Michael Vindfeldt

Michael Vindfeldt
Michael Vindfeldt i 2022.
Borgmester i Frederiksberg Kommune
Nuværende
Overtaget embede
1. januar 2022
ForegåendeSimon Aggesen (K)
Personlige detaljer
Født22. december 1981 (42 år)
Politisk partiSocialdemokratiet
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Michael Sønder Vindfeldt (født 22. december 1981[1] i Haderslev) er en dansk advokat og socialdemokratisk politiker,[2] der siden 1. januar 2022 har været borgmester i Frederiksberg Kommune som den første socialdemokrat nogensinde.[3] Hermed blev 112 års konservativt styre i kommunen afsluttet.[4]

Michael Vindfeldt er matematisk student fra Munkensdam Amtsgymnasium i Kolding i 2001 og cand.jur. fra Københavns Universitet i 2008. Han har blandt arbejdet hos Kammeradvokaten og fra 2015 som partner i Sirius Advokater, hvor han var specialiseret i entrepriseret og lejeret. Han har pr. 2023 orlov fra denne stilling og har deponeret sin advokatbestalling.

Vindfeldt begyndte sin politiske løbebane i DSU. Han blev valgt til kommunalbestyrelsen i Frederiksberg første gang i 2005 og har været rådmand, dvs. medlem af magistraten, i kommunen siden 2014. Han blev 2. viceborgmester i april 2015[5] efter Katrine Lester som udtrådte af kommunalbestyrelsen.[6]

I den offentlige debat har Michael Vindfeldt markeret sig som 'storby-socialdemokrat' og flere gange talt partiledelsen imod, blandt andet ved at gøre opmærksom på, at Socialdemokratiets vælgertab i byerne kan koste partiet magten.[7] Han har også talt for, at socialdemokrater burde anerkende, at kultur ikke kun er håndbold og popmusik.[8]

Han blev i december 2023 Ridder af Dannebrog af Dronning Margrethe og er dermed en af de sidste, der har fået et ridderkors med dronningens monogram.[9]

Vindfeldt er gift med Tildde, som han har to børn med.[5]

Referencer

  1. ^ Michael Vindfeldt Arkiveret 17. november 2021 hos Wayback Machine hos Altinget.dk
  2. ^ "Advokater skal kæmpe om borgmesterkæden på Frederiksberg" fra Advokatwatch.dk
  3. ^ https://www.frederiksberg.dk/politik/kommunalbestyrelsen-og-udvalg/kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelsens-medlemmer
  4. ^ Socialdemokratiet skriver historie: Farver Frederiksberg rødt efter 112 års konservativt styre fra Dr.dk
  5. ^ a b Michael Engelbrecht (29. maj 2018), "Vindfeldt og Heltberg", ugeavisen.dk, hentet 17. november 2021
  6. ^ Erik Malling-Jensen (2015), "Ny viceborgmester på Frederiksberg", Danske Kommuner, vol. 14
  7. ^ Michael Vindfeldt (14. august 2022). "Storby-socialdemokrat, der vandt magten: Sådan taber mit parti regeringsmagten". Politiken. Hentet 20. oktober 2023.
  8. ^ Michael Vindfeldt (13. juni 2021). "S-borgmesterkandidat: »Blandt ledende socialdemokrater er det nærmest skamfuldt at gå på Louisiana«". Politiken. Hentet 21. oktober 2023.
  9. ^ Michael Vindfeldts profil på Instagram

Medier brugt på denne side

Michael Vindfeldt ved dronningens besøg.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The mayor of Frederiksberg in Copenhagen, Michael Vindfeldt, in the carriage of Queen Margrethe II during her official visit to Frederiksberg.