Michel Steen-Hansen var projektleder på Indvandrerhistorie i Ringsted og udgav i 2001[5] bogen med samme titel. Samme år bidrog han til antologien Midt i strømmen : om ligestilling, mainstreaming og mangfoldighed[6] og han bidrog til Veje til viden fra 2014.[7]
I 2015 blev han udpeger til UNESCO nationalkommission
Michel Steen-Hansen også som blogger skabt www.biblioteksdebat.dk om biblioteksfaglige emner, samt www.farsbarsel.dk om en mand på barsel og www.farsunivers.dk om ligestilling
Henvisninger
- ^ Tina Pihl (2003). "Historiker og nu biblioteksleder i Ringsted". Danmarks Biblioteker. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 19. marts 2015.
- ^ a b "Michel Steen-Hansen ny direktør for DB". Danmarks Biblioteker. 2008. Arkiveret fra originalen 23. september 2015. Hentet 19. marts 2015.
- ^ "Kommunalvalg 2005 Ringsted Kommune".
- ^ Kommunalvalg Ringsted kommune
- ^ Michel Steen-Hansen (2001). Indvandrerhistorie i Ringsted : dansk identitet set gennem de lokale indvandrerøjne. Midtsjællands Lokalhistoriske Arkiv. ISBN 87-89237-02-1.
- ^ "Midt i strømmen : om ligestilling, mainstreaming og mangfoldighed | Københavns Biblioteker". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 20. marts 2015.
- ^ Veje til viden : bibliotekssamarbejde i 75 år. DBC. 2014. ISBN 978-87-552-2631-9.