Metan

Ikke at forveksle med Etan og Metanol.
Metan
Synonymer:Biogas, Metylhydrid, Naturgas, Sumpgas
Sumformel:CH4
Strukturformel:
Kugleskalsmodel:
Kugleskalsmodel
Kugleskalsmodel
Fysiske egenskaber
Molarmasse16,04246 g/mol
Smeltepunkt:-182.5 °C (101,325 kPa)
Kogepunkt:-161.5 °C (101,325 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer:74-82-8

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en gasart.

Metankoncentration i jordens atmosfære i nyere tid ved jordoverfladen (øverst) og i stratosfæren (nederst).
Metan i atmosfæren
Metan i atmosfæren sammenholdt med temperaturen i 420.000 år målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation i Antarctica

Metan dannes blandt andet som et slutprodukt fra anaerob nedbrydning af visse typer organisk materiale, hvorfor gassen også omtales som sumpgas eller biogas, men 80% af den metan der findes i miljøet, kommer fra menneskelige aktiviteter, primært fra landbrug.

Miljøforhold

Metan er en drivhusgas, som er omkring 25 gange mere effektiv til drivhuseffekten end carbondioxid (CO2).[1] I løbet af de sidste 200 år er atmosfærens metanindhold mere end fordoblet fra 0,8 til 1,7 ppm.

Den seneste globale temperaturstigning har betydet en begyndende optøning af den sibiriske tundra, hvor permafrost ellers har bundet enorme mængder af metan.[2] Metan og olie forekommer ofte sammen med andre gasser. Således er der fra Coal Oil Point, et offshore område ud for Santa Barbara i Californien, et udslip af metan på 40 ton pr dag. Store udslip truer også fra såkaldte "dødens søer" i Afrika, specielt Kivusøen, der skønnes at indeholde 65 km3 metan og 256 km3 kuldioxid.

Med sprængningerne af Nordstream gasledningerne i Østersøen skete der et udslip på størrelse med hele Danmarks eller hele Paris’ udslip på et år.[3]

Da metan indeholder kulstof C, er det vigtigt at have den med i sine betragtninger, når man vil forstå kulstofkredsløbet i naturen. Mange vådområder binder eksempelvis kuldioxid (CO2), men afgiver til gengæld metan (CH4). På trods af dette forhold, har undersøgelser dog vist, at vådområder er effektive netto C-lagre alt i alt.[4]

Rumobservatoriet EMIT er et “øje” på Den Internationale Rumstation, der bl.a. registrerer udledning af metan. Der er i 2022 allerede blevet identificeret mere end 50 superudledere af metan, deriblandt lossepladser og olie- og gasanlæg.[5][6]

Tekniske anvendelser

Metan bruges som energikilde, idét det er den primære bestanddel i naturgas. Metangas lugter i sig selv ikke af noget, så når gassen skal bruges som brændstof, tilsætter man en lille smule af en stærkt lugtende svovlforbindelse, f.eks. ætylmercaptan, så mennesker via deres lugtesans bliver advaret i tide om lækager.

Majskolber kan omdannes til kulstofbriketter, som kan lagre store mængder metangas ved lavt tryk.[7] Det kan anvendes i biler, hvor det lette metanlager fint kan være under et passagersæde.

Ved forbrænding frigøres der 890 kJ pr mol.

Se også

Kilder/Referencer

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

Methan Lewis.svg
Structure of methane
Methane-global-average-2006.jpg

Atmospheric Methane measurements 1984-2005

Top: Global average methane mixing ratios from the GMD cooperative air sampling network.

Bottom: Global average growth rate for methane.
AtmosphericMethane.png
Two computer models showing the amount of methane found at the Earth's surface and in the stratosphere.