Meta Hansen
Meta Hansen | |
---|---|
Født | Meta Kirstine Jensine Vilhelmine Hansen 22. december 1865 Fredensborg, Danmark |
Død | 4. juni 1941 (75 år) Hillerød, Danmark |
Gravsted | Asminderød Kirkegård |
Politisk parti | Radikale Venstre |
Ægtefælle | Blev aldrig gift |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | N. Zahles Skole (til 1888) |
Medlem af | Dansk Kvindesamfund (fra 1906) |
Beskæftigelse | Embedsmand, kvinderetsforkæmper |
Fagområde | Statistik |
Arbejdsgiver | Danmarks Statistik (1896-1930) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Meta Kristine Hansen (22. december 1865 i Fredensborg - 4. juni 1941 i Hillerød) var en dansk kvindesagsforkæmper og kvindepolitiker.
Familie og tidligt liv
Meta var datter af pacellisten Hans Hansen (1815-85) og Ida Kirstine Jensine Vilhelmine Nørgaard (1832-89). Hun blev student fra N. Zahles skole i 1888 og tog i 1893 en statsvidenskabelig eksamen som den første kvinde.[kilde mangler] Efter sin eksamen blev hun i 1896 assistent i Statens statistiske bureau (nu Danmarks Statistik).[kilde mangler]
Kvindesagen
Hun tog livlig del i kampen for kvinders politiske ligestilling og var medlem af Politisk kvindeforenings bestyrelse fra dens stiftelse i 1904. I 1906 skiftede foreningen navn til Københavns Kvindevalgretsforening og i 1907 blev hun formand for foreningen indtil den blev opløst i 1915, da foreningens formål, at sikre danske kvinders stemmeret, var gennemført.
Fra 1906 var hun aktiv i Dansk kvindesamfund, hvor hendes kvalifikationer som statistiker ofte kom foreningen - og andre - til hjælp. F.eks. hjalp hun med at beregne kvinders sygelighed, løn- og pensionsforhold.
Ydermere har hun også siddet i Danske kvinders nationalråds styrelse samt i bestyrelsen for Kvindernes bygning. Alle steder hun har været aktiv skabte hun sig et ry for at være saglig såvel som intelligent.
Politik og bestyrelsesarbejde
Politisk tilhørte Meta det Radikale Venstre og i årene 1917-28 sad hun i bestyrelsen for Københavns radikale venstreforening. Hun var desuden opstillet som kandidat til rigsdagsvalget i 1918, som var første år, hvor kvinder kunne afgive stemme til et valg. Hun fik dog ikke en partiopstilling.
Herudover sad hun også i bestyrelserne for det Sociale sekretariat og bibliotek samt Højskolen for moderne samfundsvidenskab og politik.
Privatliv og død
Meta forblev ugift og døde i 1941 i Hillerød. Hendes urne blev nedsat på Asminderød Kirkegård.
Bibliografi
- Drude Dahlerup (red.): Kvinder på Tinge, 1990
- Aagot Lading: Dansk Kvindesamfunds Arbejde gennem 25 Aar, 1939
- Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamfunds historie gennem 40 år, 1912