Mette Reissmann

Mette Reissmann
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
1. november 2022
ValgkredsKøbenhavns Storkreds
Embedsperiode
15. september 2011 – 5. juni 2019
ValgkredsKøbenhavns Storkreds
Personlige detaljer
Født4. oktober 1963 (60 år)
Esbjerg, Danmark
Politisk partiSocialdemokratiet
Links
Mette Reissmanns hjemmeside
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Mette Reissmann (født 4. oktober 1963 i Esbjerg) er en dansk erhvervsjurist, tv-vært og politiker, der fra 2011 til 2019 og igen fra 2022 er medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. I perioderne 2010-2011 og 2021-2022 var hun desuden medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Baggrund

Reissmann blev samfundssproglig student student fra Esbjerg Statsskole i 1982[1] og cand.merc.jur. i afsætningsøkonomi, EU-ret og komparativ kontraktret fra Handelshøjskolen i København i 1989.[2] Hun har bl.a. arbejdet som økonomisk konsulent og fuldmægtig i Hafnia (1989-1992), som juridisk konsulent ved Lokale Pengeinstitutter 1992-1995 og som jurist ved Forbrugerrådet fra 1995 til 2000.[1] I 2001 blev hun chefkonsulent i Forbrugerstyrelsen, og i 2004 direktør for Forbruger Europa. Hun blev juridisk direktør hos GE Money Bank i 2005, hvor hun arbejdede frem til 2007.[1] Hun har derudover været ekstern lektor i jura på Copenhagen Business School i perioden fra 1992 til 2011.[1]

Mette Reismann har tidligere været medlem af Realkreditankenævnet, Patientskadeankenævnet, Forbrugerklagenævnet og Pengeinstitutankenævnet. Hun er desuden været klummeskribent i Penge & Privatøkonomi. Hun har siden 2010 været medlem af Trygfondens Repræsentantskab.

Hun er endvidere kendt som vært TV3-programmet Luksusfælden siden 2007.

Politisk karriere

Både ved Folketingsvalget i 2005 og 2007 blev Reissmann 2. stedfortræder i henholdsvis Vestre Storkreds og Københavns Storkreds.[3]

Ved valget til Københavns Borgerrepræsentation i november 2009 blev hun valgt ind med 872 personlige stemmer.[4] Hun var den socialdemokratiske politiker med 7. flest personlige stemmer.[5] Hun blev samtidig udvalgt som ny politisk ordfører for Socialdemokratiet i København.[5]

Hun blev ved Folketingsvalget i 2011 valgt ind for første gang med 3.154 personlige stemmer.[6][3] Hun blev genvalgt ved valget i 2015 med 2.962,[3] men røg ud ved valget i 2019. Hun blev genvalgt ved valget i 2022.

Ved kommunalvalget 2021 blev hun igen valgt til København Borgerrepræsentation.[7] Hun trak sig fra pladsen i Borgerrepræsentionen da hun blev til Folketinget i 2022.[8]

Referencer

  1. ^ a b c d Mette ReissmannFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  2. ^ "Mette Reissmann". Kvinfo.
  3. ^ a b c "Mette Reissmann". danskepolitikere.dk.
  4. ^ Michael Frank Møller (19. november 2009). "Mette Reissmann: Stolt af folket". seoghoer.dk.
  5. ^ a b Kathrine Schlechter (24. november 2009). "Mette Reissmann bliver politisk ordfører". avisen.dk.
  6. ^ "Det nye Folketing er klar". Danmarks Radio. 17. september 2011.
  7. ^ Louise Bolvig Hansen (19. november 2021), Flere kendte ansigter valgt ind i byråd og kommunalbestyrelse, TV 2
  8. ^ Mads Klitgaard (7. november 2022), "De er næsten lige blevet valgt – nu smutter de til fordel for Christiansborg", Berlingske

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Mette Reissmann.png
Forfatter/Opretter: JulieFrolich, Licens: CC BY-SA 4.0
Mette Reissmann 2019