Mette Fugl

Mette Fugl

Mette Fugl 2013 Folkemødet Bornholm.jpg

Personlig information
FødtMette Fugl
3. februar 1949 (72 år)
Horsens, Danmark[1]
NationalitetDanmark Dansk
FarSven Fugl
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDanmarks Journalisthøjskole
BeskæftigelseJournalist
Nomineringer og priser
UdmærkelserPublicistprisen (1986),
Victorprisen (1984) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mette Fugl (født 3. februar 1949 i Horsens)[1] er en dansk journalist og forfatter og tidligere ansat på DR Nyheder som udenrigskorrespondent i bl.a. Bruxelles.

Mette Fugl blev student i 1967 og arbejdede som journalistelev på dagbladet Politiken i 1969. Hun var politisk medarbejder på Dagbladet Information 1975-1977, hvorefter hun blev ansat på TV-Avisens politiske redaktion.

I 1984 prøvede hun kræfter med et talkshow på den københavnske lokal-tv-station Weekend-tv, indtil stationen lukkede i 1986. Fra 1992 til 2012 var hun udenrigskorrespondent i Bruxelles for TV-Avisen, hvor hun dækkede EU-stoffet.[2]

Mette Fugl har også dækket andre dele af udenrigsstoffet for TV-Avisen. Det er bl.a. blevet til reportager fra krigen i Afghanistan, Pakistan og krigen i Irak. I januar 2005 rapporterede Mette Fugl fra Tsunami-katastrofen i Banda Ache-provinsen i Indonesien.

Hun er datter af tidligere programdirektør ved Danmarks Radio Sven Fugl (19242009) og skoleinspektør Grethe Madsen (1927-97).[2] Hun var fra 1970 til 1974 gift med journalist Birger Thøgersen.[3]

Mette Fugl udgav i efteråret 2008 erindringsbogen Er vi de eneste normale her, som hun skrev sammen med journalistkollegaen Karen Thisted.

Mette Fugl har modtaget adskillige hædersbevisninger og priser i sin karriere. Deriblandt Victor Prisen i 1984,[3] Publicistprisen i 1986,[3] Carsten Nielsen Legatet fra Dansk Journalistforbund i 1991,[4] Den Gyldne Havfrue fra Women In Film & Television, WIFT i 2003,[5] Hvass-fondens rejselegat i 2003 og et hæderslegat fra Axel og Magda Fuhrs Fond i 2006. Hun blev Ridder af Dannebrog i 2003.[6]

Kildehenvisninger

  1. ^ a b Marie Varming (10. oktober 2017). "Mette Fugl:"Nogle gange vil man jo gerne slå til Søren uden at ende som ugens brandert i et eller anden blad"". ALT. Hentet 22. juli 2019.
  2. ^ a b Dorte Remar (17. oktober 2014). "Mette Fugls liv: Fra Leonard Cohen til Kabul". Kristeligt Dagblad. Hentet 22. juli 2019.
  3. ^ a b c Lone Kühlmann. "Mette Fugl". KVINFO. Hentet 22. juli 2019.
  4. ^ Emilie Utzon Carlsen (2. februar 2019). "Mette Fugl fylder 70 år: Hun er en af journalistikkens førstedamer". Århus Stiftstidende. Hentet 22. juli 2019.
  5. ^ Jan Dohrmann (6. februar 2019). "BILLEDER: Mette Fugl blev mere end 'Ugens gæst' i DR". DR. Hentet 22. juli 2019.
  6. ^ "Mette Fugl: Stolt af sit kors". Se og Hør. 4. januar 2010. Hentet 22. juli 2019.

Medier brugt på denne side

Mette Fugl 2013 Folkemødet Bornholm.jpg
Forfatter/Opretter: norden.org/Thomas Glahn, Licens: CC BY-SA 4.0
Mette Fugl på Folkemødet Bornholm 2013