Michel Debost (født 20. januar 1934 i Paris) er en fransk fløjtenist. Han har vundet flere internationale konkurrencer og er en anerkendt solist, blandt andet var han i mange år (1960-90) førstefløjtenist i Orchestre de Paris. Han efterfulgte Jean-Pierre Rampal som fløjteprofessor ved Conservatoire de Paris i 1982, hvor han blev til 1990. Efterfølgende underviste han ved Oberlin Conservatory of Music i Ohio indtil 2011.[1] Han har indspillet en del musik for fløjte, primært af romantiske og 20-århundredes franske komponister, herunder en serie af album kaldet Flûte Panorama og Entr'acte med Toke Lund Christiansen.
Referencer
- ^ Kalyn, James (25. maj 2011). "Michel Debost Retires". Oberlin Conservatory Magazine. Oberlin Conservatory of Music. Arkiveret fra originalen 22. august 2017. Hentet 25. september 2019.
Eksterne henvisninger
![Fløjtenist](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/70/Josef_Lemberger_jan-kupecky.jpg/30px-Josef_Lemberger_jan-kupecky.jpg) | Spire
Denne biografi om en fløjtenist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. | ![Biografi](//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d4/Ludvig_Holberg.jpg/35px-Ludvig_Holberg.jpg) |