Metis (måne)

Metis
Metis, fotograferet af rumsonden Galileo
Metis, fotograferet af rumsonden Galileo
Opdaget
4. marts 1979, af Stephen P. Synnott
Kredsløb om Jupiter
Afstand til Jupiter (massecenter)
  • Min. 127 538 km
  • Maks. 127 844 km
Halve storakse127 691 km
Halve lilleakse127 691 km
Excentricitet0,0012
Siderisk omløbstid7t 4m 29,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. 113 404 km/t
  • Min. 113 270 km/t
  • Maks. 113 540 km/t
Banehældning2,22° i fh. t. ekliptika
0,00° i fh. t. Jupiters ækv.
Periapsis­argument; ω– °
Opstigende knudes længde; Ω– °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter43,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal5,8·103 km²
Rumfang4,16·104 km³
Masse1,200·1017 kg
Massefylde3000 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,016 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.97 km/t
Rotationstid7t 4m 29,0s
Aksehældning
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination– °
Magnetfelt
Albedo6 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -150 °C
Min. – °C
Maks. – °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter. Den blev opdaget 4. marts 1979 ved hjælp af rumsonden Voyager 1. Lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/1979 J 3, men i 1983 blev den formelt opkaldt efter den kvindelige titan Metis fra den græske mytologi. Efter det nummeringssystem, som blev indført med de galileiske måner, har Metis betegnelsen Jupiter-XVI.

Metis ligger indenfor Jupiters utydelige planetring og leverer muligvis støv og/eller andet materiale til denne ring. På grund af den snævre omløbsbane cirkler Metis hurtigere rundt om Jupiter, end Jupiter drejer om sin egen akse, men tidevandskræfterne tapper Metis for mekanisk energi og bringer derved dens omløbsbane nærmere og nærmere Jupiter. Samme tidevandskræfter tvinger Metis til at have bunden rotation, så månen altid vender samme side mod Jupiter. Hvis Metis var flydende, ville tidevandskræfterne allerede have revet den itu, men indtil videre har den været solid nok til at hænge sammen.

Metis er et lille mørkt, irregulært legeme med en udstrækning på cirka 43 kilometer. Ud fra data om dens størrelse og masse menes den at bestå af vand, is og klippemateriale.

Jupitermånen Metis må ikke forveksles med småplaneten 9 Metis.

Medier brugt på denne side

Metis.jpg
Jovian satellite Metis, imaged by the Galileo spacecraft