Mette Mayli Albæk
Mette Mayli Albæk (født i 1988) er en dansk journalist, avisredaktør og forfatter. Hun har været tilknyttet DR og Jyllands-Posten. Som forfatter har hun udgivet Terroristen fra Nørrebro - Jagten på Omar el-Hussein (2019) med Louise Dalsgaard og Natascha Rée Mikkelsen og Spionchefen. Erindringer fra celle 18 fra oktober 2022 med Lars Findsen.[1] Spionchefen var årets mest solgte bog.
I 2023 blev hun først udnævnt til ny graverchef på Jyllands-Posten, og senere fik hun titel af chef for avisens største redaktion, samfundsredaktionen med indland, sport, kultur og undersøgende journalistik. Hun fik samtidig plads i avisens nyoprettede nyhedsledelse, som udover hende bestod af gravergruppens chef Lars Nørgaard, politisk redaktør Thomas Funding, journalistisk chef Carsten Ellegaard og ledende redaktør Emilie Holt Vissing Christensen[2][3].
Hun har vundet en række journalistiske priser. I 2022 Amnestys Mediepris[4] for artikelserien Systemets Børn bragt i Jyllands-Posten. Modtog FUJ Formidlingspris[5] også i 2022 for samme serie.
I 2014 modtog Albæk Fjæsingprisen, Folketingets Presseloges journalistiske pris, for interviewet "DF: Syriske flygtninge kan også godt sendes til Kenya"[6] med Martin Henriksen.[7] For Terroristen fra Nørrebro fik Albæk FUJ Metodepris i 2019 sammen med sine medforfattere.[8]
Henvisninger
- ^ Lars Findsen; Mette Mayli Albæk (13. oktober 2022), Spionchefen, København: Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-7810-7, OCLC 1348564542, Wikidata Q114650367
- ^ Jyllands-Posten får ny redaktionel ledelse
- ^ Jyllands-Posten udnævner ny graverchef og ny udlandsredaktør
- ^ Journalist Mette Mayli Albæk modtager Amnestys Mediepris 2022
- ^ https://www.fuj.dk/?side=nyhed&nyhed_id=758ba51e62f1882a76d605f3341860ed
- ^ Mette Mayli Albæk (9. oktober 2014), "DF: Syriske flygtninge kan også godt sendes til Kenya", DR.dk, Wikidata Q114658576
- ^ Line Jenvall (23. oktober 2014), "DR's Mette Albæk modtager pris for DF-interview", Altinget.dk, Wikidata Q114658651
- ^ "Hvem skal have FUJ-Priserne 2021?".