Michel Chasles

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Formatering Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!

Michel Chasles
Personlig information
Født	Floréal Chasles 15. november 1793 Épernon, Frankrig
Død	18. december 1880 (87 år) Paris, Frankrig
Gravsted	cimetière Saint-Chéron
Nationalitet	Fransk
Far	Charles-Henri Chasles
Søskende	Adelphe Chasles
Familie	Pierre-Jacques-Michel Chasles (farbror/morbror), Émile Chasles (halvfætter), Philarète Chasles (fætter)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	lycée Louis-le-Grand, École Polytechnique (fra 1812)
Elev af	Siméon Denis Poisson
Medlem af	Royal Society (fra 1854), Académie des sciences (fra 1851), Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1864), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1853) med flere
Beskæftigelse	Universitetslærer, fysiker, matematiker, matematikhistoriker
Fagområde	Projektiv geometri, geometri, harmonisk analyse
Arbejdsgiver	Paris Universitet
Arbejdssted	Chartres, Paris
Elever	Gaston Darboux
Kendte værker	Chasles' læresætning
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Æreslegionen (fra 1866), Foreign Member of the Royal Society (15. juni 1854), Copleymedaljen (1865), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Michel Chasles (født 15. november 1793, død 18. december 1880) var en fransk matematiker.

Chasles, der havde gennemgået École polytechnique, blev 1841 professor i geodæsi og maskinlære ved denne skole; 1846 overtog han en for ham oprettet lærerplads i højere geometri ved Faculté des sciences i Paris, hvilken han beklædte til sin død. 1851 blev han Medlem af Académie des sciences. – Chasles arbejde falder overvejende inden for den moderne geometri. Ligesom tyskeren Steiner behandler han de simplere kurver og flader (særlig keglesnittene) væsentlig rent geometrisk ud fra sådanne definitioner, at man på alle de fundne resultater straks kan anvende den moderne geometris to store metoder: dualitet og projektion. Disse undersøgelser findes i Chasles' lærebøger: Traité de géométrie supérieure (1852, 2. udg. 1880) og Traité des sections coniques (1865), samt i hans berømte værk: Aperçu historique sur l’origine et le développement des méthodes en géométrie (1837). Dette sidste skrift er en videre udvikling af to geometriske afhandlinger, som 1830 blev prisbelønnede af akademiet i Bryssel, med en tilknyttet historisk oversigt, der er ledsaget af noter, af hvilke flere er betydelige geometriske afhandlinger. Chasles er skaber af nogle af antalsgeometriens vigtigste metoder, idet han har opstillet korrespondanceprincippet og teorien om karakteristikker ved systemer af kurver. Han har videre skrevet: Rapport sur les progrès de la géométrie en France (1870), Les trois livres de porismes d’Euclide (1860), hvori han forsøger at rekonstruere Euklids tabte værk, samt talrige afhandlinger. (Især i Comptes rendus de l’académie des sciences), i hvilke han foruden de nævnte emner også behandler andre, som stereografisk projektion, kinematik m.m. Nogle breve, som Chasles havde købt af en autografsamler, forledte ham til 1867 at opstille den påstand, at den almindelige tiltrækningslov ikke skyldtes Newton, men Pascal; først 2 år efter opdagede han, at brevene var falske.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Michel Chasles
• Chasles, Michel i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)