Michael Teschl

Michael Teschl
Født30. juni 1971 (52 år) Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSanger, forfatter, komponist Rediger på Wikidata
Deltog iEurovision Song Contest 1999 Rediger på Wikidata
GenrePopmusik Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Michael Teschls hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michael Teschl (født 30. juni 1971 i Aarhus) er en dansk journalist, tv-tilrettelægger, forfatter, foredragsholder, komponist og sanger. Teschl er opvokset i Nykøbing Mors.

Journalist, tv-tilrettelægger og forfatter

I 2003 udgav Teschl sin delvis selvbiografiske debutroman “Sunde tanker fra en syg sjæl”. To år senere fulgte fortsættelsen “Stik farmor en plade”. Herefter rettede Teschl sit fokus på erhvervslivet. I 2008 udgav han en dramadokumentarisk beretning om den skandaleombruste tobaksfamilie Færch, der i 2014 blev efterfulgt af et portræt af forhenværende Codan-direktør Peter Zobel, der blev til i samarbejde med hovedpersonen. I februar 2016 udkom “Jan Bonde Nielsen - Afsløret” om den kontroversielle udlandsdanske erhvervsmand Jan Bonde Nielsen, udgivet og skrevet i samarbejde med journalist Birgitte Dyrekilde. Teschl og Dyrekilde blev efterfølgende nomineret til Erhvervsjournalistprisen 2016 for deres arbejde med bogen. I november 2019 udgav Teschl bogen "Den dag Brita forsvandt" om Pedal Ove-sagen på Politikens Forlag.

Siden 2014 har Teschl arbejdet som undersøgende journalist og tilrettelægger hos medievirksomheden Dokumentarium, hvorigennem han har været tilrettelægger på DR2-dokumentaren "DF og de skjulte bilag"[1]

I 2019 stod Teschl bag dokumentarserien "Mysteriet om Pedal-Ove[2][3]"[4]", produceret af Dokumentarkompagniet og sendt på TV2 og TV2 Play med premiere den 14. november 2019. Serien er i tre afsnit.

Siden efteråret 2020 har Teschl været en fast del af det århusianske produktionsselskab Kompagniet (tidligere Dokumentarkompagniet). På Kompagniet har Teschl været tilrettelægger og vært på dokumentarserien "Drabet i skoven"[5] fra 2021 om drabet på Anders Mark Hansen i Fællesskoven på Stevns.

I februar 2023 stod Teschl bag dokumentarserien "Saxo Bank bag facaden[6][7][8][9]", som afdækkede historien om russiske kunders betydning for opbygningen af den danske investeringsbank.

Senest har Teschl i oktober 2023 været aktuel som tilrettelægger og vært på dokumentarserien "Blev vores datter myrdet[10]?" om 28-årige Henriette Aabenhuus, som i 2012 blev fundet hængt i et elkabel efter en bytur i Grenaa.

Bibliografi

  • Sunde tanker fra en syg sjæl (roman, 2003)
  • Stik farmor en plade (roman, 2005)
  • Færch – Familien, magten og pengene (dramadokumentar, 2008)
  • Zobel - Historien om et dansk dynasti (portræt, 2014)
  • Afsløret - Jan Bonde Nielsen (dramadokumentar, 2016)
  • Den dag Brita forsvandt - Pedal Ove-sagen (dramadokumentar, 2019)

TV-produktioner

  • DF og de skjulte bilag (dokumentar, Nordisk Film TV, DR2, 2017)
  • Mysteriet om Pedal-Ove (dokumentarserie i 3 afsnit, Dokumentarkompagniet, TV 2, 2019)
  • Drabet i skoven (dokumentarserie i 4 afsnit, Kompagniet, TV 2, 2021)
  • Saxo Bank bag facaden (dokumentarserie i 2 afsnit, Kompagniet, TV 2, 2023)
  • Blev vores datter myrdet? (dokumentarserie i 3 afsnit, Kompagniet, TV 2, 2023)

Musiker

I 1991 flyttede han til København, hvor han ernærede sig som forsanger i forskellige bands. Han blev almindeligt kendt, da han som 22-årig i august 1993 vandt det skandinaviske TV-talent- og underholdningsprogram “Man-o-Man”. Den 25. september 1995 udgav Teschl sit første soloalbum “This Is How You Fall In Love” med producerne Mads Michelsen, Per Chr. Frost og Michael Bruun. Efter den første live-turne tog Teschl i december 1996 til London for at påbegynde indspilningerne til sit andet solo-album sammen med produceren Gary Langan (Art of Noise) og pianisten Jon Carin. Samarbejdet mellem Teschl/Langan og pladeselskabet BMG fungerede dog ikke, så efter udgivelsen af det remixede album “Moving On” i april 1998 på BMG-Arista, stoppede BMG og Teschl samarbejdet. Året efter vandt Teschl og Trine Jepsen Dansk Melodi Grand Prix 1999 med sangen “Denne Gang” skrevet af Ebbe Ravn. Sangen, der blev fremført på engelsk ved Eurovisionen i Jerusalem i maj 1999, opnåede en 8. plads. I 1999 indgik Teschl pladekontrakt med EMIs label CMC og forlagskontrakt med EMI Music Publishing, og i maj 2000 udgav han sit tredje soloalbum “Happy Depression” med produceren Per Chr. Frost.

Diskografi

  • This is how you fall in love (BMG, 1995) 
  • Moving on (BMG, 1998)
  • Happy Depression (EMI, 2000)

Retssag

I november 2014 udtog Teschls fagforening 2B (der hører under Det Faglige Hus) stævning mod SF-Gruppen ApS ejet af bl.a. Tineke Færch for brud på ansættelsesforholdet mellem Teschl og SF-Gruppen. I december 2015 fik Teschl medhold i, at SF-Gruppen havde misligholdt ansættelsesforholdet, men samtidig frifandt byretten SF-Gruppen for at skulle betale fratrædelsesgodtgørelse, erstatning og feriepenge til Teschl, da retten fandt, at Teschl uberettiget havde anvendt SF-Gruppens midler til stiftelse af selskaberne Leopoldi Holding ApS og Etik Portalerne ApS i forbindelse med et portalprojekt, der skulle skabe større gennemsigtighed i bl.a. advokatbranchen. Frifindelsen ankede Teschl på stedet, og ankesagen kom for landsretten i foråret 2017.

Den 12. april 2017 satte Østre Landsret punktum i sagen. Landsretten fandt det bevist, at stiftelsen af de omstridte selskaber var sket efter klar aftale, og landsretten gav Teschl ubetinget medhold og tilkendte ham erstatning fra SF-Gruppen på DKK 948.750. SF-Gruppen blev ligeledes dømt til at betale sagens omkostninger på i alt DKK 346.160.[11][12][13]

Referencer

  1. ^ DF og de skjulte bilag Arkiveret 10. august 2017 hos Wayback Machine", som blev produceret af Nordisk Film TV og sendt på DR2 den 15. juni 2017.
  2. ^ https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11735542/det-smuldrede-alibi-muligheden-for-endnu-en-retssag-mod-den-frikendte-pedalove-er-til-stede/
  3. ^ https://www.berlingske.dk/aok/michael-teschl-fortryder-ikke-programmer-om-pedal-ove-men-han-er-ked-af-at-han
  4. ^ "Mysteriet om Pedal-Ove". Arkiveret fra originalen 12. maj 2021. Hentet 24. februar 2021.
  5. ^ "Drabet i skoven". Arkiveret fra originalen 26. februar 2021. Hentet 24. februar 2021.
  6. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/saxo-bank-bag-facaden-paa-tv-2-viser-grumset-bag-et-eller-blankpoleret-image
  7. ^ https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art9227745/Saxo-Bank-fors%C3%B8gte-at-bremse-TV-2-dokumentar.-Det-forst%C3%A5r-man-godt
  8. ^ https://www.berlingske.dk/virksomheder/kim-fournais-og-lars-seier-er-rygende-uenige-stifterstrid-blotlaegges
  9. ^ https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13671309/ny-tv-2-dokumentar-gar-taet-pa-saxo-bank?publisherId=2298764
  10. ^ https://nyheder.tv2.dk/2023-09-28-28-aarig-kvinde-blev-fundet-doed-efter-bytur-eksperter-kalder-politiets-teori-om-selvmord-for-usandsynlig
  11. ^ Horn, Ulrik (12. april 2017). "Tobaksenke taber igen i retten: Eks-rådgiver skal have en million kroner". Børsen. Arkiveret fra originalen 16. april 2017. Hentet 19. april 2017.
  12. ^ Mørck, Astrid Helmer (12. april 2017). "Tobaksenke taber sag til tidligere rådgiver". Børsen. Hentet 19. april 2017.
  13. ^ Mejborn, Katja (12. april 2017). "Tobaksenke taber sag mod Melodi Grand Prix-sanger". Ekstra Bladet. Hentet 19. april 2017.

Eksterne henvisninger

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

EuroDinamarca.svg
Forfatter/Opretter: Jlechuga86, Licens: CC BY 3.0
Composición de Dinamarca en el Festival de la Canción de Eurovisión