Michael Qureshi

Michael Qureshi
FødtMichael Nadeem Muderspach Qureshi
4. maj 1976 (46 år) Rediger på Wikidata
Danmark Køge, Danmark
BopælAalborg
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist
Aktive år1999 -
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michael Nadeem Muderspach Qureshi (født 4. maj 1976 i Køge)[1] er dansk sportsjournalist, der opnåede opmærksomhed, da det viste sig, at han benyttede sig af opdigtede kilder.

Baggrund og karriere

Michael Qureshi læste spansk og journalistik som en master-degree. Fra 1999-2001 skrev han sportsjournalistik for Viasat Sport, hvorefter han blev korrespondent for B.T. Sporten i London (2001-2003). Han skrev for M! (2003-2005) og var 2005-2006 korrespondent for B.T. Sporten i Madrid, med fokus på Thomas Gravesen og Real Madrid. Han var 2006-2009 journalist på B.T. Sporten og 2009-2014 souschef på sporten.dk, B.T.

I 2015 skrev Qureshi en biografi om fodboldspilleren Martin Ødegaard for det norske forlag Publicom,[2] der efter udgivelsen gik direkte ind på 2. pladsen over mest solgt generel litteratur i Norge.[3]

I 2015 fik Qureshi ansættelse som journalist på Ekstra Bladets nye netside EB Sport,[1] men blev fyret fra sin stilling i december samme år for at have anvendt opdigtede kilder.[4]

I maj 2016 fik Qureshi job som redaktør og direktør på mediet MigogAalborg, som han stiftede i samarbejde med AaB-spilleren Thomas Enevoldsen og netsiden Gastromand. Mediet udgiver nyheder i og omkring Aalborg og er en del af virksomheden Minbymedia.

Kildeskandaler

Den 3. december 2015 kunne TV3 Sport afsløre, at Qureshi i flere tilfælde havde citeret kilder, der ikke eksisterede i virkeligheden.[5] Ekstra Bladet havde i oktober 2015 bragt et interview med Napoli-spilleren Gonzalo Higuaín, som senere viste sig aldrig havde fundet sted. Derefter var Viasats Onside-redaktion begyndt at grave i Michael Qureshis tidligere arbejde.[6] Han afviste at kilderne var falske, men at han blot havde givet dem pseudonymer for at beskytte dem. Qureshi ønskede heller ikke at oplyse deres rigtige identitet til BTs og Ekstra Bladets chefredaktioner i fortrolighed.[7]

Den 4. december 2015 blev Qureshi efter godt ti måneders ansættelse bortvist og fyret fra Ekstra Bladet, efter afsløringen af, at han i en årrække havde brugt fiktive navne på kilder til historier.[8] Efter afsløringen trak han sig samme dag som bestyrelsesmedlem i Danske Sportsjournalister.[9][10]

Qureshi havde siden 1999 også skrevet artikler for magasinet GOAL, der blev udgivet i Danmark, Finland, Tjekkiet og Tyrkiet. Den 10. december 2015 meddelte udgiveren Egmont Publishing at de trak over 500 artikler tilbage, der tidligere var blevet trykt i GOAL, ligesom samarbejdet med Qureshi blev stoppet med omgående virkning.[11]

Efter bortvisningen af Michael Qureshi fra Ekstra Bladet begyndte hans tidligere arbejdsplads Berlingske Media på en undersøgelse af Qureshis artikler i blandt andet B.T. og flere regionale dagblade. Dette bevirkede, at mediet 5. december 2015 trak 22 tidligere publicerede artikler tilbage. På Ekstra Bladet trak man i første omgang trække fem artikler tilbage[12] og 4. marts 2016 trak B.T. yderligere 287 artikler tilbage. Flere af disse havde opdigtede kilder, mens andre var baseret på kilder, der nægtede at have udtalt sig til Qureshi.[13]

I biografien om den norske fodboldspiller Martin Ødegaard viste det sig, at Michael Qureshi også her havde brugt et fiktivt navn på en kilde,[2] ligesom Ødegaard ikke var tilfreds med, at hverken forfatter eller forlag havde taget kontakt til ham forud for udgivelsen af bogen.[14]

Som en udløber af kildeskandalen begyndte flere medier at undersøge Michael Qureshis arbejde. Det førte til at Politiken kunne afsløre, at Qureshi også havde opfundet falske citater i en artikel i B.T. om Michael Laudrup fra 6. november 2014. Her havde Michael Qureshi citeret den skotske journalist Paul Hughes, som efterfølgende overfør Politiken benægtede nogensinde at have ”udtalt sig om Laudrup endsige talt med Michael Qureshi!”.[15]

Annoncørbetalte artikler

Aalborg Kommune havde fra januar 2018 og frem til august 2021 købt og betalt for 45 artikler i Qureshis lokalmedie MigogAalborg. Det annoncørbetalte indhold blev af MigogAalborg udgivet som artikler i strid med markedsføringsloven §4.[16]

Bibliografi

  • Qureshi, M. (2015) Martin Ødegaard. Publicom ISBN 9788283040388

Referencer

  1. ^ a b "Bestyrelsen for Danske Sportsjournalister". Danske Sportsjournalister. Hentet 9. december 2015.
  2. ^ a b Hernes, Øystein; Christiansen, Anders K. (5. december 2015). "Innrømmer navnejuks i Ødegaard-bok" (norsk). Verdens Gang. Hentet 9. december 2015.
  3. ^ Krogsæter Aarre, Magnus (12. juni 2015). "Ødegaard-bøkene rives vekk: – Takk til Martin for å være et fantastisk forbilde" (norsk). TV 2 Norge. Hentet 12. december 2015.
  4. ^ Nielsen, Marie Ravn (9. december 2015). "OVERBLIK: Derfor ruller sagen om fyret sportsjournalist". DR. Hentet 12. december 2015.
  5. ^ Jensen, M. (2015) Ekstra Bladet-journalist bortvist for "uacceptable arbejdsmetoder". DR, 4. december 2015. Hentet 7. august 2022.
  6. ^ Olsen, Mette; Fejerskov, Johan Moe (7. december 2015). "Medieskandale om sportsjournalist er »meget usædvanlig«". Politiken. Hentet 9. december 2015.
  7. ^ Werge, Carsten (6. december 2015). "Råinterview med Michael Qureshi". TV3 Sport. Arkiveret fra originalen 12. december 2015. Hentet 12. december 2015.
  8. ^ "Ekstra Bladet bortviser sportsjournalist". Ekstra Bladet. 4. december 2015. Hentet 9. december 2015.
  9. ^ "Qureshi stopper i bestyrelsen". Danske Sportsjournalister. 4. december 2015. Hentet 9. december 2015.
  10. ^ Andreassen, Andreas Marckmann (8. december 2015). "Andreas Kraul: »Nu er det gode arbejde så bombet nogle år tilbage«". Journalisten. Hentet 9. december 2015.
  11. ^ Hare, Hans-Henrik Hybholt (10. december 2015). "Medie trækker over 500 Qureshi-artikler tilbage". Ekstra Bladet. Hentet 10. december 2015.
  12. ^ Binderup, Jakob (9. december 2015). "Ekstra Bladet undskylder 'kæmpe skandale': Se artiklerne, der trækkes tilbage". TV 2. Hentet 9. december 2015.
  13. ^ BT beklager og tilbagekalder 287 artikler - Nationalt | www.b.dk
  14. ^ Stokstad, Morten; Overvik, Jostein (3. juni 2015). "Ødegaard synes boken om seg selv er merkelig" (norsk). Verdens Gang. Hentet 9. december 2015.
  15. ^ Hjort, Anders; Fejerskov, Johan Moe (11. december 2015). "Qureshi fabrikerede citater om Laudrup". Politiken. Hentet 12. december 2015.
  16. ^ Jacob Andersen, J., Hagelskjær, C.M. (2021) Aalborg Kommune har i årevis købt sig til positiv omtale i lokalt medie. Nordjyske, 11. november 2021. Hentet 7. august 2022.

Medier brugt på denne side